Sygdomsleksikon

Tuberkulose

Tuberkulose er en smitsom sygdom, som forårsages af bakterien mycobacterium tuberculosis. Sygdommen rammer oftest lungerne, men kan angribe næsten alle organer. I løbet af de sidste 50 år har den moderne behandling gjort, at tuberkulose i dag næsten altid helbredes.

Sygdommen er efterhånden blevet ret sjælden i Danmark, men på verdensplan er det en af de mest betydningsfulde infektionssygdomme med omkring ni millioner nye tilfælde hvert år.

Hyppighed

Omfanget af tuberkulose i Danmark har været støt faldende siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor sygdommen hærgede i så stort et omfang, at den var den hyppigste årsag til død blandt unge mennesker i storbyerne.

Nu ses der cirka 500 nye tilfælde af tuberkulose hvert år. Over halvdelen af alle tilfælde ses hos indvandrere, som kommer fra fattige lande og krigsområder. Blandt danskere ses sygdommen ofte hos personer, som er svækkede af fx alkohol- eller narkotikamisbrug, manglende fødeindtagelse, kræft eller HIV-infektion.

Hos danskere ses næsten kun lungetuberkulose, mens indvandrere tit kan have tuberkulose andre steder i kroppen: Fx i lymfekirtler, nyrer, knogler eller tarmen. Der forekommer næsten ingen dødsfald af tuberkulose i Danmark, mens der på verdensplan ses ca. 3 millioner dødsfald om året.

Sygdommen er efterhånden blevet så sjælden blandt danskere, at man i midten af 80'erne afskaffede den tidligere obligatoriske tuberkulosevaccination (BCG vaccination).

Årsager til tuberkulose

Tuberkulose udvikles på grund af infektion med bakterien mycobacterium tuberculosis. Bakterien overføres med små dråber, som opstår, hvis man hoster meget. Det vil sige, at det stort set kun er lungetuberkulose, som er smitsomt.

I forhold til sygdomme som influenza eller mæslinger er tuberkulose dog ikke særlig smittefarlig, og der kræves som regel en ret langvarig og tæt kontakt til en syg person, for at man bliver smittet. Da den tætte kontakt er nødvendig, har tuberkulose gunstige forhold for at sprede sig der, hvor der er mange mennesker, som er stuvet tæt sammen fx fængsler, flygtningelejre eller i de tætbefolkede lejligheder.

Forhold omkring smitten:

  • Langt fra alle som kommer i kontakt med tuberkulosebakterien udvikler sygdommen. De fleste forbliver raske, da immunsystemet holder sygdommen i skak.
  • Der går typisk 2-4 måneder fra smittetidspunktet, til man udvikler tuberkulose (inkubationstiden), men i nogle tilfælde kan der gå op mod flere år, før man bliver syg.
  • Nedsat immunforsvar øger risikoen for at blive syg.

Immunsystemet, som er kroppens forsvarsmekanisme mod infektion, er afgørende for, om man udvikler sygdommen. Små børn, gamle mennesker, personer med underernæring og personer med alvorlige sygdomme som kræft og HIV-infektion har svækket immunsystem og har derfor større risiko for at blive syge, hvis de kommer i tæt kontakt med personer, der har tuberkulose.

Symptomer på tuberkulose

De mest almindelige symptomer på lungetuberkulose er:

  • Tiltagende hoste
  • Opspyt som kan være blodig
  • Langvarig feber
  • Vægttab
  • Træthed
  • Svedeture

Efterhånden som sygdommen skrider frem, bliver man tiltagende afkræftet og kan udvikle blodmangel.

Symptomer ved tuberkulose, som er lokaliseret uden for lungerne, er meget forskellige. Hvis det drejer sig om kirteltuberkulose, kan det eneste symptom være hævede lymfekirtler (typisk på halsen), mens tuberkulose i hjernehinden (tuberkuløs meningitis) kan have et meget dramatisk forløb med bevidsthedstab og feber.

Hvad kan man selv gøre ved tuberkulose?

Hvis man har tuberkulose, er det vigtigt at tage tuberkulosemedicin i hele behandlingsperioden, som strækker sig over 6 måneder. Det er vigtig med en sund og nærende kost, som kan styrke immunsystemet.

Hvis man har været i tæt kontakt med en person, som har ubehandlet lungetuberkulose, bør man kontakte sin læge. Man vil blive henvist til den lokale lungemedicinske afdeling, som vil tage et røntgenbillede af lungerne og eventuelt foretage en hudtest, som kan vise, om man har dannet antistoffer mod tuberkulose-bakterien (den såkaldte Mantoux test). I løbet af de sidste år er der fremkommet nye blodprøvetest (Interferon-gamma-test), som også kan vise om man har disse antistoffer.

Forløb

Prognosen ved tuberkulose er god og næsten alle personer, der følger den medicinske behandling, bliver helbredt. Hvis tuberkulosen har været meget fremskreden, kan den efterlade mén i form af nedsættelse af lungefunktionen, men i de fleste tilfælde efterlader tuberkulose ingen betydende følgevirkninger. Hvis man ikke behandler sygdommen, vil den ofte være dødelig.

Undersøgelse for tuberkulose

De vigtigste undersøgelser ved tuberkulose omfatter et røntgenbillede af lungerne og påvisning af tuberkulosebakterier i opspyttet fra lungerne. Hvis man har et normalt røntgenbillede af lungerne, har man næsten aldrig lungetuberkulose.

Et unormalt billede af lungerne kan styrke mistanken om tuberkulose og få lægen til at gå videre med undersøgelse af opspyttet for tuberkulosebakterier. Hvis mistanken er til stede og man ikke kan hoste noget spyt op, vil man suge slim op fra lungerne med en tynd slange eller kikkert (bronkoskop) eller foretage en såkaldt skylning af mavesækken.

Hvis man mistænker tuberkulose et andet sted end i lungerne, vil man tage en vævsprøve og undersøge vævet for tilstedeværelse af tuberkulosebakterier.

I nogle tilfælde vil man foretage en hudtest (Mantoux test), hvor man i huden indsprøjter en minimal mængde af protein (æggehvidestof), som stammer fra tuberkulosebakterien. Positiv reaktion viser, at man har været i kontakt med tuberkulosebakterien, men er ikke ensbetydende med at man er syg. En meget kraftig positiv reaktion kan dog godt give mistanke om aktiv sygdom. Der er også for nylig udviklet en blodprøve, som kan anvendes til påvisning af infektion med tuberkulosebakterien.

Behandling af tuberkulose

I gamle dage, da der ikke fandtes effektiv medicin mod tuberkulose, bestod behandlingen af langvarige sanatorieophold med god forplejning, god hygiejne, lys, luft og let motion. Ved at isolere patienterne på sanatorierne begrænsede man smittespredningen.

Efter anden verdenskrig udviklede man de første lægemidler, som havde effekt på tuberkulosebakterien, og i dag råder man over mange meget effektive stoffer.

Den moderne behandling består af fire slags medicintabletter, som tages i tre måneder (rifampicin, etambutol, isoniazid, pyrazinamid) og to slags som man fortsætter med i yderligere tre måneder (rifampicin og isoniazid), så den samlede længde af behandlingen er seks måneder. Der findes tabletter med de enkelte indholdsstoffer og også tabletter, hvor der er fire slags medicin på en gang. Denne behandling er uhyre effektiv og allerede efter ca. to uger er man ikke længere smitsom. Men det er meget vigtig at fortsætte i hele seks måneder, da der ellers er stor risiko for tilbagefald. Man giver flere medikamenter samtidig for at forebygge at bakterien bliver modstandsdygtig over for medicinen - et problem som er meget begrænset i Danmark, men som er tiltagende andre steder i verden.

Behandlingen er gratis, da medikamenterne udleveres fra hospitalet.

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her