Mere end 10 år siden, du blev vaccineret?
Så anbefales en boostervaccine i følgende tilfælde:
- Ved større sår og hudlæsioner
- Ved rejser
Vaccination mod stivkrampe og difteri
Vaccination mod stivkrampe og difteri er en del af børnevaccinationsprogrammet. Derudover anbefales det, at man får en boostervaccine hvert 10. år. Begge sygdomme kan være alvorlige og medføre død. Difteri smitter via dråber fra fx hoste og nys. Stivkrampe smitter gennem åbne sår.
Hvem bør vaccineres mod stivkrampe og difteri?
I Danmark vaccineres børn mod stivkrampe og difteri som en del af børnevaccinationsprogrammet. Børn bliver vaccineret i 3, 5, og 12 måneders alderen med Di-Te-Ki-Pol/Hib-vaccinen, som bl.a. indeholder vaccine mod stivkrampe og difteri. Barnet får en boostervaccine i 5-års-alderen.
Boostervaccine til unge og voksne
Vaccinen mod stivkrampe og difteri har en varighed på ca. 10 år, så fuld beskyttelse kræver en boostervaccine hvert 10. år.
Du kan læse mere om, hvilke vacciner der anbefales til din rejsedestination her.
Kan du blive vaccineret mod stivkrampe og difteri på apoteket?
Udvalgte apoteker booster-vaccinerer mod stivkrampe og difteri.
Læs mere om vaccination mod stivkrampe og difteri hos Apovac
Hos Apovac kan du også se aktuelle priser på vaccination.
Hvis du er medlem af sygeforsikringen "danmark", kan du få tilskud til din vaccine.
Læs mere om tilskud til din vaccination hos sygeforsikring "danmark"
Bivirkninger ved vaccination mod stivkrampe og difteri
Når du bruger medicin er der altid en risiko for bivirkninger - nogle er almindelige mens andre er sjældne. Det er ikke alle der oplever bivirkninger.
De mest almindelige bivirkninger ved boostervaccinen mod stivkrampe og difteri er:
-
Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet
-
Utilpashed
-
Feber
De mest almindelige bivirkninger ved grundvaccinerne til børn, er de samme som for boostervaccinen samt følgende:
-
Muskelømhed
-
Gråd
-
Irritabilitet
-
Manglende appetit
-
Døsighed
-
Opkastning
Hvad er stivkrampe og difteri?
Både stivkrampe og difteri har tidligere været meget almindelige sygdomme i Danmark, men antallet af sygdomstilfælde er kraftigt reduceret pga. vaccinationsprogrammet og ses nu meget sjældent i Danmark. Begge sygdomme skyldes bakterieinfektioner og kan være dødelige.
Sygdommene er mere almindelige i andre lande, og derfor anbefales det at blive vaccineret mod stivkrampe og difteri, hvis man rejser til udlandet.
Stivkrampe
Stivkrampe (også kaldet tetanus) skyldes infektion med en jordbakterie. Infektionen opstår via sår og læsioner, f.eks. ved snitsår lavet med et beskidt redskab.
Bakterien danner giftstoffer, som via nerver i såret bliver sendt videre til hjerne og rygmarv. Her blokerer giftstofferne for kroppens evne til at få musklerne til at slappe af.
Dette resulterer i smertefulde kramper og muskelspændinger. I værste tilfælde kan kramperne påvirke de muskler, man bruger til at trække vejret med, hvilket kan være dødeligt.
Hvis man er smittet, vil man ofte få symptomer efter 3-14 dage. Tidlige symptomer er ofte stivhed i kæbe, ryg og nakke samt synkebesvær. Senere vil man opleve stivhed i resten af ansigtet og i maven, arme og ben.
Sygdommen forebygges med god sårhygiejne og vaccination.
Læs også: Apotekets guide til førstehjælpskasser
Difteri
Difteri skyldes en bakterieinfektion i de øvre luftveje. Difteri smitter via dråber fra f.eks. host og nys fra en smitsom person (evt. en rask bærer af sygdommen). Det er også observeret, at mennesker er blevet smittet af husdyr som katte og hunde.
Difteri skyldes bakteriens giftstoffer, som påvirker bl.a. hjertemusklen, nyrerne og nervesystemet. Man får typisk symptomer efter 2-5 dage. Symptomerne er pludselig opstået halsbetændelse, synkesmerter og feber.
Derudover vil man ved alvorlige tilfælde se hvid-grålige belægninger på mandlerne, i ganen og i svælget. Kirtlerne i halsen kan blive så hævede og ømme, at den smittede kan blive hæs og få problemer med vejrtrækning. I værste fald vil sygdommen påvirke musklerne og organerne med lammelser, som kan være dødelige. Sygdommen kan forebygges med vaccination.