30. oktober 2018

Danske og europæiske myndigheder vurderer, at der er en lille øget risiko for visse typer af hudkræft ved brug af lægemidlet hydrochlorthiazid. Det er et vanddrivende og blodtrykssænkende lægemiddel, som ofte tages sammen med andre lægemidler, der sænker blodtrykket, i en kombinationstablet.

Omkring 258.000 danskere er i behandling med et lægemiddel, der indeholder hydrochlorthiazid.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at borgere, som er i behandling med lægemidlet, taler med deres læge, fx næste gang de skal have en ny recept, om de skal have ændret på deres medicinering.

Det er meget vigtigt, at man som borger ikke selv bare stopper sin behandling uden at tale med lægen. 

Læs mere hos Sundhedsstyrelsen om hydrochlortiazid