Artboard 1
Medicin

Gode råd om opbevaring af medicin

Medicin skal opbevares forsvarligt og uden for børns rækkevidde. Det er også vigtigt at opbevare medicinen under korrekte forhold som fx temperatur. Ellers risikerer du, at børn kommer til skade, eller at medicinen mister sin virkning.

Læs indlægssedlen grundigt

Alle lægemidler er forsynet med en indlægsseddel – her står blandt andet, hvordan medicinen skal opbevares. Læs altid indlægssedlen inden brug.

For at bevare medicinens tilsigtede virkning og holdbarhed, er det vigtigt, at du opbevarer medicinen, som der står på indlægssedlen:

Medicinskabet skal placeres højt oppe, hvor børn ikke kan nå. Medicin, der skal opbevares i køleskab, skal ligeledes stå et børnesikret sted.

  • I køleskab: Anbring ikke medicinen i nærheden af kølelegemet. Her er temperaturen meget lav, og det kan ændre eller ødelægge medicinens virkning. Læg eventuelt medicinen i et særskilt rum i køleskabet.
  • Ved stuetemperatur svarer til mellem 15 og 25 °C.
  • Svalt svarer til temperaturer mellem 8 og 15 °C.
  • Koldt svarer til temperaturer mellem 2 og 8 °C.
  • Ingen bemærkning om opbevaring betyder, at der ikke er nogen særlige forholdsregler vedrørende opbevaring og, at medicinen kan tåle højere temperatur end 30 °C.
  • Fugtfølsom medicin opbevares normalt i et medicinglas, hvor glasset er forsynet med fugtsugende kapsler. Du må ikke fjerne dem, da de beskytter medicinen mod fugt. Tabletter og kapsler i blisterpakninger kan også være fugtfølsomme.
  • Lysfølsomme lægemidler opbevares normalt i brune flasker, æsker eller plast, der er uigennemtrængelige for lys. Selvom beholderen er mørk, bør direkte sollys undgås.
  • Låget på en medicinbeholder skal altid skrues fast efter brug. Derved undgår du at spilde, og medicinen holder sig bedre. På apoteket kan du spørge efter særlige låg, hvis du lider af gigt.

Husk, at for gammel medicin og medicin, som du ikke længere har brug for, altid kan afleveres på apoteket.

Opbevar medicinen utilgængeligt for børn

Medicin der ikke opbevares sikkert og utilgængeligt for børn kan udgøre en stor forgiftningsrisiko. Små børn putter ting i munden – også medicin. Større børn udsættes for forgiftningsfare, hvis de leger med medicin. Derfor er det meget vigtigt, at medicinen opbevares utilgængeligt for børn. 

Eksempler på særlig farlig medicin er jernpræparater, sovemedicin, hjertemedicin, smertestillende, beroligende medicin, malariamedicin og antidepressiv medicin.

De fleste uheld kan forebygges:

  • Medicin opbevares bedst i et medicinskab, der er placeret så børn ikke kan nå det. Medicin, der skal opbevares i køleskab, skal ligeledes stå et børnesikret sted.
  • Tasker, skuffer eller lignende steder er ikke hensigtsmæssige til opbevaring, da de tiltrækker børns opmærksomhed.
  • Den originale emballage er det bedste sted at opbevare din medicin i. Således undgår du også uheldige fejltagelser ved medicinering.
  • Er du bange for at glemme at tage din medicin, så læg en tom medicinpakning som huskehjælp.
  • Husk at vitaminpiller og jernpræparater kan give alvorlige forgiftninger, og skal derfor også opbevares utilgængeligt for børn.
  • Opbevar aldrig medicin sammen med fødevarer.
  • Husk, at for gammel medicin og medicin, som du ikke længere har brug for, altid kan afleveres på apoteket.
Og husk: Selv en etårig kan lirke tabletter ud af en blisterpakning eller få et fastskruet låg af. Blot få tabletter er nok til at forgifte et lille barn.

Doseringsæsker og dosispakket medicin

Alle ovenstående råd gælder også, hvis du benytter dig af særlige doseringsæsker eller får din medicin dosispakket. Din medicin skal stadig opbevares under de rette forhold, så virkningen af medicinen ikke aftager – og så tabletterne ikke ryger i den forkerte mund.

Hvad gør jeg hvis mit barn har indtaget medicin og kemikalier?

Er uheldet ude, skal du:

  • rense barnets mund for eventuelle rester, og skyl munden med vand.
  • hurtigst muligt kontakte lægen eller Giftlinjen. Oplys om barnets alder, vægt og hvad og hvor meget det har spist.

Og husk: Har barnet spist ætsende stoffer, må du aldrig få barnet til at kaste op.

Du bør kun forsøge at få barnet til at kaste op hvis det har spist et stærkt giftigt stof, som er "ikke ætsende". Det gælder dog ikke, hvis barnet er bevidstløst eller bevidsthedssløret.

Og husk: Har barnet spist ætsende stoffer, må du aldrig få barnet til at kaste op. Har barnet spist et ætsende eller irriterende stof, er det en god ide straks at give et glas væske (fx mælk eller vand) for at skylle og fortynde. Giv dog aldrig mere end et glas.

Forskudte symptomer

Symptomer på forgiftning viser sig ikke altid med det samme. For de fleste typer af medicin vil tegn på forgiftning kunne ses inden for et par timer. For andre typer af medicin opstår symptomerne først senere. Efter indtagelse af for store mængder af fx paracetamol vil symptomerne på forgiftning ofte først vise sige efter 1-2 døgn. 

Se ikke tiden an, hvis du har mistanke om at der er sket en forgiftning. Medbring altid produktet, medicinglasset, emballagen, plantedele eller lignende, hvis du tager til lægen eller på skadestuen.

Ved åndedrætsbesvær, sløvhed, bevidstløshed eller kramper skal du ringe 112 og giv førstehjælp. 

Giftlinjen

Giftlinjen er en landsdækkende telefonrådgivning, hvor du kan få råd og hjælp i tilfælde af forgiftninger. Rådgivningen kommer fra læger og sygeplejersker, der er særligt uddannede inden for netop dette område. Deres vigtigste opgaver er at vurdere, om giftindtagelsen er farlig og at give råd om førstehjælp og henvisning til eventuelt videre behandling. 

Du kan ringe til Giftlinjen på telefon 82 12 12 12 hele døgnet. 

Du kan få mere information på Giftlinjen