Skal dit barn have medicin i børnehaven eller skolen?

Længerevarende eller kronisk sygdom

Eksempler på sygdomme, der kan kræve flere doser medicin i løbet af dagen, er astma og epilepsi. Eksempler på akut opståede behov for medicin er feberkramper og kraftige allergiske reaktioner.

Hvis barnets læge vurderer, at forældrene kan håndtere barnets medicin, kan personalet i dagtilbud, skoler og fritidsordninger, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse, også give barnet medicin.

Lær personalet at give jeres barn medicin

• Oplæring: Det er jeres ansvar som forældre at give personalet en grundig vejledning i, hvordan barnet skal have medicinen, og hvordan den skal opbevares.
• Skriftlig instruktion: Personalet har også brug for en skriftlig instruktion. Lav gerne flere kopier af instruktionerne. En til de voksne på kontoret, en til barnets rygsæk og en, der ligger sammen med medicinen. Skriv jeres telefonnumre på instruktionen, så personalet hurtigt kan få fat i jer.
• Pakningen: Medicinens pakning skal bære barnets navn, samt hvad medicinen anvendes til og i hvilke doser.
• Skema: Er der tale om en længerevarende eller kronisk medicinbehandling, så lav et skema, hvor personalet kan registrere, at de har givet barnet medicinen.

Husk, at der kan være udskiftning eller opstå sygdom blandt personalet i institutionen, så det er ikke nok, at der er en enkelt medicinansvarlig voksen.

Ellers hold barnet hjemme

Hvis dit barn skal have medicin i en kortere periode for en smitsom infektion eller smerter, kan du ikke forvente, at personalet giver barnet medicin.

Børn, der kan smitte, skal holdes hjemme, til de ikke længere smitter. Eksempler på smitsomme sygdomme er diarré, børneorm, øjenbetændelse og skoldkopper.

Kilde: Sundhedsstyrelsens skrivelse om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger af 25. oktober 2010