Medicin

Hvad er der i din medicin?

Medicin består af et eller flere virksomme stoffer, også kaldet lægemiddelstoffer eller aktive stoffer, samt forskellige hjælpestoffer. 

Hvad er et lægemiddel?

Et lægemiddel er ifølge Lægemiddelloven et egnet middel til mennesker eller dyr til behandling eller forebyggelse af sygdomme. Et lægemiddel kan genoprette, ændre eller påvirke de fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning.

Det kræver en tilladelse fra myndighederne at fremstille og distribueres lægemidler. Myndighederne skal også godkende et lægemiddel, før virksomheden må markedsføre og sælge det. 

De lægemidler, du kan købe på apoteket, er enten receptpligtig medicin eller håndkøbsmedicin.

Et lægemiddel består af et virksomt stof, også kaldet lægemiddelstof eller aktivt stof, samt forskellige hjælpestoffer. 

Indlægsseddel

Uanset om lægemidlet kræver recept, er det lovpligtig, at der skal følge skriftlig information med i pakken. Det kaldes en indlægsseddel, og den giver dig svar på følgende:

  • Hvilket virksomt lægemiddelstof indeholder medicinen?
  • Hvad skal medicinen bruges til?
  • Hvilke særlige forsigtighedsregler og advarsler er der?
  • Hvordan anvendes medicinen korrekt?
  • Hvordan anbefales det at dosere medicinen? (Husk lægen kan have anbefalet en anden dosering, end den der står i indlægssedlen – følg altid lægens anvisning)
  • Hvilke bivirkninger kan der være ved medicinen?
  • Hvordan skal medicinen opbevares?
  • Hvilke hjælpestoffer indeholder medicinen?
Din læge eller apoteket har fortalt, hvordan lægemidlet virker eller skal anvendes, og hvor meget du skal bruge, men spørg alligevel, hvis du er i tvivl.

Indholdsstoffer i lægemidler

Et lægemiddel er sammensat af et eller flere aktive stoffer og forskellige hjælpestoffer. 

Lægemiddelformen (fx tablet, øredråber, creme) og de hjælpestoffer, der er tilsat, har stor indflydelse på effekten og varigheden af medicinen.

Læs mere om lægemiddelformer

Aktivt stof

Det aktive stof er lægemiddelstoffet, som er selve medicinen, altså det stof, som skal behandle eller forebygge din sygdom eller dine symptomer. Fx indeholder Panodil, Pamol og Pinex alle et lægemiddelstof, der kaldes paracetamol, som virker mod smerter.

Nogle lægemidler indeholder flere virksomme lægemiddelstoffer.

Hjælpestoffer

Udover lægemiddelstoffer indeholder medicinen også hjælpestoffer, som ikke har sygdomsbehandlende eller terapeutisk effekt, og hjælpestofferne må ikke påvirke den sluteffekt, du får af lægemiddelstoffet. 

Hjælpestoffer bruges til at:

  • muliggøre den tekniske fremstilling af lægemidlet
  • maskere og korrigere smag eller lugt af lægemiddelstoffet
  • forbedre identifikationen af lægemidlet
  • sikre en god forligelighed med blod, tåre- og vævsvæsker
  • kontrollere optagelsen og virkningen af lægemiddelstoffet
  • sikre holdbarheden af lægemidlet (fysisk, kemisk, mikrobiologisk stabilitet).
Hjælpestoffer kan fx være fyldstoffer, som sikrer, at en tablet kan få en passende størrelse. Ofte er mængden af aktivt stof så lille, at det ikke er muligt at lave en tablet af det alene. 

Hjælpestoffer kan også udgøre en glasur på en tablet, som er med til at sikre at medicinen ikke smager og lugter grimt og samtidig gør nemmere at sluge den. En glasur kan også være med til at beskytte det aktive stof mod mavesyren ved at sikre, at det først frigives fra lægemidlet i tarmen i stedet for i mavesækken. 

Glasuren kan indeholde farvestoffer, så du kan se forskel på tabletter med samme aktive stof men med forskellig styrker. 

Nogle hjælpestoffer er tilsat for, at lægemiddelstoffet lettere kan opløses i vand, så man undgår, at en mikstur eller opløsning indeholder store partikler eller krystaller. 

Lægemiddel til øjnene kan indeholde et pH-regulerende hjælpestof for at opnå samme pH som i øjet (pH-værdien er et udtryk for en væske surhedsgrad) for at mindske svie og ubehag, undgå at beskadige øjet og øge virkningsvarigheden.

Ved at tilsætte hjælpestoffer, der har indvirkning på optagelsen af det aktive stof, kan man ændre på, hvor hurtigt medicinen virker, og hvor ofte du skal tage den. Lægemidler med langsom optagelse og virkning over en længere tidsperiode er fx depotplastre og depottabletter, mens lægemidler med hurtig optagelse og virkning er fx brusetabletter og resoribletter (tabletter der opløses i under tungen).

Fysisk, kemisk og mikrobiologisk stabilitet

Lægemidler skal være fysisk, kemisk og mikrobiologisk stabile. Hvis de ikke er stabile, er der risiko for, at lægemidlet ikke virker som det skal, fører til infektioner og i værste fald gør skade på brugeren. 

Fysisk stabilitet

Fysisk stabilitet er fx at sørge for, at lægemiddelstoffet ikke synker til bunds (bundfælder) i en opløsning. For at forhindre bundfældning bruger man viskositetsforøgende hjælpestoffer.

Viskositetsforøgende hjælpestoffer virker som fortykkelsesmiddel. Du kan sammenligne det med brugen af husblas (gelatine) til en citronfromage. Viskositetsforøgende hjælpestoffer gør opløsningen tykkere og nedsætter den hastighed, hvormed lægemiddelstoffet synker til bunds i en opløsning.

Kemisk stabilitet

De fleste faste lægemidler er kemisk stabile, men i opløsninger bliver lægemiddelstoffer ofte ustabile. Stabiliteten kan blive forbedre ved fx at foretage en pH-justering (justering af forholdet mellem syre og base) ved at tilsætte en pH-regulerende opløsning (buffer).

For at forhindre harskning og iltning (oxidering) af lægemidlet tilsættes ofte en antioxidant fx ascorbinsyre (C-vitamin) eller natriumpyrosulfit. Derudover kan overtrækning af tabletter med glasur forhindre en ydre påvirkning af fx ilt.

Mikrobiologisk stabilitet

Mikrobiologisk stabilitet er at sikre, at lægemidlet ikke er eller bliver forurenet med bakterier, der kan give infektioner. Som et led i at sikre den mikrobiologiske kvalitet fremstiller virksomheden lægemidler efter det, der hedder GMP-regler. GMP står for Good Manufacturing Practice, og reglerne udstikker retningslinjer for fremstilling af lægemidler.

Derudover kan det være nødvendigt at tilsætte fx konserveringsmidler til vandige opløsninger og cremer, så der ikke kommer vækst af bakterier i forbindelse med brug. Bakterievækst i en creme, der fx anvendes i behandlingen af en hudsygdom, kan have alvorlige konsekvenser.  De mest anvendte konserveringsmidler er parabener, benzoat og sorbinsyre.