Artboard 1
Medicin

Hvad er der i din medicin?

Medicin består af et eller flere virksomme stoffer, også kaldet lægemiddelstoffer eller aktive stoffer, samt forskellige hjælpestoffer. Lad os kigge nærmere på det.

Hvad er et lægemiddel?

Et lægemiddel er ifølge Lægemiddelloven et egnet middel til mennesker eller dyr til behandling eller forebyggelse af sygdomme. Et lægemiddel kan genoprette, ændre eller påvirke de fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning.

Lægemidler må kun fremstilles og distribueres af virksomheder, der har fået tilladelse til det af myndighederne. Myndighederne skal også godkende et lægemiddel før det må markedsføres og sælges. 

De lægemidler, du kan købe på apoteket inddeles i receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin.

Et lægemiddel består af et virksomt stof, også kaldet lægemiddelstof eller aktivt stof, samt forskellige hjælpestoffer. 

Indlægsseddel

Uanset om lægemidlet er receptpligtigt eller kan købes i håndkøb, er det lovpligtig, at der skal følge skriftlig information med i pakken. Det kaldes en indlægsseddel, og den har følgende informationer:

  • hvilket virksomt lægemiddelstof indeholder medicinen?
  • hvad skal medicinen bruges til?
  • hvilke særlige forsigtighedsregler og advarsler kan der være?
  • hvordan anvendes medicinen korrekt?
  • hvordan anbefales det at dosere medicinen? (Husk lægen kan have anbefalet en anden dosering end den der står i indlægssedlen – følg altid lægens anvisning)
  • hvilke bivirkninger kan der være ved medicinen?
  • hvordan skal medicinen opbevares?
  • hvilke hjælpestoffer indeholder medicinen?
Hvordan lægemidlet virker eller skal anvendes, og hvor meget du skal bruge, har din læge eller apoteket fortalt dig, men spørg alligevel, hvis du er i tvivl.

Indholdsstoffer i lægemidler

Et lægemiddel er sammensat af et eller flere aktive stoffer og forskellige hjælpestoffer. 

Lægemiddelformen, den måde det skal tages på samt hvilke hjælpestoffer der er tilsat har stor indflydelse på effekten og varigheden af medicinen.

Aktivt stof

Lægemiddelstoffet er selve medicinen, altså det stof, som skal behandle din sygdom eller dine symptomer. Fx indeholder Panodil, Pamol og Pinex alle et lægemiddelstof, der kaldes paracetamol. Paracetamol virker mod smerter.

Nogle lægemidler indeholder flere virksomme lægemiddelstoffer. Disse lægemidler kaldes for kombinationspræparater.

Hjælpestoffer

Udover lægemiddelstoffer indeholder medicinen også hjælpestoffer. Hjælpestoffer er stoffer, som ikke har sygdomsbehandlende eller terapeutisk effekt og de må ikke påvirke den sluteffekt, du får af lægemiddelstoffet. 

Hjælpestoffer bruges:

  • til at muliggøre den tekniske fremstilling af lægemidlet
  • til at maskere og korrigere smag eller lugt af lægemiddelstoffet
  • til at forbedre identifikationen af lægemidlet
  • til at sikre en god forligelighed med blod, tåre- og vævsvæsker
  • til at kontrollere optagelsen og virkningen af lægemiddelstoffet
  • til at sikre holdbarheden af lægemidlet (fysisk, kemisk, mikrobiologisk stabilitet).

Eksempler på hjælpestoffers funktion

Hjælpestoffer kan fx være fyldstoffer, som sikrer at en tablet kan få en passende størrelse. Ofte er mængden af aktivt stof så lille, at det ikke er muligt at lave en tablet af det alene. Hjælpestoffer tilsættes også for at sikre at der kommer den samme mængde aktiv stof i hver enkelt tablet under fremstillingen.

Hjælpestoffer kan også udgøre en glasur på en tablet. Den er med til at sikre at medicinen ikke smager og lugter grimt og gør det samtidig nemmere at sluge den. En glasur kan også være med til at beskytte det aktive stof mod mavesyren ved at sikre, at det først frigives fra lægemidlet i tarmen. 

Der kan bruges farvestoffer i den glasur tabletter overtrækkes med. På den måde kan forskel på tabletter med samme aktiv stof, men med forskellig styrke markeres. 

Nogle hjælpestoffer er opløselighedsfremmende stoffer. De gør, at lægemiddelstoffet lettere kan opløses i vand. Dermed undgår man, at en mikstur eller opløsning indeholder store partikler eller krystaller. 

Skal et lægemiddel fx bruges i øjnene kan det være hensigtsmæssigt at tilsætte en pH-regulerende hjælpestof for at opnå samme pH som i øjet. Formålet er at mindske svie og ubehag, undgå at beskadige øjet og øge virkningsvarigheden.

Ved at tilsætte hjælpestoffer , der har indvirkning på optagelsen af det aktive stof, kan man ændre på hvor hurtigt medicinen virker og hvor ofte den skal tages. Lægemidler med langsom optagelse og virkning over en længere tidsperiode er fx depotplastre og depottabletter. Lægemidler med hurtig optagelse og virkning er fx brusetabletter og resoribletter.

Fysisk, kemisk og mikrobiologisk stabilitet

Lægemidler skal være fysisk, kemisk og mikrobiologisk stabile. Er de ikke det, risikeres det at lægemidlet ikke virker som det skal, fører til infektioner og i værste fald gør skade på brugeren. 

Fysisk stabilitet

Fysisk stabilitet er fx at sørge for, at lægemiddelstoffet ikke synker til bunds (bundfælder) i en opløsning. For at forhindre bundfældning bruger man viskositetsforøgende hjælpestoffer.

Viskositetsforøgende hjælpestoffer virker om fortykkelsesmiddel. Man kan sammenligne det med brugen af husblas (gelatine), når man fx laver citronfromage. Viskositetsforøgende hjælpestoffer gør opløsningen tykkere og derved nedsættes den hastighed, hvormed lægemiddel-stoffet synker til bunds i en opløsning.

Kemisk stabilitet

De fleste faste lægemidler er kemisk stabile. I opløsninger bliver lægemiddelstoffer dog ofte ustabile. Stabiliteten kan forbedres ved fx at foretage en pH-justering (justering af forholdet mellem syre og base). Dette gøres ved at tilsætte en pH-regulerende opløsning (buffer).

For at forhindre harskning og iltning (oxidering) af lægemidlet tilsættes ofte en antioxidant fx ascorbinsyre (C-vitamin) eller natriumpyrosulfit. Overtrækning af tabletter med glasur forhindrer også en ydre påvirkning af fx ilt.

Mikrobiologisk stabilitet

Mikrobiologisk stabilitet, er at sikre at lægemidlet ikke er eller bliver forurenet med bakterier der kan forårsage infektioner. Som et led i at sikre den mikrobiologiske kvalitet fremstilles lægemidler efter det der hedder GMP-regler. GMP står for Good Manufacturing Practice, og reglerne udstikker retningslinjer for hvad der skal overholdes når der fremstilles lægemidler.

Derudover kan det være nødvendigt at tilsætte fx konserveringsmidler til vandige opløsninger og cremer, så der ikke i forbindelse med brug kommer vækst af bakterier i lægemidlet. Bakterievækst i en creme, der fx anvendes i behandlingen af en hudsygdom kan have alvorlige konsekvenser.  De mest anvendte konserveringsmidler er benzoesyreestre (også kaldt parabener), benzoat og sorbinsyre.