Abstral

Findes som resoribletter til placering under tungen.
Dosis er individuel og afhænger af smerternes art og sværhedsgrad.

• Voksne. Begyndelsesdosis. 100 mikrogram. Hvis der ikke opnås smertelindring inden for 15 minutter, kan dosis gentages. Der må ikke anvendes mere end 2 resoribletter til et enkelt smerteanfald.
• Ældre. Dosis skal nedsættes.

Bemærk:

• Resoribletter må ikke synkes eller tygges.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Længerevarende anvendelse kan medføre abstinenssymptomer hos den nyfødte. I forbindelse med fødslen kan barnets vejrtrækning og hjerterytme blive påvirket.

Læs mere om gravide og medicin

Der er begrænset erfaring med anvendelse under amning. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen.

Læs mere om ammende og medicin.

Bør ikke anvendes ved

• alvorlige vejrtrækningsproblemer
• dårligt fungerende hjerte.
• ved samtidig brug af MAO-hæmmere (midler mod Parkinson og depression) eller ved samtidig behandling mod den sjældne sygdom narkolepsi.

• Alkohol forstærker midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
• Forsigtighed ved forhøjet tryk i hjernen.
• Forsigtighed ved søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn). Dosis skal muligvis sænkes.
• Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet. Ved ophør af behandlingen skal dosis derfor nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Det betyder, at man har behov for højere og højere doser for at behandle de samme smerter.
• Bør undgås ved svær overfølsomhed for andre stærke smertestillende midler, som fx morfin.

Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved meget dårligt fungerende lever.

Abstral kan virke sløvende og kan derfor påvirke din evne til at færdes sikkert i trafikken eller betjene maskiner.

Tal med din læge.
Du kan læse mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om trafikfarlige lægemidler her.

Læs mere om trafik og medicin.

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

• Benzodiazepiner (beroligende midler) og visse midler mod epilepsi kan øge Abstrals sløvende virkning.
• En række midler (heriblandt visse midler mod HIV, svamp, infektion samt hjerte-kredsløbslidelser) kan øge virkningen af Abstral.
• Phenobarbital (epilepsimiddel) kan øge Abstral sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
• Rifampicin (antibiotika), midler mod epilepsi (carbamazepin, phenytoin) og naturlægemidler med perikon kan nedsætte virkningen af Abstral.
• Abstral kan øge virkningen af sovemidler, midler mod depression og mod psykoser.
• Samtidig behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan give kramper, forhøjet temperatur og ændret blodtryk, og Abstral må ikke anvendes, hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med MAO-hæmmere.
• Samtidig behandling med visse midler mod depression kan giver risiko for serotoninsyndrom - en kombination af symptomer såsom feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand kan være tidlige tegn på, at tilstanden er ved at udvikles. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp. Der skal gå mindst 14 dage efter endt behandling med Abstral, før behandling med disse lægemidler påbegyndes.
• Abstral må ikke tages sammen med lægemidler mod narkolepsi.