Informationen om lægemidlerne leveres af Medicin.dk. Oplysningerne og priserne er altid opdaterede.
Paranova Danmark
Cyclophosphamid
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer. Feber. Blod i urinen, Blærebetændelse. Hårtab. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Kvalme, Opkastning. Kraftesløshed, Kulderystelser. Infektioner. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Blodmangel, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Hjertesvigt, Sygdom i hjertemuskulaturen. Høretab. Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Blodforgiftning. Nedsat effekt af hjertets pumpefunktion, Påvirkning af ekg. Nervebetændelse fx på arme og ben. Lungebetændelse. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Hjerterytmeforstyrrelser. Leverbetændelse, Leverpåvirkning. Væskemangel. Senere tilfælde af kræft. Svimmelhed. Nedsat antal sædceller i sædvæsken, Udebleven menstruation. Eksem. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Blødning og tilstopning af karrene pga. blodprop. Blodprop i hjertet, Hjertekrampe. Speciel nyresygdom - Schwartz-Bartters syndrom. Synsforstyrrelser. Væskeansamling i bughulen. Alvorlig hudreaktion. For lidt natrium i blodet. Kramper, Nedbrydning af muskelvæv. Påvirkning af nyrerne. Muskelsammentrækninger i luftrørene. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde. Blodpropper, Forhøjet blodtryk, Kredsløbschok pga. blodforgiftning, Lavt blodtryk. |
Ikke kendt. | Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Hævede lymfeknuder. Tinnitus. Blødning i mave-tarmkanalen. Ledsmerter. Påvirkning af hjernen. Nefrogen diabetes insipidus - lidelse med udskillelse af store mængder urin og deraf følgende øget tørst og stort væskeindtag. Nedsat evne til at få børn. Alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder. Blodprop i lungerne, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lokal blodmangel i fx arme og ben. |
I visse tilfælde kan der efter behandling med høje doser forekomme blod i urinen som følge af midlets påvirkning af slimhinden i urinblæren. Denne bivirkning kræver, at behandlingen omgående afbrydes, idet der ellers vil være risiko for livstruende blødninger eller for, at man må fjerne urinblæren. Man kan beskytte blæreslimhinden mod de skadelige virkninger ved hjælp af stoffet mesna.
Findes som pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indsprøjtes i en blodåre.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-50 ml/min)
Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.
Bør ikke anvendes af personer, der under tidligere behandling med midlet har fået blærebetændelse med blødning.
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende knoglemarv.
Nedsat leverfunktion
Forsigtighed ved meget dårligt fungerende lever.
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Pulver til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 200 mg, 500 mg eller 1 g vandfrit cyclophosphamid.
Informationen om lægemidlerne leveres af Medicin.dk. Oplysningerne og priserne er altid opdaterede.