Virker ved at hæmme blodpladernes tendens til at klæbe til karvæggen og til at klumpe sig sammen. Herved nedsættes risikoen for dannelse af blodpropper.
Acetylsalicylsyre må ikke anvendes ved overfølsomhed over for acetylsalicylsyre, paracetamol eller NSAID (midler mod smerter og gigt).
Midlet må desuden ikke anvendes ved frisk maveblødning eller ved en generel tendens til blødning.
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
tendens til lavt blodtryk
visse hjertesygdomme, fx hjertekrampe
svær overfølsomhed for mesalazin-præparater (midler mod tarmsygdom) pga. risiko for krydsallergi.
Man bør holde op med at tage midlet 3-5 dage før en større planlagt operation.
Hjælpestoffer
Kapslerne indeholder lecithin fra soja. Læs mere om soja og overfølsomhed.
Nedsat nyrefunktion Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min).
Nedsat leverfunktion
Forsigtighed ved meget dårligt fungerende lever.
Trafikadvarsler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm" kan øge virkningen af midler mod forhøjet blodtryk, midler mod hjerterytmeforstyrrelser (adenosin), andre blodfortyndende midler, methotrexat (middel mod leddegigt) og valproat (middel mod epilepsi).
Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm" kan nedsætte virkningen af ACE-hæmmere (mod forhøjet blodtryk) og af probenecid (middel mod urinsyregigt).
Tabletbehandling med binyrebarkhormon kan ved langtidsbehandling nedsætte effekten af Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm".
Syrepumpehæmmere ændrer surhedsgraden i mavesækken og kan nedsætte effekten af Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm".
Samtidig brug af visse NSAID (celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen) øger risikoen for mavesår.
Ibuprofen kan nedsætte effekten af Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm" og ved samtidig brug, bør Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm" tages mindst 2 timer før ibuprofen.
Kombinationen af Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm" sammen med ACE-hæmmere eller angiotensin II- blokkere (midler mod forhøjet blodtryk) og vanddrivende midler øger risikoen for nyreskader (også kaldet den farlige trio eller Triple Whammy). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm", komb. 200+25 mg / 100 stk. (2 x 50) / Receptpligtigt, må udleveres flere gange per recept
Kr. 312,00 / Alment medicintilskud
Informationen om lægemidlerne leveres af Medicin.dk. Oplysningerne og priserne er altid opdaterede.