Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Epilepsimidler (carbamazepin, phenobarbital og phenytoin), antibiotikum (rifampicin) samt midler mod mavesår (syrepumpehæmmere, H2-blokkere) og syreneutraliserende middel kan nedsætte virkningen af Gefitinib "Mylan".
- Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Gefitinib "Mylan".
- Svampemidler (posaconazol, voriconazol), antibiotikum (clarithromycin) og midler mod HIV (proteasehæmmere) kan øge virkningen af Gefitinib "Mylan".
- Gefitinib "Mylan" kan nedsætte virkningen af warfarin (blodfortyndende middel) og kan forøge vinorelbins (celledræbende middel) tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.