Virker uafhængigt af insulin ved at hæmme det protein, som transporterer sukker tilbage til blodbanen, når blodet filtreres i nyrerne. Når dette protein hæmmes, øges udskillelsen af sukker i urinen, og blodsukkeret sænkes.
Virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon. Glucagon er et hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen. Insulin nedsætter blodsukkeret, og glucagon øger mængden af sukker i blodet. Den samlede virkning er en nedsættelse af sukkerindholdet i blodet.
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forstoppelse. Påvirkning af bugspytkirtlen. Lavt blodsukker, Tørst. Urinvejsinfektion, Hyppig vandladning. Betændelse i og omkring skeden, Betændelse i forhuden, Svampeinfektion i skeden. Forkølelsessymptomer, Hoste. Hudkløe, Hududslæt.
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse i bugspytkirtlen. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Overfølsomhed. For meget fedt i blodet. For lille væskevolumen i blodet.
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Syreophobning i blodet. Alvorlig infektion i hud og bindevæv.
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Betændelsestilstand i nyrerne.
Ikke kendt.
Hududslæt med blæredannelse.
* Lavt blodsukker ses ved samtidig brug af insulinfrigørende midler eller insulin.
** Du skal kontakte en læge, hvis du oplever feber eller utilpashed sammen med smerter, ømhed, rødme eller hævelse i området omkring kønsdelene eller mellemkødet, da det kan være tegn på Fourniers gangræn (en alvorlig infektion i hud og bindevæv i mellemkødet). Lægen vil afbryde behandlingen, hvis du har fået Fourniers gangræn.
Hos patienter, som allerede har en høj risiko for amputation, har et andet lignende middel mod diabetes - canagliflozin - vist sig at øge risikoen for amputation af underekstremiteter, især tæerne. Når du har diabetes gælder generelt, at det er vigtigt med regelmæssig fodpleje for at forebygge diabetiske fodsår og dermed mindske risikoen for amputation.
Hvis du får hududslæt med blæredannelse, skal du straks kontakte din læge, da behandlingen med Glyxambi muligvis skal afbrydes.
Hvis du får alvorlig blærebetændelse, vil behandlingen med Glyxambi muligvis skulle afbrydes.
Nyrefunktionen bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst én gang om året.
Ved visse tilstande med påvirkning af både blodtryk og væske-/blodbalance kan det midlertidigt være nødvendigt at afbryde behandlingen med Glyxambi.
Pga. Glyxambis virkningsmekanisme vil en urinprøve vise indhold af glucose (sukker).
Behandling med Glyxambi vil blive afbrudt ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der vil blive taget blodprøver til kontrol for såkaldte ketonstoffer i blodet.
Nedsat leverfunktion
Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
Trafikadvarsler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Ved samtidig behandling med insulin eller insulinfrigørende midler kan det være nødvendigt at nedsætte dosis af disse for at undgå for lavt blodsukker.
Glyxambi kan nedsætte virkningen af lithium (middel mod manier), og derfor vil du få taget blodprøver ved opstart af Glyxambi og ved ændringer i dosis.
Rifampicin (antibiotikum) nedsætter virkningen af Glyxambi.
Ved samtidig brug af Glyxambi og sulfonylurinstof (middel mod diabetes 2) øges risikoen for, at der opstår for lavt blodsukker.