Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Du må ikke tage Itraconazol "2care4" sammen med:
- clarithromycin (antibiotikum), colchicin (middel mod urinsyregigt), visse midler mod overaktiv blære (fesoterodin, solifenacin), hvis du har dårligt fungerende nyrer
- dabigatran (direkte oralt antikoagulantia)
- domperidon (mave- og tarmmiddel)
- erythromycin (antibiotikum)
- irinotecan (celledræbende middel)
- kolesterolsænkende midler (simvastatin)
- naloxegol (afføringsmiddel)
- vincristin (celledræbende middel)
- sovemidler (midazolam, triazolam)
- midler mod hjerte- og kredsløbslidelser (aliskiren, eplerenon, felodipin, nifedipin, sildenafil)
- midler mod impotens (avanafil, vardenafil (hos ældre over 75 år))
- midler mod psykoser (lurasidon, pimozid, sertindol).
- Itraconazol "2care4" øger virkningen af:
- HIV-midler (proteasehæmmere)
- sildenafil (middel mod forhøjet blodtryk og mod impotens)
- tadalafil (middel mod impotens og mod forstørret prostata)
- ciclosporin (middel ved organtransplantation)
- atorvastatin (kolesterolsænkende middel)
- buspiron (beroligende middel)
- carbamazepin (epilepsimiddel) og warfarin (blodfortyndende middel)
- celledræbende midler (busulfan, vinorelbin)
- fesoterodin (middel mod overaktiv blære).
- Virkningen af Itraconazol "2care4" nedsættes ved samtidig behandling med:
- tuberkulosemidler (rifabutin, rifampicin)
- phenytoin (epilepsimiddel)
- naturlægemidler med perikon.
- Samtidig behandling med calciumblokkere (midler mod hjerte- og kredsløbslidelser) kan øge risikoen for hjertesvigt.
- Ved samtidig behandling med syreneutraliserende midler bør de syreneutraliserende midler indtages mindst 1 time før eller 2 timer efter indtagelse af Itraconazol "2care4".