Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Lercanidipinhydrochlorid "Actavis" og ciclosporin (middel ved organtransplantation) må ikke tages samtidig.
- Lercanidipinhydrochlorid "Actavis" kan øge virkningen af digoxin (hjertemiddel), og blodets indhold af digoxin bør kontrolleres.
- Erythromycin (antibiotikum), ketoconazol (svampemiddel) samt midler mod HIV kan øge virkningen af Lercanidipinhydrochlorid "Actavis", og samtidig anvendelse bør undgås.
- Epilepsimidler (carbamazepin og phenytoin) samt rifampicin (tuberkulosemiddel) kan nedsætte virkningen af Lercanidipinhydrochlorid "Actavis".
- Lercanidipinhydrochlorid "Actavis" og beta-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk) kan ændre hinandens virkninger.