Gå til indhold

Mixtard®30, komb.

Novo Nordisk
Virksomme stoffer

Insulin (humant), Isophaninsulin (humant)

Indhold

Bruges mod

Mixtard® 30 er et middel mod diabetes. Hurtigt indsættende og middellangt virkende insulin.

Mixtard® 30 anvendes til behandling af:

  • Diabetes type 1.

Dosering

Findes som injektionsvæske til indsprøjtning under huden.

  • Dosis fastsættes individuelt af lægen.
  • Du tager selv dine indsprøjtninger.
  • Ved hver indsprøjtning skal du skifte til et nyt sted inden for det samme hudområde for at nedsætte risiko for at få ændringer i fedtvævet og fordybninger i huden.
  • En injektion bør inden for 30 minutter efterfølges af et måltid eller mellemmåltid indeholdende kulhydrater.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at erstatte kroppens produktion af insulin. Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendigt for opbygning af glykogendepoter, fedtdepoter og protein og for sukkerforbrændingen.
  • Diabetikere har mangel på insulin. Mange må derfor have tilført insulin for at få normaliseret stofskifteprocesserne, inkl. sukkerforbrændingen.
  • Virkningen indtræder ca. 30 minutter efter indsprøjtning under huden.
  • Virkningen er kraftigst efter 2-8 timer og varer op til 24 timer, afhængig af dosis.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Lavt blodsukker

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Nethindeforandringer
  • Uskarpt syn
  • Nervebetændelse fx på arme og ben
  • Hævelser pga. væskeophobning i kroppen

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Nældefeber
  • Reaktioner på indstiksstedet
  • Ændring i fedtvævet
  • Hududslæt

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Synsforstyrrelser
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

For stor dosis i forhold til behovet:

  • Ved for stor dosis i forhold til behovet falder blodsukkeret for meget, hvilket kan give symptomer som fx svimmelhed, koldsved, varmefornemmelse, hovedpine, hjertebanken og evt. hjertekrampe.
  • Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer, da symptomerne på dette tidspunkt kan fjernes ved at spise sukker.
  • En videreudvikling af for stor dosis kan medføre kramper og bevidstløshed (insulinchok), som kan behandles med glucagon.
  • Symptomerne optræder især, hvis måltidet udskydes eller i forbindelse med hårdt fysisk arbejde. I sidstnævnte tilfælde kan symptomerne optræde flere timer efter arbejdet.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

/

Insulin (humant)

Lægemiddelform

Pris

Revisionsdato

Fredag den 19. september 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.