Prostazosin skal anvendes med forsigtighed:
- af ældre
- ved påvirket ekg (dit hjertes elektriske aktivitet)
- hvis du er hjertepatient og fx lider af hjertekrampe eller tager lægemidler mod forhøjet blodtryk
Da midlet kan give svimmelhed og blodtryksfald, bør man undlade at køre bil eller betjene farlige maskiner, indtil man ved, hvordan midlet påvirker én.
Ved operation for grå stær kan der forekomme komplikationer, hvis du er i behandling med Prostazosin. Før en operation er det derfor vigtigt at fortælle øjenlægen, at man anvender Prostazosin.
Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min).
Nedsat leverfunktion
- Dosis bør nedsættes til 2,5 mg i døgnet ved dårligt fungerende lever. Dosis kan evt. øges til 2,5 mg 2 gange i døgnet.
- Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
Trafikadvarsler