Virker på samme måde som erytropoietin, som er et hormon, der normalt dannes i nyrerne. Hormonet har afgørende betydning for opretholdelse af en normal mængde røde blodlegemer. Blodmangel ved langvarigt nyresvigt skyldes hovedsageligt utilstrækkelig produktion af erytropoietin.
Ved behandlingen tilstræbes en normal mængde røde blodlegemer i løbet af 3-4 måneder.
Halveringstiden i blodet (T½) er 4-6 timer efter indsprøjtning i en blodåre og ca. 24 timer efter indsprøjtning under huden.
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Kvalme, Opkastning. Feber.
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kuldegysninger. Influenzalignende symptomer. Reaktioner på indstiksstedet. Ledsmerter, Smerter i arme og ben, Muskelsmerter. Hovedpine. Hoste. Hududslæt. Blodprop i de dybe vener, Forhøjet blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben.
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
For meget kalium i blodet. Kramper. Tilstoppede luftveje.
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blodmangel. Overfølsomhedsreaktioner. Udvikling af antistoffer. Porfyri.
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Ikke kendt.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet. Akut alvorligt forhøjet blodtryk.
*Se Særlige advarsler vedr. tegn på alvorlige hudreaktioner og kontakt til læge.
Du skal være opmærksom på følgende vedr. hudreaktioner:
Tegn eller symptomer på alvorlige hudreaktioner, som kan omfatte rødlige pletter, blærer, sår i munden, på kønsorganer og ved øjne. De kan optræde fx efter feber og influenzalignende symptomer.
Hvis du får disse tegn eller symptomer på alvorlig hudreaktion, skal du straks stoppe med at bruge Retacrit og kontakte din læge, som vil tage stilling til videre behandling
Trafikadvarsler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Ved samtidig brug af lægemidler, som bindes til de røde blodlegemer i dit blod, fx ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantationer), skal dosis evt. ændres.
Injektionsvæske, opløsning i injektionssprøjte. 1 ml indeholder 10.000 IE epoetin zeta.