Gå til indhold

Ruconest®

Pharming Group
Virksomme stoffer

Conestat alfa

Indhold

Bruges mod

Ruconest® er et middel til behandling af angioødem, som kan give mavesmerter, hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet med risiko for åndedrætsbesvær.

Ruconest® anvendes til at:

  • behandle akutte anfald af arveligt angioødem.

Arveligt angioødem skyldes mangel på eller nedsat funktion af C1-hæmmer, et vigtigt protein. Dette fører til symptomer som hævelser og koliksmerter.

Anvendes kun på sygehus.

Dosering

Findes som pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indsprøjtes langsomt i en blodåre.

  • Voksne og børn over 2 årmed legemsvægt under 84 kg
    • 50 enheder/kg legemsvægt.
  • Voksne og børn over 2 år med legemsvægt over 84 kg
    • 4.200 enheder (to hætteglas).
  • Der må ikke gives mere end 2 doser inden for 24 timer.

Bemærk

Erfaring savnes vedr. børn under 2 år.


Sådan virker medicinen

  • Virker ved at erstatte manglende C1-hæmmer.
  • Halveringstid i blodet (T½) er ca. 2 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
  • Nedsat følesans
  • Svimmelhed
  • Ændret følesans i munden

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hævelse i øret
  • Diarré
  • Fordøjelsesbesvær
  • Nældefeber
  • Hovedpine
  • Irritation i halsen

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

/

Conestat alfa

Lægemiddelform

Pris

/

Conestat alfa

Lægemiddelform

Pris

Revisionsdato

Fredag den 3. oktober 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.