Artboard 1
Medicin

Behandling af ufrivillig barnløshed

Mange par har svært ved at blive gravide. Man taler om ufrivillig barnløshed, hvis et par ikke er blevet gravide inden for en periode på et år.

Hvornår skal lægen inddrages?

Hvis et par ikke opnår graviditet efter at have forsøgt i 1 år, bør de gå til egen læge for at blive undersøgt. I nogle tilfælde bør man dog ikke vente så længe med at opsøge lægen. Det gælder, hvis:

  • kvinden har menstruationscyklus med mere end 35 dage mellem menstruationerne
  • kvinden tidligere er opereret i underlivet
  • kvinden tidligere har været gravid uden for livmoderen
  • testiklerne ikke var på plads i pungen i drengealderen.
  • parret har en høj alder, dvs. 35 år eller ældre, hvor de ikke har så meget tid til at vente på den ønskede graviditet.

Hvad gør lægen ved ufrivillig barnløshed?

Barnløse par bør først gå til deres egen læge. Her foretages de indledende undersøgelser og henvisning til behandling. Undersøgelserne omfatter normalt:

  • Samtale omkring deres forsøg på at blive gravide, om deres samliv og almindelige helbredsforhold
  • Obligatoriske smitteprøver afgør, om parret er smittet med hepatitis B, hepatitis C (leverbetændelse) eller HIV.
  • Eventuel måling af hormonet AMH (anti-Mullersk Hormon) til vurdering af kvindens ægreserve.
  • Der podes for klamydia fra livmoderhals og urinrør.
  • Røntgenundersøgelse af livmoderen og æggelederen (såkaldt hystero-salpingo-grafi, forkortet HSG). Denne røntgenundersøgelse afklarer, om der er passage gennem æggelederne. Alternativt henviser egen læge kvinden til en såkaldt HSU, hvilket er en undersøgelse af passagen gennem æggelederne vha. ultralyd. HSU udføres hos praktiserende speciallæger.
  • Sædanalyse. Én analyse er nok, såfremt sædkvaliteten ser normal ud. Ser sædkvaliteten ud til at være nedsat, bør undersøgelsen gentages. En normal sædprøve indeholder mindst 15 millioner sædceller per ml, de skal bevæge sig godt og højst halvdelen må se unormale ud.
  • Videre henvisning: Egen læge tager stilling til, om kvinden fx skal henvises til nærmere undersøgelser hos en speciallæge.
Når ovennævnte undersøgelser er gennemført, kan lægen hos 75 % af parrene give en sikker eller sandsynlig årsag til barnløsheden og henvise til behandling.

Ufrivillig barnløshed kan skyldes forhold hos begge partnere

Der kan være mange årsager til, at et par ikke opnår den ønskede graviditet. Og årsagerne fordeles ligeligt mellem parterne:

  • Hos 1/3 af parrene findes årsagen hos kvinden alene.
  • Hos 1/3 af parrene findes årsagen hos manden alene.
  • Hos 1/3 af parrene findes årsagen hos begge parterne.

Årsager til ufrivillig barnløshed - hos hende

Er det hos kvinden, at årsagen til ufrivillig barnløshed, skal findes, så er der flere mulige forklaringer 

Dårligt fungerende eller tilstoppede æggeledere 

Dårligt fungerende eller tilstoppede æggeledere er en meget almindelig årsag til barnløshed. Dette ses ofte efter, at kvinden har haft en underlivsbetændelse eller efter en underlivsoperation. Nogle kvinder har dog ødelagte æggeledere, uden at de tidligere har haft en erkendt sygdom i underlivet. Dårlig æggelederfunktion ses ligeledes hos kvinder, der tidligere har haft en graviditet uden for livmoderen.
40 % af disse kvinder har senere besvær med at opnå en normal graviditet.

Manglende ægløsning

Manglende ægløsning kan være en anden årsag til, at en kvinde ikke kan blive gravid. For at kunne blive gravid er det nødvendigt, at kvinden danner et modent æg midt i sin menstruationscyklus. Uregelmæssig menstruationscyklus kan være tegn på manglende ægløsning. Er der mere end 35 dage mellem blødningerne, er det meget sandsynligt, at kvinden ikke har ægløsning. Den hyppigste årsag til manglende ægløsning er det såkaldte PCO syndrom. Dette er ofte kombineret med overvægt eller undervægt. 

Årsager til ufrivillig barnløshed -hos ham

Den mest almindelige årsag til ufrivillig barnløshed hos manden er ganske simpel:

Dårlig sædkvalitet

Hos manden er dårlig sædkvalitet den mest almindelige årsag til barnløshed. De fleste ufrugtbare mænd har både sædudtømmelse og levende sædceller i sæden. Problemet er som oftest en fejl i "produktionsapparatet", dvs. testiklerne, hvor sædcellerne dannes. Hos mange mænd er testiklerne ikke nået på plads nede i pungen i barnealderen. Dette kan skade sædcelledannelsen, også selv om manden har fået opereret testiklerne på plads. Nogle mænd har antistoffer i sæden, årebrok i pungen eller sædudtømmelse i blæren. Nedsat sædkvalitet kan skyldes usund levevis, overvægt, miljøforhold, men hos de fleste forbliver årsagen uafklaret.
 

Behandling af ufrivillig barnløshed

Behandlingen af ufrivillig barnløshed afhænger naturligvis af, hvad årsagen er. Behandlingen foregår primært på offentlige og private fertilitetsklinikker, men nogle kvinder med forstyrrelse i menstruationscyklus kan godt behandles hos praktiserende speciallæger i gynækologi. 

Kostændring og hormoner

Skyldes barnløsheden manglende ægløsning, bør kvinden blive henvist til en praktiserende gynækolog, der foretager ultralydsskanning af æggestokke og livmoder, samt foretager relevante hormonprøver og vejleder om fx kostændringer med henblik på vægttab, dersom dette skønnes af betydning.
 
Den praktiserende gynækolog kan også tilbyde behandling med hormontabletter, der fremmer ægløsningen: Clomifen, eventuelt i kombination med hCG (humant choriongonadotropin) eller metformin, der regulerer blodsukker og kan hjælpe nogle.
 

Nedsat sædkvalitet

Hvis barnløsheden skyldes nedsat sædkvalitet, bør parret blive henvist til en fertilitetsklinik. Her vil de kunne få vejledning om eventuel videre henvisning af manden. Han kan blive henvist til en praktiserende urolog, fertilitetsklinik eller til en specialklinik for mandlig infertilitet. Sidstnævnte findes på Rigshospitalet, ligesom flere af fertilitetsklinikkerne også foretager en vis udredning. Manden bør undersøges med ultralydsskanning af testiklerne, hormonbestemmelser i blodprøver mv.
 

Kunstig befrugtning

Hvis undersøgelserne for ufrivillig barnløshed ikke giver nogen entydig forklaring på problemet, bør parret primært behandles med kunstig befrugtning i form af insemination med mandens sæd i kvindens livmoder. Det kan fx være, at undersøgelserne har vist let nedsat sædkvalitet, let endometriose eller ægløsningsforstyrrelser.

Princippet for behandlingen er at øge frugtbarheden:

  • Der insemineres med oprenset sæd i livmoderen.
  • Kvindens ægløsning stimuleres med tabletter evt. suppleret med daglige indsprøjtninger, så hun danner flere æg.
  • Inseminationen foretages lige i de timer, hvor ægløsningen sker.
Insemination bør udføres 3-6 gange. Omkring 25 % af parrene opnår den ønskede graviditet efter et forløb med inseminationsbehandling.

Insemination med sæd fra anonym sæddonor

Er kvinden alene eller er mandens sædkvalitet stærkt nedsat, kan man blive behandlet med insemination med sæd fra en sæddonor. Denne behandling er meget simpel og ganske effektiv, idet 60-70 % opnår den ønskede graviditet efter et passende antal behandlinger.
 

Lovkrav til barnløse, der ønsker reagensglasbefrugtning:

På offentlige klinikker tilbydes denne behandling til par, hvor kvinder er under 40 år gammel, og hvor anden og enklere behandling er forsøgt. Der stilles også en række andre krav:

  • Forældreegnetheden skal vurderes
  • Ingen fælles- eller adoptivbørn i hjemmet
  • BMI over 35 behandles ikke, helst under 30
  • Enlige og lesbiske har samme muligheder men skal opfylde samme krav som par.

Reagensglasbefrugtning

Dette er den mest effektive behandling, der findes, men det er også den vanskeligste, mest krævende og dyreste. Der udføres i Danmark ca. 15.000 behandlinger om året.

Reagensglasbefrugtning omfatter to former, hvor den eneste egentlige forskel er den måde, hvorpå æggene befrugtes i laboratoriet.

  • Ved almindelig reagensglasbefrugtning tilsættes sædcellerne til en lille skål, hvor ægget er. Selve befrugtningen sker herefter på "naturlig" måde.
  • Ved mikroinsemination (ICSI) sker selve befrugtningen ved at sædcellen sprøjtes direkte ind i ægget. Den metode anvendes ved meget dårlig sædkvalitet.
Behandling med reagensglasbefrugtning omfatter hormonstimulation af kvinden, så hun danner mange æg, udtagning af æggene gennem skeden og opsætning af et befrugtet æg i livmoderen.
Omkring 25 % af alle behandlinger resulterer i fødsel af et levende barn.