Du er sikkert god til at passe på de ting, du gerne vil have skal holde længe. Men hvad med din krop? Den skal jo også gerne kunne holde til et langt liv. Er du for eksempel opmærksom på, om dine fødder er i topform?

Mange af os har tendens til at ignorere småskavanker. Men de små symptomer kan være kroppens signal om, at der er noget, som du bør tage vare på, inden det udvikler sig til noget mere alvorligt. Gør det til en god vane at bruge lidt tid hver dag på at pleje dig selv og hold øje med forandringer. Så holder du længst.

Dine fødder skal holde til meget hver dag. Når det går godt, mærker du sikkert ikke noget til dem. Men hvis du har smerter og gener i fødderne i længere tid, for eksempel på grund af en ligtorn, kan der ske ændringer. Ikke bare i fodens led, ledbånd og muskler, men også andre steder i kroppen, for eksempel i knæ, hofte og ryg. Derfor er det vigtigt at få taget hånd om de små problemer, inden de udvikler sig til noget mere alvorligt.

Fodvorter er almindelige, især hos børn og unge. De kan gøre ondt, når man træder ned på dem, og det kan føles som at have en ’sten i skoen’. Fodvorter skyldes en virus, der angriber hudcellerne, så huden fortykkes, og der opstår en vorte.

Fodvorter optræder i mange former og kan forveksles med ligtorne, men de kan især kendes på nogle små sorte prikker i midten, der er små blodkar.

Hvis man først har fået fodvorter, kræver det en vedholdende behandling at komme af med dem igen. Der er flere forskellige metoder – fodvorter kan for eksempel fryses væk eller pensles med opløsende stoffer. På apoteket kan du høre mere om fordele og ulemper ved de forskellige behandlinger og finde den, der passer dig bedst. Hvis du synes, det er svært at komme fodvorterne til livs, kan du kan også få hjælp hos en fodterapeut.

En ligtorn er en lille rund ophobning af fortykket hud, der har dannet en hård kerne, som stikker ind i underhuden. Foden danner fortykkelsen for at beskytte huden mod fortsat slid og tryk. På den måde er en ligtorn altså fodens signal om, at den ikke har det optimalt.

Ligtorne kommer ofte på tæerne eller forfoden. Det ligger næsten i navnet, at ligtorne kan være temmelig smertefulde. De er ikke farlige under normale omstændigheder, men skal alligevel tages alvorligt, for ligtorne fortæller, at du belaster dine fødder eller tæer forkert. Det kan være på grund af sko eller strømper, der ikke passer, sidder forkert, eller som presser tæerne sammen. Man kan også få ligtorne, hvis fodens knogler rager frem, for eksempel ved hammertæer, eller hvis man har knyster.

Hvis du har diabetes, er det endnu vigtigere, at du holder godt øje med, hvordan dine fødder har det. En af følgevirkningerne af diabetes kan nemlig være nedsat følesans i fødderne, og derfor risikerer du ikke at opdage problemet, for eksempel hvis skoen trykker.

Diabetes påvirker blodomløbet og giver nedsat immunforsvar. Det betyder, at småskavanker risikerer at udvikle sig til sår, der har svært ved at hele, og alvorlige infektioner. Derfor skal man som diabetiker tage ligtorne og fodvorter ekstra alvorligt, selvom de under normale omstændigheder, og når man selv behandler dem, ikke er farlige. Du skal sørge for at få behandling hos din fodterapeut eller læge, hvis du som diabetiker opdager ligtorne eller fodvorter. Hvis dine fødder bliver røde, varme og hævede, er det tegn på betændelse, og så skal du straks søge læge.

Ud over at du selv passer på dine fødder, bør du få mindst ét eftersyn om året – en såkaldt fodstatus – hos en fodterapeut, hvor du får rådgivning, og dine fødder bliver grundigt undersøgt. Jævnlig kontrol har vist sig at være en vigtig faktor, når det gælder om at nedsætte komplikationer med fodsår, der kan blive så alvorlige, at det er nødvendigt at amputere tæer eller dele af foden. Du kan få tilskud til undersøgelsen, når du har fået en henvisning fra din læge.

Der skal ikke så meget til for at gøre en forskel for dine fødders velvære. Gør det til en vane at kigge på dine fødder hver dag, så du kan reagere, hvis der sker forandringer. Brug et spejl, hvis du har svært ved at se dig selv under fødderne.

•                    Vask dine fødder i rindende vand og eventuelt en mild sæbe hver dag.  

•                    Tør fødderne grundigt, især mellem tæerne.

•                    Smør foden ind i fugtighedscreme, undtagen mellem tæerne.

•                    Motionér fødderne dagligt, for eksempel ved at krumme og sprede dine bare

                     tæer og vippe fødderne op og ned.

•                    Klip altid neglene lige over.

•                    Brug gode strømper af naturmateriale, fx bomuld, uden hårde sømme eller kanter.

•                    Sørg for, at dit daglige fodtøj ikke klemmer eller generer.