Samtidig er der sat begrænsninger på, hvor mange kunder der må være på apoteket ad gangen, så man undgår at stå for tæt med risiko for at smitte hinanden. Reglen er, at der skal være 4 m2 pr. kunde, så det vil være forskelligt fra apotek til apotek, hvor mange man må lukke ind.

Apotekerne gør meget for at passe på kunder og medarbejdere. Når der er travlt, bliver man bedt om at vente uden for apoteket, indtil der er plads. Mange apoteker har sat plexiglasskærme op på skranken for at beskytte medarbejdere og kunder mod smitte, og en del tilbyder at ekspedere ude på parkeringspladsen. Endelig er der mulighed for, at man kan få bragt medicinen hjem til sig med apotekets bud.

Apotekerne skal under alle omstændigheder nok sørge, at folk får deres medicin på en forsvarlig måde.