Love og regler
Din læge har tavshedspligt
Alle sundhedspersoner er underkastet tavshedspligt. Du kan altid nægte, at oplysninger om dig og dit helbred gives til andre personer, pårørende eller myndigheder.
Oplysninger om personlige og økonomiske forhold er fortrolige oplysninger. Langt de fleste oplysninger om en patient, som sundhedspersonalet får kendskab til i forbindelse med arbejdet, er derfor fortrolige. Tavshedspligten omfatter fx oplysninger om helbred, herunder indlæggelse på et sygehus og behandling på en skadestue, sociale problemer, misbrug af nydelsesmidler, strafbare forhold, privatøkonomi, gæld, formue og skatteforhold.
Tavshedspligt gælder selv overfor pårørende
Som patient er din ægtefælle, samlever og andre pårørende i juridisk forstand ’uvedkommende’. Selvom det - især ved alvorlige og livstruende sygdomme - kan have stor betydning, at pårørende indgår i behandlingsforløbet, skal du faktisk give dit samtykke til, at dine pårørende får fortrolige oplysninger om dig.
Sundhedspersonalet må ikke give oplysninger om dine forhold til pårørende, uden at du har sagt god for det.
Sundhedspersonalet må ikke give oplysninger om dine forhold til pårørende, uden at du har sagt god for det.
Tavshedspligt gælder dog ikke generel snak
Pårørende må gerne give informationer til sundhedspersoner og tale om deres oplevelse af situationen, uden at det kommer i strid med tavshedspligten.
Sundhedspersoner kan uden at overtræde tavshedspligten informere pårørende om generelle forhold vedrørende en sygdom, behandlingsmulighederne og de pårørendes muligheder for at yde og få støtte.
Tavshedspligt gælder ikke overfor forældre til børn under 18 år
Sundhedspersonalet har dog ikke tavshedspligt over for forældrene (forældremyndighedens indehaver), når det gælder børn og unge under 18 år. Som udgangspunkt skal forældrene aktivt informeres om deres børns forhold.
Dog kan tavshedspligt over for forældrene være nødvendig, hvis der er afgørende hensyn til barnet og dets forhold til forældrene. Fx hvis der er tale om behandling af barnet eller den unge i relation til seksuallivet, eller hvis oplysninger kan give anledning til alvorlige konflikter.
Mellem sundhedspersoner
Tavshedspligten gælder også mellem sundhedspersoner indbyrdes, og ligeledes i forhold til fx din egen praktiserende læge. Sundhedspersoner, fx på en sygehusafdeling, som direkte deltager i din behandling, kan dog udveksle oplysninger om din sygdom.
Din egen læge får oplysninger om din sygdom og behandling, hvis du efter et sygehusophold skal gå til kontrol eller efterbehandling hos lægen. Skal du derimod ikke til kontrol eller efterbehandling, får din egen læge ingen oplysninger, medmindre du giver dit samtykke.
Tavshedspligt ved dødsfald
Tavshedspligten ophæves ikke fordi patienten dør. Læge, som havde ansvaret for patienten op til dødstidspunktet, skal vurdere, om det stemmer overens med hensynet til afdøde at videregive oplysninger til de pårørende.
Det vil normalt være naturligt, at pårørende får mulighed for en samtale om afdødes sygdomsforløb. I den forbindelse kan der udleveres oplysninger til de efterladte om en afdød patients sygdomstilfælde, behandling mv., herunder eventuelt kopi af afdødes journal, uden at det vil være i strid med tavshedspligten.
Medmindre det strider mod afdødes ønsker
Men der kan ikke gives fortrolige oplysninger til de efterladte, hvis journalen indeholder oplysninger om afdøde eller om forholdet mellem afdøde og pårørende, hvor det må antages, at den afdøde ikke ville have ønsket videregivelse af disse oplysninger.
Oplysninger til andre formål
Hvis der skal gives oplysninger til andre formål end behandling, kræver det, at du giver dit skriftlige samtykke.
Der findes dog enkelte tilfælde, hvor oplysninger kan gives videre uden samtykke. Det kan fx være ved efterforskning af alvorlig kriminalitet, eller hvor det direkte følger af lovgivningen.