Det kan dog ske, at medicinen er udsolgt på apoteket den pågældende dag, så du må vente til dagen efter for at få din medicin.
Der er også tilfælde, hvor apoteket ikke er i stand til at skaffe præcis den medicin, du har brug for. Apoteket kan så udlevere et lægemiddel, der er magen til, hvis der findes et lægemiddel på det danske marked med samme indholdsstoffer. Eller, hvis det er muligt, kan du få en anden pakningsstørrelse end den, du kom efter.
Og så er der de tilfælde, hvor apoteket ikke er i stand til at skaffe medicinen eller andet lægemiddel med samme indholdsstoffer, da medicinalgrossisterne melder udsolgt. Kommer du ud for det, må du kontakte lægen for at høre, om der er noget andet medicin, du i stedet for kan komme i behandling med, hvis du ikke kan vente på, at medicinen kommer til landet igen. Apoteket kan ofte oplyse om forventet levering.