Hvordan får jeg genordination hos en farmaceut?
Det koster (ud over medicinens pris) 21,60 kr. i gebyr at få genordineret sin medicin. Tilbuddet gælder på alle apoteker og i hele apotekets åbningstid – også i weekender og vagtåbninger.
For at kunne få en genordination hos en behandlerfarmaceut skal du være i stabil behandling med den pågældende medicin. Det vil sige, at du har været i behandling med medicinen i samme dosering i minimum et halvt år, mens du ved p-piller skal have brugt dem i mindst et år.
Desuden skal du have en aktiv ordination på lægemidlet, og sidste udlevering af lægemidlet skal være sket på baggrund af en recept fra lægen. Du se i appen "apoteket", om du har en aktiv ordination.