Infektionssygdom under graviditeten behøver ikke være et problem. Nogle infektioner kan dog have konsekvenser for fosteret. Her er de sygdomme, du især skal være opmærksom på.
Gravide har ikke større risiko for at få influenza, men de kan blive hårdere ramt af sygdommen, bl.a. har de øget risiko for at udvikle lungebetændelse. Risikoen for komplikationer er større, hvis den gravide har en kronisk sygdom i forvejen. For fosteret kan influenza i graviditeten øge risikoen for abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.
Der er ikke dokumenteret øget risiko for fosterskader pga. influenza hos den gravide.
Gravide med influenzasymptomer eller udsatte for influenza-smitte kan evt. tilbydes behandling med anti-viral medicin (Tamiflu).
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle gravide vaccineres mod influenza efter 12. graviditetsuge.
De fleste gravide kan forvente et mildt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med covid-19, men enkelte kan blive alvorligt syge. Der er ikke rapporteret om fosterskader hos gravide med Covid-19, men der er mistanke om en højere risiko for at føde for tidligt, hvis den gravide er ramt af covid-19, med de komplikationer for barnet dette kan indebære.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle gravide vaccineres mod Covid-19, hvilket kan udføres når som helst i graviditeten.
Hvis en gravid får røde hunde, specielt i de første 3 måneder af svangerskabet, er der op til 85% risiko for, at barnet fødes med det såkaldte "rubella-syndrom", som omfatter døvhed, blindhed og hjertefejl.
Mæslinger tidligt i svangerskabet kan forårsage abort, dødfødsel og let øget risiko for for tidlig fødsel. Mæslinger den sidste måned før fødslen kan forårsage alvorlig sygdom hos den nyfødte. Der er dog ikke øget risiko for misdannelser som følge af mæslinger i graviditeten.
Hvis en gravid får mæslinger i den sidste måned før fødslen, vil man behandle hende og evt. barnet, når det er kommet til verden, med et antistof (gammaglobulin) for at nedsætte risikoen for alvorlig medfødt mæslingesygdom hos barnet.
De fleste gravide i dag er vaccineret mod både røde hunde og mæslinger (MFR-vaccinen), og derfor ses disse sygdomme uhyre sjældent hos gravide.
Er du i tvivl om, hvorvidt du har haft sygdommene eller er blevet vaccineret, kan lægen teste det med en blodprøve. Har du ikke haft mæslinger eller røde hunde, bør du blive vaccineret, før du bliver gravid.
Næsten alle danske kvinder har haft skoldkopper som børn, og sygdommen er meget usædvanlig hos gravide, der er opvokset i Danmark.
Får en gravid kvinde skoldkopper i første halvdel af svangerskabet, er der en lille risiko for alvorlige fosterskader.
Får den gravide skoldkopper efter 20. svangerskabsuge, opstår der normalt ikke fosterskader, men barnet kan fødes med sygdommen.
Er der risiko for smitte, kan den gravide behandles med et antistof mod skoldkopper. Får hun sygdommen, anbefales behandling med et anti-viralt middel (aciclovir). Sker det omkring fødselstidspunktet, skal den nyfødte behandles med antistof.
Lussingesyge er en almindeligvis mild børnesygdom. Den forårsages af et virus, som smitter via luftvejssekret (fx ved host og nys).
Ca. 70 % af alle gravide danske kvinder har tidligere haft lussingesyge og er derfor immune overfor sygdommen, og for de sidste 30 % er risikoen for at få den under graviditeten meget begrænset.
Hvis man som gravid smittes med lussingesyge, er der op til 20-30 % risiko for, at infektionen overføres til barnet med størst risiko i de første graviditetsmåneder. Af de smittede fostre vil kun ca. 10 % blive påvirket.
Der går 2-3 uger fra en person smittes, til der opstår symptomer på sygdommen i form af influenzalignende symptomer og karakteristiske røde udslæt på kinderne (heraf udtrykket lussingesyge). Man kan smitte andre i ca. en uge, før udslættet kommer. Når det sker, smitter man ikke længere. Hos 20-30 % forløber infektionen uden symptomer.
God hygiejne i form af hyppig håndvask kan reducere smitterisikoen noget.
Lussingesyge giver ikke misdannelser hos barnet, men infektion tidligt i svangerskabet kan føre til spontan abort.
Optræder sygdommen inden 20. graviditetsuge, kan den medføre alvorlig blodmangel hos fosteret. Er den smittede gravide længere henne end 20 uger, er risikoen for barnet minimal, men man vil følge barnet med ultralydsskanninger i de følgende uger.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at gravide fraværsmeldes pga. lussingesyge på arbejdspladsen, fx en børneinstitution, men den gravide bør testes for om hun har haft sygdommen tidligere, og hvis dette ikke er tilfældet, tjekkes løbende med blodprøver så længe der er risiko for smitte på arbejdspladsen.
Haresyge skyldes en parasit, der kan blive overført fra uvaskede grøntsager og jord, forurenet med afføring fra katte, der udskiller parasittens æg i afføringen. Man bliver ikke smittet ved almindelig kontakt med katte.
Parasitten kan også overføres via råt kød fra dyr, bl.a. svin, lam, harer og andet vildt, så man kan blive smittet, når man gør kød i stand eller spiser utilstrækkeligt varmebehandlet kød fra inficerede dyr.
Haresyge er ufarlig for raske personer, og de fleste infektioner forløber helt uden symptomer, men sygdommen kan udgøre en alvorlig fare for det ufødte barn, hvis moderen smittes i graviditeten. Hvis infektionen sker i løbet af de første 3 graviditetsmåneder, kan det medføre abort.
Sygdommen kan give alvorlige misdannelser, særligt på centralnervesystemet. Ved smitte senere i graviditeten falder risikoen for alvorlige skader hos barnet.
Medfødt haresyge ses hos ca. 1 af 5000 nyfødte børn. Man kan behandle infektionen i barnets første leveår og dermed forhindre skader senere i livet hos de fleste. Uden behandling risikerer børn, som har været udsat for smitte under graviditeten, senere at få symptomer, især skader på synet.
Man regner med, at ca. 30 % af alle gravide danske kvinder tidligere har haft infektionen og dermed ikke kan få den igen. En blodprøve med påvisning af antistoffer kan vise, om den gravide tidligere har haft haresyge (og dermed ikke er i risiko for at blive smittet).
Hvis en gravid er blevet smittet under graviditeten (hvilket kan afgøres ved en blodprøve), vil man behandle med medicin, der kan mindske risikoen for at sygdommen overføres til barnet.
Efter fødslen undersøge om også barnet er blevet smittet og evt. skal have behandling.
Man kan blive smittet, når man gør kød i stand eller spiser utilstrækkeligt varmebehandlet kød fra inficerede dyr.
GBS optræder som en naturlig del af skedens bakterieflora hos op mod 30 % af alle gravide. Det er ufarligt for den gravide, men kan i meget sjældne tilfælde forårsage en livstruende infektion hos den nyfødte, som kan blive smittet med GBS under fødslen
Man mistænker, at GBS kan være medvirkende årsag til for tidlig vandafgang og for tidlig fødsel.
Gravide, som får påvist GBS i urinen (for eks. ved tegn på blærebetændelse), vil evt. få en kort penicillinkur og derefter igen få penicillin under fødslen for at forebygge at barnet bliver smittet med GBS.
Man vil desuden holde øje med barnet i de første levedøgn.
HIV-infektion (som kan føre til AIDS) er globalt set et alvorligt problem, men ikke i Danmark i dag.
En HIV-positiv kvinde (som ikke har AIDS i udbrud) kan gennemføre et svangerskab uden større problemer for sig selv. Men hvis hun ikke er i medicinsk behandling, er der omkring 25 % risiko for, at barnet smittes i livmoderen eller ved fødslen.
Får den gravide anti-viral kombinationsbehandling kan smitterisikoen for barnet nedsættes betydeligt, så den er under 1 %.
HIV-smitte giver ikke fosterskader eller misdannelser hos barnet.
Er en HIV-positiv kvinde blevet gravid, og ønsker hun at gennemføre svangerskabet, må dette ske under tæt kontrol og behandling på specialafdeling.
I Danmark tilbydes alle gravide at få en undersøgelse for HIV (tillige med hepatitis B og syfilis) ved en blodprøve tidligt i svangerskabet. Undersøgelsen er frivillig.
Smitsom leverbetændelse hos gravide udgør ingen risiko for det ufødte barn under graviditeten. Smitten passerer ikke gennem moderkagen, men kan evt. overføres til barnet ved fødslen.
Hvis moderen (eller faderen) er kronisk bærer af sygdommen (undersøges via blodprøve), er det vigtigt at vaccinere barnet efter fødslen, for at det ikke skal blive kronisk Hepatitis B bærer og senere risikere meget alvorlig leversygdom. I Danmark undersøges alle gravide nu for eventuel smitsom hepatitis B ved en blodprøve tidligt i svangerskabet.
Herpes i underlivet skyldes et virus (herpes simplex type 1 eller type 2), som fremkalder en tilbagevendende kronisk infektion.
Gravide med tidligere eller tilbagevendende udbrud af herpes smitter ikke deres barn ved fødslen, da barnet er beskyttet af moderens antistoffer.
Men hvis den gravide har sit allerførste udbrud af herpes genitalis omkring fødselstidspunktet, er der en teoretisk risiko for at smitte barnet, når det fødes den naturlige vej. Smittes barnet med herpes, kan det blive livstruende for barnet.
I de meget sjældne tilfælde, hvor der er tale om et førstegangsudbrud af genital herpes hos den fødende kvinde, kan kejsersnit komme på tale. Udbrud af herpes, som mistænkes for at være et førstegangsudbrud, viser sig ved nærmere undersøgelse af blodprøver ofte at være udbrud af tidligere infektion.
Gravide med hyppige herpestilfælde under graviditeten kan lindres af behandling med aciclovir, men behandling er ikke nødvendig af hensyn til barnet.
Influenzavaccination
Influenza er en luftvejsinfektion, som oftest forårsages af influenza A eller B virus. Nogle befolkningsgrupper kan med fordel blive vaccineret mod influenza.
Herpes på kønsdele
Herpes på kønsdelene skyldes smitte med virus. Sygdommen overføres ved samleje eller oralsex, så brug af kondom kan mindske risikoen for smitte.
Leverbetændelse (hepatitis)
Leverbetændelse (hepatitis) kan have mange forskellige årsager. Ofte skyldes det infektioner, men alkohol, samt visse lægemidler og sygdomme, kan også forårsage leverbetændelse.
Lussingesyge
Lussingesyge kaldes også for den femte børnesygdom. Sygdommen skyldes Parvo B19 virus og forløber fredeligt hos langt de fleste børn.