De væsentligste bivirkninger ved de ældre stoffer er:
Ved overdosering er bivirkningerne livsfarlige.
- Tørre slimhinder
- Tendens til svimmelhed
- Sved
- Øget appetit med vægtstigning til følge.
Antidepressiv medicin eller antidepressiva bruges især mod moderate til svære depressioner og til at forebygge nye perioder med depression. Medicinen bruges også til at behandle angst, hvor lægemidlerne er førstevalgspræparater ved behandling af forskellige angstlidelser.
Virkningen af antidepressiv medicin indsætter typisk først efter 1-2 ugers behandling og er mest udtalt efter 6-8 uger eller evt. endnu senere.
Der findes mange typer af antidepressiv medicin, som blandt andet inddeles ud fra lægemidlernes virkning på særlige signalstoffer i hjernen, især serotonin og noradrenalin.
De meste kendte antidrepressiva hører til gruppen af SSRI’ere, serotonin-specifikke genoptagelseshæmmere: De kaldes SSRI efter den engelske forkortelse, men populært kaldes de også ’lykkepiller’. SSRI’er hæmmer signalstoffet serotonins genoptagelse i hjernecellerne.
Andre former for antidepressive stoffer hæmmer et andet signalstof; noradrenalin - og atter andre hæmmer både serotonin og noradrenalin (SNRI).
Andre antidrepressiva (de såkaldte MAO-hæmmere) hæmmer nedbrydningen af signalstoffer i nervecellerne og fremmer herved signaloverførslen.
Valdoxan er et lægemiddel, der virker på en noget anden måde end de andre antidrepressiva. Valdoxan virker ved at påvirke melatonin-systemet i hjernen, som har betydning for vores døgnrytme.
Vortioxetin er et relativt nyt lægemiddel med en kompleks indvirkning på serotonin signalsystemet i hjernen.
Medicin mod depression opdeles i nyere og ældre antidepressiva
Medicinindustrien søger stadig at udvikle nye lægemidler for at få hurtigere og større effekt og ligeledes færre bivirkninger.
Man taler ofte om ældre og nyere antidrepressiva. De ældre kom på markedet i 1950'erne, og de nyere kom ca. 20-30 år senere. Et forenklet udtryk er, at de ældre antidrepressiva er lidt mere effektive, men har flere bivirkninger. Derfor foretrækkes det at starte behandling med den nyere antidepressive medicin.
Virkningen af antidepressiv medicin indsætter typisk først efter 1-2 ugers behandling og er mest udtalt efter 6-8 uger eller evt. endnu senere. Doseringen skal dog tilpas-ses den enkelte patient. For lav dosering giver ingen effekt, og for høj dosering giver uønskede bivirkninger.
For nogle typer af antidepressiv medicin, benytter man måling af blodets indhold af lægemidlet til at styre behandlingen.
Et behandlingsforløb varer typisk 6-12 måneder. Ved behandling af tilbagevendende depression kan behandlingen blive endnu længere - hos nogle vil den vare hele livet. Hvis man holder op for tidligt, risikerer man at blive syg igen.
Når behandlingen skal ophøre, bør den gradvist aftrappes for at undgå ubehag.
Ved overdosering er bivirkningerne livsfarlige.
Medicin mod depression kan øge appetitten og give vægtstigning
Ophør med behandlingen skal ske gradvist over nogle uger for at undgå seponeringssymptomer (ophørssymptomer) som angst, svimmelhed og muskelsmerter. Seponeringssymptomer ses ved mange former for medicinsk behandling af både legemlige og psykiske lidelser og er et udtryk for, at kroppen tilpasser sig den medicinske behandling.
Depression
Depression kan vise sig på forskellige måder og variere i styrke, men ens humør skal være sygeligt forsænket, før man taler om en egentlig depression.
Vinterdepression
Vinterdepression er en sæsonbestemt, mildere form for depression, der opstår, når dagslyset aftager i forbindelse med vinterperioden, heraf navnet vinterdepression.
Medicin mod angst
Medicin mod angst (anxiolytika) er lægemidler, der kan mindske symptomer på angst, eller helt få dem til at forsvinde. Angstdæmpende medicin hjælper både mod psykiske og fysiske symptomer.
Generaliseret angst
Generaliseret angst viser sig ved udtalt tendens til unødige bekymringer og almen ængstelighed i hverdagen, herunder en vedvarende frygt for sygdom og ulykker.