Højt blodtryk. Hvorfor?

Forestil dig en blodåre som en vandslange. Når vandet strømmer gennem slangen, laver det et tryk på vandslangens sider. Jo mere du skruer op for vandet, jo sværere er det for vandet at passere gennem slangen og jo større tryk er der på siderne. Samme princip gælder blodårerne, men modsat en vandslange er blodkarrene elastiske og kan udvide og trække sig sammen.  Når du bliver ældre, bliver blodårerne stivere, og det betyder, at hjertet skal pumpe hårdere for at sende blodet rundt i kroppen, og så øges blodtrykket. Derfor er det normalt, at blodtrykket stiger med alderen. Undersøgelser viser, at ved 40-årsalderen er det under 10 %, der har forhøjet blodtryk, mens hver anden +60-årige har forhøjet blodtryk. 

Blodårerne kan forkalke

Forhøjet blodtryk hænger sammen med åreforkalkning, fordi åreforkalkning indsnævrer blodårerne, og så skal hjertet arbejde mere for at pumpe blodet rundt. Det kan omvendt også være et højt blodtryk, som er årsag til åreforkalkning, fordi det høje tryk laver skader på blodkarrenes vægge, hvor kolesterol og andre fedtstoffer så kan aflejre sig.

Er du i risiko?

Hvorfor får nogen forhøjet blodtryk og andre ikke? Det har videnskaben endnu ikke et færdigt bud på. Hos de allerfleste er det ikke muligt at finde den direkte grund, men der er en række risikofaktorer, som du bør være opmærksom på.

Du er +50

Særligt efter de 50 år stiger risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk.

Du har hjerte-kar-sygdom i familien

Arvelighed spiller en rolle for dit blodtryk. Hvis der er tilfælde af tidlig (yngre end ca. 50 år) hjerte-kar-sygdom i din nærmeste familie, kan det være med til at øge din risiko.

Du er ryger

Det er ingen hemmelighed, at rygning er usundt. Men hvad betyder det for dit blodtryk? Rygning skader blodkarrene, forsnævrer årerne og får blodet til lettere at størkne. Risikoen ved at ryge svarer til, at blodtrykket havde været 40 mmHg højere.

Du er ofte stresset

Stress får dit nervesystem til at gå i alarmberedskab. Det får kroppen til at frigive hormoner, der får hjertet til at slå hurtigere og blodtrykket til at stige. Lang tids stress kan derfor være skadeligt for dit blodtryk.

Du drikker mere alkohol end anbefalet

Hvis du generelt drikker for meget alkohol, øger det risikoen for en lang række af sygdomme og kan også føre til forhøjet blodtryk. Sundhedsstyrelsen anbefaler højst ti genstande om ugen og højst fire genstande på én dag. Det gælder både for mænd og kvinder.

Du har overvægt

Overvægt i sig selv øger risikoen for at få hjerte-kar-sygdom og påvirker også ved at øge blodtrykket og belastningen på hjertet. Overvægt giver også større risiko for at udvikle type-2 diabetes, som belaster kredsløbet. 

Du spiser meget salt

Et stort saltindtag øger blodtrykket. Den største del af vores saltindtag kommer fra forarbejdede fødevarer, så vær især opmærksom, hvis du ofte spiser fastfood, færdigretter og salte snacks.

Du er generelt fysisk inaktiv

Manglende fysisk aktivitet har en lang række sundhedsskadelige effekter på blandt andet kredsløbet, stofskiftet og hjernens funktioner.

Du spiser meget lakrids

Rålakrids – altså selve lakridsekstrakten – indeholder et stof, der kan give forhøjet blodtryk. Det hedder glycyrrhizinsyre og er det naturlige sødestof i lakridsroden. I små mængder er det harmløst, men hvis du spiser rigelige mængder lakrids næsten hver dag, kan det være sundhedsskadeligt.