Behandling af blærebetændelse
At have blærebetændelse er ingen fest, men hvis du er en kvinde, som ellers er sund og rask, er det ok at se tiden lidt an.
Ofte vil du begynde at få det bedre igen efter nogle dage. Imens det står på, er det en god ide at drikke rigeligt, så du tisser mere og dermed hjælper med at ’skylle’ bakterierne ud – det gælder uanset om du får antibiotika eller ej. Du behøver ikke at nøjes med vand – alle typer væske tæller i regnskabet. Hvis du har ondt, kan du lindre smerterne med smertestillende håndkøbsmedicin. Når du vælger smertestillende håndkøbsmedicin kan der være forskellige ting du skal være opmærksom på; f.eks. at ibuprofen ser ud til at kunne øge risikoen for nyrebækkenbetændelse. Derfor vil førstevalget som udgangspunkt være paracetamol. Tal med os på apoteket og læs indlægssedlen inden du går i gang.
Her er 3 ting, du selv kan gøre:
Hvornår skal du søge læge?
Hvis du ikke får det bedre efter nogle dage, eller hvis du får det værre, skal du til lægen. Spørg gerne, om du skal medbringe en urinprøve. Hvis du har haft blærebetændelse gentagende gange og får symptomer igen, skal du også kontakte din læge med det samme.
Antibiotika eller ej?
Det er lægen, der afgør, om du har blærebetændelse og eventuelt skal have antibiotika ved at teste urinen for hvide blodlegemer og eventuelt bakterier.
Selvom lægen har konstateret at du har blærebetændelse kan det sagtens være du ikke skal have antibiotika lige med det samme. I stedet skal du se tiden an, for mange vil af sig selv få det bedre inden for få dage og føle sig helt raske efter en uge. Måske har du fået en såkaldt ’vent og se’-recept, så du kan hente medicinen, hvis du ikke får det bedre i løbet af de næste dage. At man venter med at bruge antibiotika til det er nødvendigt giver mening, fordi man så undgår unødig medicinbrug og bidrager til at forebygge antibiotikaresistens.
Hvis du bliver sat i behandling med antibiotika, er det meget vigtigt, at du gennemfører hele behandlingen som aftalt med lægen, også selv om symptomerne forsvinder, med mindre andet er aftalt med lægen. Ellers kan bakterierne blive resistente og sværere at behandle en anden gang.
Vær opmærksom!
Hvis du er barn, mand, gravid eller har haft blærebetændelse 3 eller flere gange og oplever symptomer på blærebetændelse, skal du kontakte lægen. Du skal også kontakte lægen, hvis du i forvejen har en sygdom i urinvejene eller har urinvejsdefekter og oplever symptomer på blærebetændelse.
Er du gravid?
Blærebetændelse er almindeligt at få som gravid, fordi der sker forandringer i hormoner og anatomien. Får du som gravid symptomer på blærebetændelse, skal du kontakte lægen med det samme. Gravide kan også have bakterier i urinen uden at have symptomer. Det er blandt andet derfor, at du som gravid jævnligt får tjekket din urin.
Mænd og blærebetændelse
Mænd får også blærebetændelse, men ikke lige så hyppigt som kvinder, ganske enkelt fordi mænds anatomi er anderledes. F.eks. er mænds urinrør længere end kvinders, og det gør det sværere for bakterier at komme op til blæren. Er du mand og oplever du symptomer på blærebetændelse skal du kontakte din læge.
Symptomerne er de samme som hos kvinder:
- Det svier, når du lader vandet
- Du skal tisse oftere
- Du har smerter i nederste del af maven
- Du kan have feber og/eller blod i urinen
Forskellige faktorer kan øge risikoen for at få blærebetændelse. Lang tid mellem store vandladninger, for lidt indtag af væske og dårlig blæretømning er alle eksempler på det. Hvis du er en dreng eller mand, vil lægen, udover at afgøre om der er tale om blærebetændelse, ofte også prøve at finde ud af, hvorfor det er opstået.