Der er god grund til at give din tarm mere opmærksomhed i hverdagen. Den har nemlig stor indflydelse på dit velbefindende. Jo mere du forstår, hvordan din tarm fungerer, jo bedre kan du hjælpe den, også når den ikke fungerer.
Vidste du, at op til 80% af dit immunforsvar er knyttet til tarmen? Eller at tarmen producerer serotonin, også kendt som lykkehormonet? Her afslører vi nogle af tarmens hemmeligheder.
Fordøjelsen starter i mundhulen, hvor maden bliver findelt og blandet med spyt. Når maden synkes, bevæger den sig ned gennem spiserøret til mavesækken. Mavesækken fungerer som en beholder, der sender indholdet videre til tolvfingertarmen. Her bliver det blandet med galde og bugspyt, der hjælper med at nedbryde maden endnu mere. I tyndtarmen bliver næringsstofferne optaget gennem tarmens slimhinde og passerer ud til kroppens celler via blodstrømmen. Det, der er tilbage, er de ufordøjelige rester, som tyktarmen skubber fremad, mens den suger væske og salte ud, så det til sidst er en tilpas fast masse, der når ned til endetarmen og fortæller, at det er tid til at gå på toilettet.

I din tarm lever billioner af gavnlige tarmbakterier, også kaldet mikrobiomet. De bittesmå mikroorganismer er komplet usynlige. Alligevel vejer de omkring 1,5 kilo tilsammen. Det anslås, at der findes mindst 500 forskellige bakteriearter i mikrobiomet. Tarmbakterierne kan beskrives som en kemifabrik. De er med til at nedbryde kostfibre og stivelse, producere vigtige vitaminer samt beskytte os mod sygdomsfremkaldende bakterier eller virus, som finder vej ind i kroppen. Den nyeste forskning peger desuden på, at bakterie-sammensætningen i tarmen muligvis kan have indflydelse på for eksempel overvægt og en lang række lidelser som depression, diabetes og hjerte-karsygdomme.
Tarmen og hjernen kommunikerer konstant ved hjælp af signalstoffer via tarmvæggen og vagusnerven, som er den store nerve, der forbinder hjernestammen med bryst- og bughulens organer. Tarmen har sit eget selvstændige nervesystem, der styrer de processer, der foregår i tarmen. Man kan klippe i en tarm, uden at det giver smerter. Til gengæld kan tanker og følelser påvirke nervesystemet i tarmen. Vi bruger udtrykket ”Det føles godt i maven”, og sammenhængen mellem nervøsitet og tynd mave er velkendt.
Her kan du blive klogere på tarmen - både hvordan du giver den de bedste betingelser i hverdagen, men også hvad du kan gøre, hvis den lige pludselig er ude af form.
Pas på tarmen i hverdagen
Tarmen spiller en stor rolle for mange af kroppens processer og dermed for helbredet. Derfor kan det godt betale sig at være opmærksom på, hvad du kan gøre for at passe på din tarm i hverdagen.
Diarré og forstoppelse
En tarm i topform gør sjældent meget væsen af sig. Men er det svært at komme af med afføringen eller går det lige stærkt nok er det en anden sag. Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis du er forstoppet eller har diarré
Irritabel tyktarm
At have irritabel tarm er ufarligt, men det kan være både smertefuldt og meget generende. Tilstanden kaldes også IBS, som står for irritable bowel syndrome.
Colitis ulcerosa og Crohns sygdom
Nogle lever med tarmsygdomme, der er kroniske og indgribende i hverdagen. Se, hvad det betyder at have en inflammatorisk tarmsygdom.