Kroppen i overgang

Overgangsalderen er en naturlig omstillingsperiode, hvor æggestokkene producerer færre og færre kvindelige kønshormoner. Udsvingene i hormonniveauerne kan give reaktioner mange steder i kroppen og på mange niveauer: fysisk, psykisk og følelsesmæssigt.

Apotekerforeningen

17. februar 2026

Hormonerne spiller hovedrollen

Den kvindelige cyklus er et komplekst og genialt samspil mellem hormoner, der primært produceres i æggestokkene og i hjernen. I hver menstruationscyklus modnes et æg, som kan blive befrugtet, og det er i den proces, at kønshormonerne dannes. En kvinde er født med alle sine æg, og der bliver ikke dannet nye efter fødslen. Med alderen går en stor del af æg-reserven tabt, og den er tæt på at være brugt op efter 40-års alderen. Efterhånden som æggestokkene stopper med at modne æg, falder produktionen af de kvindelige kønshormoner – især østrogen og progesteron. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men over flere år, hvor hormonniveauerne svinger meget. Det er disse udsving, der kan give fysiske og psykiske gener som hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger. Selvom hormonniveauerne bliver lavere efter overgangsalderen, forsvinder hormonerne ikke. Kroppen finder med tiden en ny balance, selvom vejen derhen kan være ujævn.

Hvad gør hormonerne?

Hvad mon der venter?

Overgangsalderen opleves helt forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle er meget ramt, både fysisk og psykisk, andre er nærmest ikke påvirket. For mange ændrer billedet sig også undervejs. Det, du oplever i starten, er ikke nødvendigvis det samme, som fylder senere. Naturligt nok fylder snakken om eventuelle udfordringer ved overgangsalderen meget i diverse medier, men tallene viser, at ca. en tredjedel af alle kvinder har ingen eller få gener, en tredjedel oplever gener, der er til at leve med, og så er der en tredjedel, der har fysiske og/eller psykiske gener i en grad som invaliderer både arbejdsliv og det sociale liv. Det vil sige, at langt de fleste kvinder kommer fint gennem overgangsalderen. Hvis du er én af dem, der døjer med mange gener, kan det måske hjælpe at huske på, at overgangsalderen er en naturlig forandringsfase, der også stopper igen. Og ikke mindst, at der er meget du kan gøre for at forebygge, lindre eller behandle de værste gener.

Læs mere om forebyggelse og lindring her

Herunder kan du se de typiske kropslige tegn og gener, der er forbundet med overgangsalderen. Men de kan også have andre årsager, så du må aldrig negligere symptomer, fordi det “bare er overgangsalderen”. Tal med din læge, hvis du er i tvivl.

Blødnings-forstyrrelser

I årene op til den sidste menstruation oplever mange, at blødningerne skifter karakter og bliver uregelmæssige. Hos nogle vil der gå længere tid mellem menstruationerne, og hos andre kan blødningerne være kraftigere eller langvarige. Blødningsforstyrrelser er meget almindelige i overgangsalderen, men tal altid med din læge, hvis du oplever enten meget langvarige eller kraftige blødninger. Det gælder også, hvis du oplever blødning efter den sidste menstruation.

Hede-svedeture og nattesved

Hedeture er noget, de fleste kvinder oplever i større eller mindre grad. Før menopausen kommer hedeture ofte lige før eller i forbindelse med menstruationen. Hedeturene kan fortsætte efter menopausen, hyppigst i de første år for så at aftage gradvist. Hedeturen kommer som pludselig varme, rødmen, sved og nogle gange hjertebanken og varer typisk 1-5 minutter. Hedeture er ufarlige, men de kan være meget forstyrrende for både nattesøvn, arbejdsliv og fritid.

Søvnproblemer og træthed

Næsten alle kvinder oplever problemer med søvnen. Måske sover du lettere end før, vågner oftere eller har svært ved at falde i søvn igen. Forstyrret søvn hænger ofte sammen med nattesved, indre uro eller hormonelle udsving. Når søvnen bliver afbrudt over tid, kan det føre til træthed, nedsat koncentration og mindre overskud i hverdagen. Omvendt kan psykiske problemer som stress, nedtrykthed og uro også smitte af på søvnkvaliteten.

Muskel- og ledsmerter

Hormonelle forandringer kan påvirke både muskler og bindevæv. Du kan opleve ømhed, stivhed eller smerter i muskler og led – for eksempel i skuldre, nakke, ryg, hænder eller knæ. Generne kan komme og gå og variere fra dag til dag. Muskel- og ledsmerter kan også være en naturlig følge af det at blive ældre eller skyldes andre årsager.

Hjertebanken

Hjertebanken kan føles som en hurtig, kraftig eller uregelmæssig puls. For mange opstår det i forbindelse med hedeture, stress eller uro, og det er som regel ufarligt. Har du hjertebanken ofte, eller oplever du, at den ledsages af svimmelhed eller ubehag, er det vigtigt, at du taler med din læge.

Ændringer i vægt og kropsform

I overgangsalderen, og generelt når vi bliver ældre, ændres kroppens sammensætning af muskler og fedt. Muskelmassen bliver mindre, og fedtet kan fordele sig anderledes, typisk mere omkring maven. Måske oplever du, at vægten ændrer sig, selvom dine vaner er de samme som før.

Hovedpine og migræne

Hormonelle udsving kan udløse eller forværre hovedpine og migræne. Nogle vil derfor opleve, at hovedpinen bliver værre i overgangsalderen. Nogle oplever dog det modsatte: at hovedpinen bliver mere mild eller helt forsvinder.
Dårlig søvn, stress og spændinger kan også øge risikoen for at få hovedpine.

Slimhinde-forandringer

Når østrogenniveauet i kroppen falder, bliver slimhinderne i skeden og urinvejene tyndere og mere sårbare. Det kan give tørhed, svie, kløe og ubehag. Nogle oplever smerter ved samleje, hyppigere vandladning eller gentagne urinvejsinfektioner. Andre slimhinder i kroppen kan også blive påvirket, for eksempel kan du opleve tørre øjne eller problemer med tør mund og irriteret tandkød.

Læs om behandling af gener

Det, der også kan følge med

Når østrogenniveauet falder, ændrer kroppens naturlige beskyttelse sig også. Det betyder, at risikoen for visse sygdomme kan stige efter overgangsalderen.

Knogleskørhed (osteoporose)

Østrogen har en vigtig rolle for knoglernes styrke. Efter menopausen falder østrogenniveauet, så knoglerne mister kalk hurtigere og risikoen for knogleskørhed øges. Styrketræning, tilstrækkelig kalk og D-vitamin samt sollys kan hjælpe med at passe på knoglerne.

Gentagne blærebetændelser

Slimhinderne i skeden og urinvejene bliver tyndere og mere sårbare, når østrogenniveauet falder. Det kan gøre det lettere for bakterier at få fodfæste og føre til hyppige blærebetændelser eller vedvarende urinvejsgener. Gener i skede og urinveje kan behandles med lokalt virkende hormoner.

Hjerte-kar-sygdomme

Før overgangsalderen har østrogen en vis beskyttende effekt på kredsløbet. Efter menopausen øges kvinders risiko for hjerte-kar-sygdomme gradvist og nærmer sig mænds risiko. Sund livsstil med bevægelse, rygestop og moderat alkoholindtag er vigtigt for at forebygge hjerte-kar-sygdom.

I det hele taget stiger risikoen for sygdomme generelt med alderen. Men overgangsalderen er et godt tidspunkt at tage din sundhed og forebyggelse alvorligt, både gennem viden, en sund livsstil og ved at søge læge eller anden sundhedsfaglig rådgivning, når der er behov.

Tid til at søge hjælp?

Det er en god idé at tale med lægen, hvis du har gener, der påvirker din dagligdag. Din læge kan hjælpe dig med at vurdere, om hormonbehandling er relevant for dig, eller om der er andre muligheder.

Du bør desuden tale med lægen, hvis du oplever nye, usædvanlige eller vedvarende symptomer, som ikke føles som en naturlig del af overgangsalderen. Det kan for eksempel være blødning efter menopausen, meget kraftige eller langvarige blødninger, vedvarende smerter, uforklarligt vægttab eller symptomer, der bekymrer dig.