Gå til indhold

Overgangsalderen - kort fortalt

Overgangsalderen markerer et stort skift i kvindelivet: Fra tiden med menstruationscyklus og frugtbarhed til en ny livsfase, hvor kønshormonernes rolle ændrer sig. Nogle kvinder mærker kun få forandringer, mens andre oplever gener, der påvirker søvn, humør, arbejdsliv, relationer og selvopfattelse.

To Kvinder

Find din egen vej

Som alle andre forandringsperioder kan overgangsalderen være en udfordrende tid. Det kan være værdifuldt at høre andres erfaringer, men i sidste ende handler det om, at du lytter til din egen krop og træffer de valg, der føles rigtige for dig og dit liv, eventuelt i samråd med din læge eller andre sundhedsfaglige rådgivere. 

Hvornår og hvor længe?

Overgangsalderen betegner årene omkring den allersidste menstruation, kaldet  menopausen. For danske kvinder sker det som regel mellem 45 og 55 år, med en gennemsnitsalder på cirka 51 år. For nogle varer forløbet få år. For andre kan det strække sig over længere tid.

Skema Overgangsalder

Tre faser

Overgangsalderen kan opdeles i tre faser:
 
Perimenopause: Årene op til den sidste menstruation, hvor hormonerne begynder at svinge. Den kan strække sig helt op til 10 år.

Menopause: Dagen for den sidste menstruation og slutningen på den reproduktive alder.

Postmenopause: Tiden efter den sidste menstruation, hvor kroppen finder en ny hormonel balance.

Typiske fysiske tegn og gener kan være:

  • Hedeture og nattesved 
  • Søvnproblemer og træthed 
  • Blødningsforstyrrelser 
  • Muskel- og ledsmerter 
  • Ændringer i vægt og kropsform
  • Tørre slimhinder i skede og urinveje 
  • Hjertebanken
  • Hovedpine og migræne

Psyken i overgang

Mange kvinder giver udtryk for, at de oplever psykiske og kognitive problemer i årene omkring menopausen. Det kan vise sig som humørsvingninger, indre uro, irritabilitet, nedtrykthed eller koncentrations- og hukommelsesbesvær, ofte beskrevet som “hjernetåge”.

Det kan være svært at skelne, hvad der hænger sammen med hormonelle forandringer, og hvad der har andre årsager. Ofte er det ikke enten-eller, men et samspil mellem flere faktorer. Oplever du vedvarende psykisk mistrivsel, er det vigtigt at søge hjælp.

Kvinde løber på strand

Hvad kan du selv gøre?

Der er meget, du kan gøre for at hjælpe og støtte din krop gennem forandringen. En sund livsstil har stor betydning for hvordan eventuelle gener opleves her og nu, og for din sundhed på længere sigt. 

  • Spis varieret efter de officielle kostråd: Grøntsager, fuldkorn, protein og sunde fedtstoffer. Sørg for kalk og D-vitamin til knoglerne.
  • Bevæg dig. Regelmæssig bevægelse styrker knogler, muskler, kredsløb og humør – og kan lindre hedeture og forbedre søvnen.
  • Sov godt. Faste aftenrutiner og et køligt, roligt soveværelse gør en forskel.
  • Drop tobakken. Rygning og andre former for nikotin kan forværre gener og øger risikoen for knogleskørhed.
  • Drik alkohol med måde. Alkohol kan påvirke søvnen og forstærke hedeture.

Gode råd om lindring

I overgangsalderen møder du mange velmenende råd. Noget virker for nogen – andet gør ikke. Her er de muligheder, der har faglig opbakning, og som mange kvinder oplever lindring af:

Hedeture: Brug lag-på-lag-tøj for at regulere temperaturen. Vær opmærksom på, om alkohol, kaffe, stærk mad og stress påvirker dine hedeture.

Tørre slimhinder: Fugtgivende cremer, gel eller stikpiller kan lindre tørhed og ubehag. Ved samleje kan en god glidecreme gøre en stor forskel. Nogle produkter fås i håndkøb, andre kræver recept.

Tørre øjne: Øjendråber med kunstige tårer kan mindske svie og irritation.

Psykisk trivsel: Mindfulness, meditation og kognitiv terapi kan være en støtte, hvis du oplever indre uro, belastning eller psykiske udfordringer.

Hvordan du selv forstår og møder overgangsalderen, har også betydning. Viden og et mere nuanceret blik kan i sig selv være en del af lindringen.

Behandling og rådgivning

Hvis generne påvirker din livskvalitet, kan hormonbehandling være en mulighed. 
Behandling indebærer både fordele og mulige risici. Risikoen afhænger blandt andet af din alder, din øvrige helbredstilstand, hvilken type behandling du får, og hvor længe den bruges. 

Lokal hormonbehandling virker dér, hvor generne er – typisk i skeden – og er forbundet med meget lav risiko.

Systemisk hormonbehandling virker i hele kroppen og kan lindre hedeture og søvnproblemer.

Selvom du ender med at bruge hormonbehandling i én eller anden grad, er det en god idé at supplere med selvomsorg og en sund livsstil.

Tal med din læge

Det er en god idé at tale med lægen, hvis du har gener, der påvirker din livskvalitet og din dagligdag. Din læge kan hjælpe dig med at vurdere, om hormonbehandling er relevant for dig, eller om der er andre muligheder.

Spørg apoteket

På apoteket kan du få rådgivning om både lindring, livsstil og behandling. Vi kan hjælpe dig med at finde løsninger, der passer til dine behov – også når det handler om det, der kan være svært at tale om.

Chat med apoteket

Spørg apotekernes fælles rådgivning om din medicin døgnet rundt

Chat med apoteket