Psyken i overgang

Mange kvinder giver udtryk for, at de oplever psykiske og kognitive problemer i årene omkring menopausen. Det kan være svært at skelne, hvad der hænger sammen med hormonelle forandringer, og hvad der har andre årsager. Ofte er det ikke enten-eller, men et samspil mellem flere faktorer. Hvis kroppen er påvirket, er psyken det ofte også – og omvendt.

Apotekerforeningen

17. februar 2026

En ny sårbarhed

Måske føler du dig mere presset, mere sårbar eller mindre mentalt robust end tidligere – uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor. Tilstanden kan minde om stress, ængstelighed eller depression.

Samtidig falder overgangsalderen ofte sammen med en livsfase, hvor meget er i bevægelse. Arbejdslivet stiller krav, børn flytter hjemmefra, forældre bliver ældre, og der kan opstå sygdom, tab eller nye roller. Alt sammen ting, der i sig selv kan påvirke både humør og overskud.

Hvad er hvad?

Det er vigtigt at pointere, at symptomerne ikke nødvendigvis “bare sidder i hovedet”. Hormonelle forandringer kan påvirke hjernen og nervesystemet direkte og dermed også dit mentale velbefindende. Oplever du psykiske problemer, er de lige så reelle som de fysiske – og lige så vigtige at tage alvorligt. Hvis problemerne fylder meget, varer ved eller påvirker din hverdag, er det en god idé at søge hjælp.

Her er nogle af de psykiske og kognitive udfordringer, som er almindelige:

Koncentrations- og hukommelses-besvær (“hjernetåge”)

Måske oplever du, at det er sværere at holde fokus, huske aftaler eller finde de rigtige ord. Mange beskriver det som “hjernetåge”. Det kan være frustrerende – især hvis du før har haft godt overblik. Selvom det kan føles bekymrende, er det for de fleste midlertidigt og ikke tegn på demens eller alvorlig sygdom, og for de fleste aftager det med tiden.
Forandringerne kan hænge sammen med hormonelle udsving. Men det kan også skyldes dårlig søvn (evt. som følge af hormonelle forandringer), stress eller naturlig aldring.

Humørsvingninger

Du kan opleve, at dit humør svinger mere end tidligere. Små ting kan fylde mere, og reaktionerne kan komme hurtigere. Det hænger blandt andet sammen med hormonernes påvirkning af hjernen og nervesystemet – og for mange forstærkes det af dårlig søvn eller øget belastning i hverdagen.

Indre uro eller irritabilitet

Måske føler du dig mere rastløs eller let irriteret, uden at helt kunne forklare hvorfor. Indre uro er almindelig i overgangsalderen og kan være forbundet med hormonelle udsving, men også med søvnforstyrrelser, hedeture og pres i hverdagen.

Nedtrykthed

Du kan opleve perioder med tristhed, modløshed eller manglende glæde. For de fleste er det forbigående, men for nogle kan det udvikle sig til en depression – især hvis du tidligere har været psykisk sårbar. Det er vigtigt at tage signalerne alvorligt og søge hjælp, hvis følelsen af nedtrykthed varer ved.

Sexliv i forandring

Vi kan ikke tale om overgangsalderen uden at berøre seksualiteten. Det er nærmest uundgåeligt, at de mange forandringer også smitter af i sexlivet, både rent fysisk og på det psykiske plan. Hormonelle udsving, træthed, manglende overskud, en krop der opfører sig anderledes end før, og måske også et nyt blik på dig selv som kvinde, kan alt sammen påvirke lysten til sex.

Måske oplever du ubehag eller smerter ved samleje, fordi slimhinderne er blevet mere sarte og tørre. Det er almindeligt og heldigvis noget, der kan lindres eller behandles lokalt. Seksuelle gener er ikke noget, du bare skal affinde dig med. Et godt og meningsfuldt sexliv kan vare hele livet. Så tal med din læge eller gynækolog, hvis du oplever problemer.

For mange kvinder betyder menopausen dog også begyndelsen på en dejlig fase i sexlivet. En fase, hvor du ikke længere skal bekymre dig om at blive uønsket gravid. Med alderen kan det godt tage lidt længere tid at vække lysten og nå orgasmen, både hos kvinder og mænd. Det kalder på en mere opmærksom og nærværende sensualitet, hvor der er tid til at opbygge intimitet og nydelse, frem for at skynde sig frem.

Prævention og overgangsalder

Hvis du bruger hormonel prævention som p-piller eller hormonspiral, kan det være svært at vide, hvor du egentlig befinder dig i årene op til overgangsalderen. Hormonel prævention kan skjule overgangsalderens symptomer og gør samtidig, at blødningerne fortsætter. Nogle kvinder oplever derfor få eller ingen tegn på overgangsalderen, selvom kroppen hormonelt er i overgang.

Det er vigtigt at huske, at du stadig kan blive gravid, så længe du har ægløsning – også selvom blødningerne er uregelmæssige. Derfor bør du først stoppe med prævention, når du er helt sikker på, at du ikke længere kan blive gravid. Det er en god idé at tage en snak med din læge om, hvad der er den rette prævention for netop dig og din situation.

Hormoner eller ej? Læs mere her