Artboard 1
Sundhed

Brystbetændelse

Brystbetændelse forekommer normalt hos kvinder, der ammer. Det kan være meget smertefuldt, men heldigvis er kuren som oftest meget overkommelig.

Brystbetændelse med eller uden infektion

Ordet brystbetændelse er en betegnelse for en ofte smertefuld tilstand i brystvævet hos en kvinde der ammer. Der kan være flere årsager hertil. Man skelner mellem ikke-infektiøs brystbetændelse, som skyldes, at mælken trænger ud i vævet omkring brystvorterne og infektiøs brystbetændelse, som er forårsaget af bakterier.
Flere af problemerne med de to typer brystbetændelse ligner hinanden, men løsningen på problemerne er forskellige. Det er derfor vigtigt at være omhyggelig med at finde ud af, hvilken type det drejer sig om.

Mange kvinder får brystbetændelse, og de fleste udvikler det i løbet af de første tre måneder af ammeforløbet.

Fysiologisk brystbetændelse

Mange kvinder får brystbetændelse, og de fleste udvikler det i løbet af de første tre måneder af ammeforløbet. 
Den brystspænding, som opstår 2-4 dage efter fødslen og derefter aftager af sig selv i løbet af en uges tid, er fysiologisk. Den skyldes både at mælkeproduktionen har taget fart, og at der kortvarigt ophobes væske i brystvævet rundt omkring brystkirtlerne. Denne brystspænding kan være meget smertefuld. Forudsætningen for at producere mælken er en øget gennem-strømning af blod til brysterne, og det er blandt andet det, der gør ondt.

Mælkestase

Mælkestase (mælkebrystspænding) kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i ammeforløbet, når mælken hober sig op i brystet. Mælkestase er karakteriseret ved, at den starter gradvist med hævelse og hårdhed af hele brystet og evt. skinnende hud med spredte røde varme og knudrede områder. Moderen har sædvanligvis en temperatur under 38,5 ˚C og ingen almen utilpashed.

Tilstoppede mælkegange

Tilstoppede mælkegange (mælkeknuder) kan opstå, hvis mælken har hobet sig op i brystet, og der ikke skaffes afløb.

Inflammation i brystvævet

Inflammation (ikke-infektiøs brystbetændelse) kan opstå pludseligt, når mælken har hobet sig op og trænger ud i vævet omkring mælkekirtlerne. Inflammation i brystet er karakteriseret ved en lokal, rød, varm, hård hævelse, og en intens, lokal smerte. Tilstanden kan være ledsaget af almen utilpashed i form af kvalme, træthed, ømhed i hele kroppen og kulderystelser og moderen kan have temperatur på 38,5 ˚ C. Når mælken løber, falder feberen igen. 

Behandling

For både mælkestase, tilstoppede mælkegange og anden brystbetændelse uden infektion er det bedste, du kan gøre at amme eller malke modermælken ud:

  • Fortæl din partner, at du har brug for ro og hvile. Hold gæsterne fra døren, og sig højt hvad du har brug for, fx noget at drikke
  • Hold dig selv og brysterne varme, brug gerne ammeindlæg af uld
  • Tilbyd brystet hyppigt, sørg for at barnet får godt fat, prøv at slappe af. Husk at sænke skuldrene og træk vejret dybt flere gange. Dermed slipper mælken lettest
  • Er brystet så spændt, at barnet ikke kan få fat, kan du tage et varmt bad. Når du står under bruseren så læn dig lidt forover, masser brystet og malk lidt mælk ud med hånden. Derved sætter du selv gang i nedløbsrefleksen og barnet kan bedre få fat om brystet
  • Viser barnet ikke interesse for brystet eller sutter det ikke effektivt, kan problemet løses ved at malke ud. Det mest skånsomme er at håndudmalke. Du kan også købe en lille brystpumpe på apoteket. Tal med din sundhedsplejerske om den bedste løsning for dig
  • Vælg en større og løsere BH: Brystvævet strækker sig helt op i armhulen, og en for stram BH kan forhindre et godt afløb fra brystvævet i armhulen og forårsage tilstoppede mælkegange og brystinfektioner. Brug ikke BH med bøjle
  • Begræns brugen af narresut til trøst og lad ikke barnet sove med den. Narresut kan strække tiden mellem måltiderne og dermed øges risikoen for bl.a. ophobning af mælk
  • Skift mellem forskellige ammestillinger. Lad barnets hage pege mod det ømmeste område
  • Massér brystet meget blidt hen mod brystvorten før, under og efter amningen. Hold ikke vejret imens, men husk de dybe og rolige vejrtrækninger alt imens du masserer brystet
  • Tag evt. smertestillende medicin med paracetamol. Følg anvisningen på indlægssedlen.

Brystinfektion

Infektion (infektiøs brystbetændelse) kan opstå pludseligt, når mælken har hobet sig op i brystet, og bakterier får adgang til brystvævet via mælkegange, blodårer
og/eller lymfesystemet, fx ved sår eller revner på brystvorterne.
Brystinfektion er karakteriseret ved feber, en lokal, rød, varm hævelse, intens lokal smerte og generel utilpashed (kvalme, træthed, ømhed i kroppen og kulderystelser).

Behandling af brystinfektion

De bakterier, som oftest forårsager infektion i brystet, findes naturligt hos mor og barn og giver normalt ikke problemer. Ophobet mælk giver imidlertid gode vækstbetingelser for bakterier. Det er derfor vigtigt at moderen følger alle rådene ovenfor og fortsætter med at amme eller malke ud for at sikre afløb af mælk fra brystet.
Hvis du ikke får det bedre i løbet af nogle timer og/eller feberen stiger yderligere, skal du kontakte en læge, da det kan være nødvendigt at behandle en brystbetændelse med antibiotika. Selv om dette skulle være nødvendigt kan du fortsætte uhindret med at amme dit barn.


Kilde: Amning – en håndbog for sundhedspersonale udgivet af Sundhedsstyrelsen 2008 .