Medisund Fornuft

Hjælp dit barn med at få gode medicinvaner

De fleste forældre kan skrive under på, at små børn meget nødigt tager medicin.

Men allerede i skolealderen begynder børn at blive mere selvhjulpne i forbruget af medicin.

I 2014 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en stor undersøgelse af danske børns trivsel og sundhed, som blandt andet viste et højt forbrug af smertestillende medicin, uden at børn som sådan er blevet sygere. 

Det er bekymrende, for selv om medicin er en uundværlig hjælp i mange tilfælde, er den heller ikke ufarlig og al medicin - med eller uden recept – kan give bivirkninger.

Kampagne på skolerne

Apotekerne samarbejder med skolerne om at give børn gode medicinvaner.

Heldigvis har du som forælder meget stor indflydelse på, hvordan dit barn kommer til omgås medicin senere i livet, for gode medicinvaner grundlægges i barndommen. 

Har du spørgsmål om medicin til børn, kan du altid spørge på apoteket eller på vores chat, som er åben døgnet rundt.

1: Al medicin kan give bivirkninger

Også medicin, der ikke kræver recept, kan give bivirkninger. F.eks. kan man blive søvnig af høfebermedicin. Nogle bivirkninger er milde, forholdsvis almindelige og går over igen. Andre er mere alvorlige og meget sjældne. Tal med apoteket eller lægen, hvis dit barn eller du oplever ubehagelige bivirkninger. Måske er der et alternativ.
 

2: Læs indlægssedlen først

I indlægssedlen står alt det, man skal vide om medicinens virkning, og om der er noget, man skal passe på. Derfor er det vigtigt altid at læse indlægssedlen, før man tager medicin. Det gælder al medicin – både med og uden recept.

3: Børn skal spørge en voksen, før de tager medicin

Børn skal altid tale med en voksen, hvis de har det dårligt, så de sammen med den voksne kan finde ud af, om de skal tage medicin eller måske skal til lægen.

 

 

4: Medicin er ikke altid det eneste, der kan hjælpe

Det er ikke altid nødvendigt at tage medicin, når man har det dårligt. Hvis man har hovedpine, kan det nogle gange hjælpe at drikke noget vand og få lidt frisk luft. Hvis man har mavepine, kan det hjælpe at komme på toilettet eller hvile sig lidt. Det kan måske også hjælpe at tale med en voksen om, hvordan man har det, for børn kan få ondt i maven, når de har bekymringer.

5: Man må ikke dele sin medicin med andre

Man må aldrig tage andres medicin – hverken medicin, der er i håndkøb, eller medicin, der er på recept.

 

 

6: Medicin skal opbevares et sikkert sted

Det bedste sted at opbevare medicin er i et aflåst skab, hvor små børn ikke kan få fat i den, og hvor lys og fugt ikke kan skade medicinen.

7: Børn skal ikke have samme dosis medicin som voksne

Et barns krop håndterer medicin anderledes end en voksen krop. Det er vigtigt at få præcis den mængde medicin, som passer til éns alder og vægt. Læs indlægssedlen eller spørg apoteket.

 

 

8: Man må ikke stoppe før tid med at tage medicin, lægen har ordineret

Man må aldrig stoppe uden at have talt med lægen om det. Ellers risikerer man, at medicinen ikke virker, som den skal.

9: Gammel medicin skal ikke smides i skraldespanden. Den skal afleveres på apoteket

Man bør aldrig tage medicin, der er blevet for gammel. Medicinrester skal ikke smides i skraldespanden eller hældes ud i afløbet. Gør man det, risikerer man, at medicinen havner i de forkerte hænder, eller at den forurener miljøet.

 

 

 

10: Spørg apoteket, hvis der er noget om medicin, du ikke forstår

Husk at det er bedre at spørge én gang for meget end én gang for lidt. Apoteket er eksperter i medicin og er altid klar til at svare på spørgsmål, også efter lukketid på apoteket.dk/chat.

HVAD BRUGES MEDICIN TIL?

• Helbrede sygdomme
  Enkelte typer af medicin kan helbrede sygdomme. Antibiotika er et eksempel. Antibiotika helbreder infektioner, der kommer af bakterier, fordi medicinen slår de bakterier ihjel, som giver infektioner. Det er dog ikke altid nødvendigt at bruge antibiotika, når man har en infektion.
• Lindre symptomer
  En del medicin lindrer de symptomer, der er ved en given sygdom - uden at helbrede sygdommen. Det kan være symptomet smerte, der lindres med smertestillende medicin (årsagen til smerten fjernes ikke af smertestillende medicin), eller åndenød ved astma, der lindres ved at tage inhalationsmedicin, som udvider luftvejene (årsagen til astma fjernes ikke på denne måde).
• Forebygge sygdomme - forhindre dem i at opstå
  Medicin kan også i nogle tilfælde forebygge sygdom. Det kan være vacciner, der bruges til at forebygge mæslinger, fåresyge, røde hunde, influenza eller medicin mod transportsyge, der forebygger, at man får det dårligt under sejlads eller bilkørsel.
• Forebygge symptomer ved eksisterende sygdom
  Medicin kan i nogle tilfælde forebygge symptomer, når man har en given sygdom. F.eks. kan symptomer på astma forebygges ved at bruge inhalationsmedicin med steroid. Høfebersymptomer som stoppet næse forebygges ved at bruge næsespray med steroid. 
• Tilføre noget, som kroppen mangler eller har for lidt af
  Hvis kroppen mangler eller har tilstrækkeligt af de stoffer, der skal til for at kunne fungere, bliver man syg. I nogle af de tilfælde kan det, som kroppen mangler, tilføres som medicin. Det kan f.eks. være insulin (type 1-diabetes), stofskiftehormon (for lavt stofskifte), væksthormon (nedsat vækst) eller jerntilskud (jernmangel).

HVORDAN SER MEDICIN UD?
Medicin kan se ud på mange forskellige måder – man kalder det forskellige lægemiddelformer, og kan eksempelvis være tabletter, kapsler, mikstur, stikpiller (suppositorier), injektion, inhalation, creme, plaster og tyggegummi.

Valget af, hvilken form medicinen skal have, afgøres af flere faktorer, herunder hvilket lægemiddelstof der er tale om, og hvad medicinen skal bruges til.

HVAD ER FORSKELLEN PÅ RECEPTPLIGTIG MEDICIN OG HÅNDKØBSMEDICIN?
Noget medicin kan købes i håndkøb på apoteket eller i supermarkeder og kiosker, mens andet kræver recept fra lægen. Uanset om medicinen er i håndkøb eller på recept, skal man omgå den med sund fornuft og følge den vejledning, der står i indlægssedlen, eller det man har fået at vide på apoteket eller hos lægen.

Hvordan virker medicin i kroppen?

Medicin kan enten virke lokalt eller systemisk. Når man behandler en hudsygdom ved at smøre en creme på huden, en øjensygdom ved at dryppe øjet med øjendråber eller en lungesygdom (f.eks. astma) ved at inhalere medicin ned i lungerne, så påfører man medicinen dér, hvor den skal virke. Man siger, at medicinen virker lokalt, da lægemiddelstoffet stort set ikke bliver optaget i resten af kroppen. Hovedparten af al medicin tages gennem munden og virker systemisk. Man siger, at medicinen virker systemisk, fordi den via blodet bliver fordelt rundt i hele kroppen.

HVAD SKER DER I KROPPEN, NÅR MAN TAGER MEDICIN?

Når man tager medicin gennem munden, fx en tablet eller kapsel, passerer medicinen gennem spiserøret til mavesækken, hvor medicinen begynder at gå i opløsning. Fra mavesækken føres medicinen videre til tyndtarmen og tyktarmen. De fleste lægemiddelstoffer optages fra tyndtarmen, via tyndtarmens slimhinde, over i blodet. Med blodet føres det gennem leveren og videre til hjertet. Fra hjertet pumpes blodet med lægemiddelstoffet rundt i hele kroppen. Lægemiddelstoffet omdannes/nedbrydes i leveren via et enzymsystem. Nyrerne filtrerer blodet, så lægemiddelstoffets omdannelsesprodukter udskilles med urinen.

HVORDAN VED MEDICINEN, HVOR DEN SKAL VIRKE?
Når medicin indtages gennem munden, bliver lægemiddelstoffet frigivet fra hjælpestofferne i mavesækken og tarmen og optaget til blodet. Blodet transporterer lægemiddelstoffet rundt i hele kroppen. Her kommer det i kontakt med mange af kroppens celler. På disse celler sidder der en række modtagere (receptorer). Passer lægemiddelstoffet til modtageren på en celle, vil det udløse en reaktion. 

Når man udvikler ny medicin, prøver man at designe medicinen, så den passer til det sted, hvor den skal virke. På den måde kan man bedre sikre sig, at medicinen kommer det sted hen, hvor den skal virke.

DOSERING AF MEDICIN
Nedbrydningshastigheden er forskellig fra lægemiddelstof til lægemiddelstof. Nogle lægemiddelstoffer nedbrydes hurtigt og er hurtigt ude af kroppen igen. Andre nedbrydes langsomt og kan stadig være i kroppen flere dage efter, at man har taget medicinen. Den mængde medicin, man skal tage, er tilpasset i forhold til, hvor hurtigt medicinen nedbrydes. Derfor skal nogle typer af medicin kun tages en enkelt gang om dagen, mens andre typer skal tages to eller flere gange om dagen. 

KAN BØRN OG VOKSNE BRUGE SAMME MEDICIN?
Medicin er personlig. Det betyder, at man aldrig må tage andres medicin – hverken medicin der er i håndkøb, eller medicin der er på recept. Det gælder både, når det er andre børns medicin, og når det er en voksens medicin. Og børn må ikke tage medicin uden aftale med en voksen.

HVORNÅR SKAL MAN BRUGE MEDICIN?
Hvis et barn har det dårligt, skal barnet spørge en voksen til råds. Den voksne kan vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre. Det kan være barnet skal have håndkøbsmedicin, skal til lægen eller noget helt andet, der ikke har med medicin at gøre, eksempelvis drikke noget vand eller hvile sig. Man skal således kun bruge medicin, når det er nødvendigt – og altid kun efter aftale med lægen, hvis det er medicin, der kræver recept, eller med en voksen hvis der er tale om håndkøbsmedicin.

KAN MAN GØRE ANDET END AT TAGE MEDICIN?
Nogle gange er medicin en nødvendighed, men ikke altid. Hvis man fx har hovedpine, kan det nogle gange være tilstrækkeligt at drikke noget vand og få lidt frisk luft – eller hvis man har mavepine at komme på toilettet eller hvile sig lidt. 

HVAD ER BIVIRKNINGER?
Bivirkninger er uønskede virkninger af medicin. Bivirkninger kan opstå, når man tager medicinen i de doser, der er anbefalet, men også, hvis man tager for meget eller for lidt medicin i forhold til lægens anbefaling eller bruger medicinen på en anden måde, end den er tiltænkt.

Medicin kan give bivirkninger, fordi:

• medicinen er i hele kroppen og ikke kun det sted, den skal virke. 
• virkningen af medicinen er for kraftig.

Al medicin kan have bivirkninger – også den medicin, der kan købes i håndkøb. 
Hvis en sygdom kan behandles eller lindres lokalt, er risikoen for at opleve bivirkninger mindre, end hvis behandlingen er systemisk.

HVORDAN HÅNDTERER MAN BIVIRKNINGER?
Først og fremmest er det vigtigt at kende de almindelige bivirkninger, som kan forekomme ved at bruge medicinen. Dem kan man finde i indlægssedlen, eller ved at spørge på apoteket.

Langt de fleste bivirkninger er lette og forsvinder efter noget tid, og er derfor ikke en hindring for at man fortsætter behandlingen med sin medicin. Hvis man får en mild bivirkning, skal man fortsætte med at bruge medicinen og se, om bivirkningen ikke forsvinder.

Hvis man er meget generet af bivirkningen, skal man snakke med sin læge eller med apoteket.

Hvordan bruger man medicin på den bedste måde

KAN MEDICIN VÆRE FARLIG?
Hvis man eksempelvis har taget for meget medicin, har brugt medicinen forkert eller hvis man bruger andres medicin, kan det være farligt. Man kan risikere at få alvorlige bivirkninger, at blive afhængig af medicinen eller i værste fald få en forgiftning, som kan være livstruende. 

Et eksempel på forkert brug er medicinoverforbrugshovedpine, hvor det er hovedpinepillerne, der giver hovedpinen. Dette kan opstå, hvis man bruger smertestillende for mange dage i løbet af en måned over en længere periode. 

Læs mere om medicinoverforbrugshovedpine

HVORDAN SKAL MEDICIN OPBEVARES, OG HVOR OPBEVARES DET BEDST?
Det vil altid fremgå af den indlægsseddel, der følger med medicinen, hvordan medicinen skal opbevares. Apoteket kan altid hjælpe med information om opbevaring af den specifikke medicin.
Medicin må aldrig opbevares direkte i sollys og bør heller ikke opbevares på badeværelset, hvor der ofte er en høj luftfugtighed. Noget medicin er fugtfølsom eller lysfølsomt og bør derfor blive i sin emballage (medicinglas eller blisterpakning).
Medicin, der ikke opbevares sikkert og utilgængeligt for børn, kan udgøre en stor forgiftningsrisiko. Derfor er det meget vigtigt, at medicinen opbevares utilgængeligt for børn.

KAN MEDICIN BLIVE FOR GAMMELT, OG HVAD SKAL MAN GØRE VED DET?
Medicin kan godt blive for gammelt. Ofte vil det betyde, at medicinen mister sin virkning. I få tilfælde kan der i for gammel medicin dannes nye stoffer, der kan være problematiske at komme i kontakt med. Der vil altid være en udløbsdato på medicinpakningen.
Man bør aldrig indtage for gammel medicin. For gammel medicin og medicinrester skal altid afleveres på apoteket, som sørger for, at det blive destrueret på forsvarlig vis. Medicinrester/for gammel medicin skal aldrig i skraldespanden eller hældes ud i toilettet/vasken. Gør man det, risikerer man, at medicinen havner i de forkerte hænder eller forurener miljøet.

Er der mere, du gerne vil vide om medicin, kan du spørge på apoteket eller på vores chat 24 timer i døgnet.