Artboard 1
Sundhed

Sådan kan du forebygge blodpropper i hjertet

Du kan selv gøre meget for at mindske risikoen for blodpropper i hjertet: Drop tobakken og bevæg dig lidt mere er de gyldne råd.

12.000 danskere – hvert år 

Omkring 12.000 danskere rammes hvert år af blodpropper i hjertet. Nogle af dem, kunne have undgået det, hvis de havde fulgt et par simple råd. De kommer lige om lidt, så læs roligt videre.

Det er ikke alle faktorer, der øger risikoen for at få blodprop i hjertet og hjerte-kar-sygdom, som du kan gøre noget ved.

Faktorer du ikke kan ændre på

En af de faktorer, du ikke kan gøre noget ved, er din alder: Jo ældre du er, jo større risiko for hjerte-kar-sygdom og dermed en blodprop. Kvinder rammes især af hjerte-kar-sygdommme efter overgangsalderen.

Arv kan du heller ikke gøre noget ved: Har et nært familiemedlem haft en blodprop i hjertet, inden de fyldte 50 år, er din egen risiko for at få en blodprop i hjertet øget. Den øges yderligere, hvis du fx også ryger og har forhøjet blodtryk.

Faktorer, du selv kan gøre noget ved

Rygning er den farligste vane for hjertet. Er du ryger har du dobbelt så stor risiko for at udvikle blodpropper og hjertesvigt i forhold til ikke-rygere.

Jo mere du ryger, jo større er risikoen, men uanset hvor lidt du ryger, er det stadig skadeligt. Snus og vandpiber er sundhedsskadelige ligesom anden tobak.

Hvis du har haft en blodprop i hjertet, vil rygestop halvere din risiko for at få en ny blodprop. Det viser, hvor stor betydning rygeophør har for at forebygge blodpropper.

Fysisk aktivitet kan forebygge blodpropper

At være fysisk aktiv styrker hjertet, sænker blodtrykket og kan dermed være med til at forebygge blodpropper i hjertet.

Du anbefales at bevæge dig mindst 30 minutter om dagen, hvor du bliver lettere forpustet, og at du mindst to gange om ugen motionerer 20 minutter, hvor du bliver så forpustet, at du har svært ved at føre en samtale.  

At stoppe med at ryge er det bedste, du kan gøre for at forebygge blodpropper i hjertet.

Selv en lille smule motion hjælper

Fysisk aktivitet kan være mange ting. Det kan være en frisk gåtur, at cykle til og fra arbejde, boldspil eller havearbejde. Det der er vigtigt er, at du vælger det, du kan lide og som passer til din hverdag. Er du ikke vant til at dyrke motion, kan det være svært at komme i gang. Husk i den forbindelse, at al motion er sundt, og at lidt motion er bedre end slet ingen motion.

Der er en stor sundhedsmæssig gevinst at hente, hvis du går fra ingen motion til blot en smule. Udover at motion er med til at forebygge blodprop i hjertet og andre sygdomme, giver det også velvære og energi til dagligdagens andre gøremål og aktiviteter.

Hold øje med dit blodtryk

Forhøjet blodtryk øger risikoen for blodpropper i hjertet. Et normalt blodtryk er under 140/90 mmHg.  Har du diabetes, skal det være under 130/80 mmHg.

Årsagen til forhøjet blodtryk er, at årerne yder for meget modstand. Så skal hjertet arbejde hårdere end normalt for at få blodet rundt i kroppen.

Du kan selv holde øje med dit blodtryk ved at måle det jævnligt. Du kan også få målt blodtryk hos lægen eller på nogle apoteker mod et mindre gebyr.

Spis sundt

Sund kost er med til at forebygge blodpropper i hjertet. Sund kost omfatter frugt og grøntsager, fuldkornsprodukter, fedtfattige mejeriprodukter, fisk og magert kød.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du går efter madvarer, der er mærket med det grønne nøglehulsmærke.

Disse madvarer indeholder, sammenlignet med andre madvarer af samme type, mindre og sundere fedt, mindre sukker, mindre salt og flere kostfibre og fuldkorn.

FAQ om blodfortyndende medicin og K-vitamin

  • Læser jeg dit spørgsmål korrekt, er du ikke i behandling med Marevan, men med Persantin og Hjertemagnyl.
    Problemet med indtagelse af fx broccoli og kål er kun relevant, hvis man er i behandling med Marevan.
    Marevan er en såkaldt K-vitamin-antagonist dvs. at den hæmmer K-vitaminets virkning. K-vitamin spiller en vigtig rolle i reguleringen af blodets evne til at koagulere (størkne). Har man derfor haft en blodprop og er sat i behandling med Marevan, er det en hårfin balance at få justeret doseringen af Marevan optimalt. Blodet skal stadigt kunne størkne, men ikke så meget at det giver nye blodpropper.
    Hvis man indtager fødevarer med et stort indhold af K-vitamin, skal doseringen af Marevan øges. Det er ikke sådan, at man ikke må spise broccoli og kål, men det skal være i moderate mængder. Allerbedst er det, hvis man har et konstant dagligt indtag af K-vitaminholdige fødevarer, og så får indstillet Marevandoseringen efter dette. Det er udsvingene i blodets indhold af K-vitamin, der er problematiske og ikke et eventuelt fast indtag.
    På www.sundhed.dk kan man finde en liste over fødevarer med et moderat til højt indhold af K-vitamin.
    Persantin + Hjertemagnyl har en helt anden virkningsmekanisme i kroppen og kolliderer ikke med indtag af K-vitamin, du kan derfor trygt fortsætte med at spise og nyde dine grøntsager.




Se Fødevarestyrelsens 10 kostråd