Sygdom under graviditeten behøver ikke være et problem. Nogle infektioner kan dog have konsekvenser for fosteret. Her er de sygdomme, du især skal være opmærksom på.
Næsten alle danske kvinder har haft skoldkopper som børn, og sygdommen er meget usædvanlig hos gravide, der er opvokset i Danmark.
Får en gravid kvinde skoldkopper i første halvdel af svangerskabet, er der en lille risiko for alvorlige fosterskader, som vil kunne påvises ved ultralydsscanning.
Får den gravide skoldkopper efter 20. svangerskabsuge, opstår der normalt ikke fosterskader, men barnet kan fødes med sygdommen.
Er der risiko for smitte, kan hun behandles med et antistof mod skoldkopper. Får den gravide sygdommen, anbefales behandling med et anti-viralt middel (aciclovir). Sker det omkring fødselstidspunktet, skal den nyfødte behandles med antistof.
Ca. 70 % af alle gravide danske kvinder har haft lussingesyge, og for de sidste 30 % er risikoen for at få den under graviditeten meget begrænset.
Haresyge skyldes en parasit, der kan blive overført fra uvaskede grøntsager og jord, forurenet med urin og afføring fra katte, der udskiller parasittens æg i afføringen. Man bliver ikke smittet ved almindelig kontakt med katte.
Parasitten kan også overføres via råt kød fra dyr, bl.a. svin, lam, harer og andet vildt, så man kan blive smittet, når man gør kød i stand eller spiser utilstrækkeligt varmebehandlet kød fra inficerede dyr.
Haresyge er ufarlig for raske personer, og de fleste infektioner forløber helt uden symptomer, men sygdommen kan udgøre en alvorlig fare for det ufødte barn, hvis moderen smittes i graviditeten. Hvis infektionen sker i løbet af de første 3 graviditetsmåneder, kan det medføre abort.
Sygdommen kan også give alvorlige misdannelser, særligt på centralnervesystemet. Ved smitte senere i graviditeten falder risikoen for alvorlige skader hos barnet.
Medfødt haresyge ses hos ca. 1 af 5000 nyfødte børn. Man kan behandle infektionen i barnets første leveår og dermed forhindre skader senere i livet hos de fleste. Uden behandling risikerer børn, som har været udsat for smitte under graviditeten, senere at få symptomer, især skader på synet.
Man regner med, at ca. 30 % af alle gravide danske kvinder tidligere har haft infektionen og dermed ikke kan få den igen. En blodprøve med påvisning af antistoffer kan vise, om den gravide tidligere har haft haresyge (og dermed ikke er i risiko for at blive smittet).
Hvis en gravid er blevet smittet under graviditeten (hvilket kan afgøres ved en blodprøve), vil man efter fødslen undersøge, om også barnet er blevet smittet og evt. skal have behandling.
Man kan blive smittet, når man gør kød i stand eller spiser utilstrækkeligt varmebehandlet kød fra inficerede dyr.
GBS findes i bakteriefloraen i skeden hos 10-30 % af alle gravide. Det er ufarligt for den gravide, men kan i sjældne tilfælde give en livstruende infektion hos nyfødte, som smittes under fødslen.
Man mistænker, at GBS kan være medvirkende årsag til for tidlig fødsel og for tidlig vandafgang. Gravide, som har fået påvist GBS i urinen, vil få penicillin før og under fødslen for at forebygge, at barnet smittes. Man vil desuden holde øje med barnet i de første levedøgn.
