
Hvilke sygdomme skal du passe på som gravid?
Sygdom under graviditeten behøver ikke være et problem. Nogle infektioner kan dog have konsekvenser for fosteret. Her er de sygdomme, du især skal være opmærksom på.
Mæslinger (morbilli)
De fleste ER vaccineret
Skoldkopper (varicellae)
Næsten alle danske kvinder har haft skoldkopper som børn, og sygdommen er meget usædvanlig hos gravide, der er opvokset i Danmark.
Får en gravid kvinde skoldkopper i første halvdel af svangerskabet, er der en lille risiko for alvorlige fosterskader, som eventuelt vil kunne påvises ved ultralydsscanning.
Får den gravide skoldkopper efter 20. svangerskabsuge, opstår der normalt ikke fosterskader, men barnet kan fødes med sygdommen.
Er der risiko for smitte, kan den gravide behandles med et antistof mod skoldkopper. Får hun sygdommen, anbefales behandling med et anti-viralt middel (aciclovir). Sker det omkring fødselstidspunktet, skal den nyfødte behandles med antistof.
Ca. 70 % af alle gravide danske kvinder har haft lussingesyge, og for de sidste 30 % er risikoen for at få den under graviditeten meget begrænset.
Lussingesyge, ”den 5. børnesygdom” (parvovirus infektion)
Hvordan smitter lussingesyge?
God hygiejne i form af hyppig håndvask kan reducere smitterisikoen noget.
Hvordan påvirkes barnet?
Optræder sygdommen inden 20. graviditetsuge, kan den medføre alvorlig blodmangel hos det ufødte barn. Er den smittede gravide længere henne end 20 uger, er risikoen for barnet stort set nul, men man vil følge barnet med ultralydsskanninger i flere uger.
Haresyge (toxoplasmose)
Haresyge skyldes en parasit, der kan blive overført fra uvaskede grøntsager og jord, forurenet med urin og afføring fra katte, der udskiller parasittens æg i afføringen. Man bliver ikke smittet ved almindelig kontakt med katte.
Parasitten kan også overføres via råt kød fra dyr, bl.a. svin, lam, harer og andet vildt, så man kan blive smittet, når man gør kød i stand eller spiser utilstrækkeligt varmebehandlet kød fra inficerede dyr.
Kan medføre abort
Haresyge er ufarlig for raske personer, og de fleste infektioner forløber helt uden symptomer, men sygdommen kan udgøre en alvorlig fare for det ufødte barn, hvis moderen smittes i graviditeten. Hvis infektionen sker i løbet af de første 3 graviditetsmåneder, kan det medføre abort.
Skader på synet
Sygdommen kan også give alvorlige misdannelser, særligt på centralnervesystemet. Ved smitte senere i graviditeten falder risikoen for alvorlige skader hos barnet.
Medfødt haresyge ses hos ca. 1 af 5000 nyfødte børn. Man kan behandle infektionen i barnets første leveår og dermed forhindre skader senere i livet hos de fleste. Uden behandling risikerer børn, som har været udsat for smitte under graviditeten, senere at få symptomer, især skader på synet.
3 af 10 har haft det
Man regner med, at ca. 30 % af alle gravide danske kvinder tidligere har haft infektionen og dermed ikke kan få den igen. En blodprøve med påvisning af antistoffer kan vise, om den gravide tidligere har haft haresyge (og dermed ikke er i risiko for at blive smittet).
Hvis en gravid er blevet smittet under graviditeten (hvilket kan afgøres ved en blodprøve), vil man efter fødslen undersøge, om også barnet er blevet smittet og evt. skal have behandling.
Man kan blive smittet, når man gør kød i stand eller spiser utilstrækkeligt varmebehandlet kød fra inficerede dyr.
Undgå at få haresyge (toxoplasmose), når du er gravid
- Undgå kød og kødprodukter, der ikke er gennemkogt/-stegt.
- Vær omhyggelig med at vaske grøntsager og frugt, der spises rå og med skræl på.
- Hav en god køkkenhygiejne.
- Brug handsker ved havearbejde, eller vask hænder grundigt bagefter
- Overlad tømning af kattebakken til andre.
Gruppe B streptokokker (GBS)
GBS findes i bakteriefloraen i skeden hos 10-30 % af alle gravide. Det er ufarligt for den gravide, men kan i sjældne tilfælde give en livstruende infektion hos nyfødte, som smittes under fødslen.
Man mistænker, at GBS kan være medvirkende årsag til for tidlig fødsel og for tidlig vandafgang. Gravide, som har fået påvist GBS i urinen, vil få penicillin før og under fødslen for at forebygge, at barnet smittes. Man vil desuden holde øje med barnet i de første levedøgn.
HIV (Human Immundefekt Virus)
HIV-infektion (som kan føre til AIDS) er globalt set et stort problem, men ikke i Danmark.En HIV-positiv kvinde (som ikke har AIDS i udbrud) kan gennemføre et svangerskab uden større problemer for sig selv. Men hvis hun ikke er i medicinsk behandling, er der omkring 25 % risiko for, at barnet smittes i livmoderen eller ved fødslen.
Får den gravide anti-viral kombinationsbehandling kan smitterisikoen for barnet nedsættes betydeligt, så den er under 1 %.
HIV-smitte giver ikke fosterskader eller misdannelser hos barnet.
Kontrol og behandling på specialafdeling
Er en HIV-positiv kvinde blevet gravid, kan der være grund til at tilråde hende en provokeret abort. Ønsker hun at gennemføre svangerskabet, må dette ske under tæt kontrol og behandling på specialafdeling.I Danmark tilbydes alle gravide at få en undersøgelse for HIV (tillige med hepatitis B og syfi-lis) ved en blodprøve tidligt i svangerskabet. Undersøgelsen er frivillig.
Hepatitis B (smitsom leverbetændelse)
Smitsom leverbetændelse hos gravide udgør ingen risiko for det ufødte barn under graviditeten. Smitten passerer ikke gennem moderkagen, men kan evt. overføres til barnet ved fødslen.Hvis moderen (eller faderen) er kronisk bærer af sygdommen, er det vigtigt at vaccinere barnet efter fødslen, for at det ikke senere i livet skal udvikle leverbetændelse. I Danmark undersøges alle gravide nu for evt. smitsom hepatitis B ved en blodprøve tidligt i svangerskabet.
Herpes i underlivet (genital herpes)
Kejsersnit alternativ udvej
Se videoen om korrekt vask af hænder
