Chat with us, powered by LiveChat Av! Sådan klarer du bedst en hudafskrabning
Sundhed

Sådan klarer du enhver hudafskrabning

Huden består af tre lag: overhuden, læderhuden og underhuden. Ved en hudafskrabning skrabes et eller flere af hudens lag af. Læs mere her om, hvordan du behandler såret, så huden kan hele hurtigt.

Du kan få en hudafskrabning, hvis du f.eks. falder på asfalt eller et andet hårdt underlag. En hudafskrabning kan være meget smertefuld, men den bløder sjældent ret meget.

Grundig afvaskning med vand kan være nødvendig, da asfaltpartikler eller lignende ofte sætter sig fast i såret. Hvis ikke det fjernes, kan det give en blivende misfarvning (lidt i retning af en tatovering).

Omhyggelig rensning forebygger desuden betændelse. Ved hudafskrabninger kan der ses en sivning af klar, let gullig væske, som ikke er betændelse.

Sår heler bedst i et rent og fugtigt miljø

Hvad skal du gøre, hvis du får en hudafskrabning?

Stop blødningen

  • Hudafskrabninger holder normalt op med at bløde af sig selv
  • Hvis det ikke gør det, så hold området med hudafskrabningen højt, og pres en ren klud eller bandage mod såret.

Rens såret

  • Det kan være en fordel at holde området med hudafskrabningen højt, når du renser såret
  • Rens såret med rent vand. Du kan også benytte sterilt saltvandsopløsning, som har samme saltkoncentration (0,9%) som fx tårer og derfor ikke svier
  • Området omkring såret rengøres med sæbe. Hvis der kommer sæbe i såret, så husk at skylle grundigt med vand. Sæbe kan skade såret og forsinke sårhelingen, og skal derfor ikke efterlades sæberester i såret
  • Tør såret med et rent håndklæde
  • Fjern urenheder som sten og asfaltpartikler - brug evt. (engangs)vaskeklud, rengjort pincet (afsprittet) eller rengjort og skoldet neglebørste.

Sårheling

  • Sår heler bedst i et rent og fugtigt miljø, som kan opnås med sårbandage eller kompression (ikke gammeldags, tætte plastre)
  • Skift bandagen, hvis plasteret bliver vådt eller ildelugtende.

Undgå at klø

  • Undgå at klø eller skrabe i sårskorpen
  • Hvis du kløer i sårskorpen, risikerer du at bryde såret op og måske tilføre bakterier til såret. Du risikerer også at få større ar.

Væskende sår

  • Vask hudafskrabningen 2 gange dagligt i lunkent vand i 10 minutter, hvis det fortsat væsker
  • Når såret ikke længere væsker, så behøver du ikke anden rengøring af såret end almindelig vask.

Hvornår skal lægen kontaktes?

Det er som regel ikke nødvendigt at gå til lægen med en hudafskrabning. Du bør kontakte lægen, hvis:
  • blodet fortsætter med at sive fra såret efter 20-30 minutter
  • fuldstændig rensning af såret ikke er mulig
  • hudafskrabningen sidder i ansigtet med risiko for skæmmende ar
  • der opstår betændelse
  • stivkrampevaccinationen er ældre end 10 år eller aldrig foretaget. Børn der følger vaccinationsprogrammet er beskyttet til de er 15 år
  • såret ikke heler og viser tegn på infektion, fx hvis det bliver rødt, varmt, gør ondt og er hævet.