Chat with us, powered by LiveChat B5-vitamin – Vitaminer og mineraler på apoteket.dk
Sundhed

B5-vitamin (pantothensyre)

B5-vitamin hedder også pantothensyre, og det er vigtigt for kroppens omsætning af fedtsyrer og kulhydrater.

Hvilke fødevarer indeholder B5-vitamin?

B5-vitamin findes i et bredt udsnit, af de fødevarer, vi spiser til daglig. B5-vitamin er dog især godt med i lever, æggeblomme og broccoli.

Hvilken funktion har B5-vitamin?

B5-vitamin, pantothensyre, indgår i coenzym A, et nøgleenzym i omsætningen af fedtsyrer og kulhydrater.
Pantothensyre optages som de øvrige B-vitaminer fra den øvre del af tyndtarmen. Udskilles hurtigt uomdannet i urinen.

Hvilke bivirkninger har B5-vitamin?

Diarré kan forekomme ved indtagelse af meget store doser.

Må du tage B5-vitamin, hvis du er gravid eller ammer? 

Ja, du må godt tage B5-vitamin eller pantothensyre, mens du ammer, eller hvis du er gravid.