Generelt om jern
Det samlede indhold af jern i kroppen er normalt 30-40 mg per kg legemsvægt: To tredjedele i de røde blodceller, en tredjedel i kroppens organer.
Kroppen taber hele tiden jern. Mest hos kvinder, når de har menstruation. Derfor har kvinder et øget behov for jern i forhold til mænd.
Børn i 1-2 års alderen og teenagere har også et stort behov for jern, fordi de vokser så meget. Også graviditet øger jernbehovet betragteligt.