Badesæson er brandmands-sæson
Disse dyr er lette at kende på deres orangerøde farver, som adskiller dem fra de ufarlige klare og gennemsigtige vandmænd, du også møder ved stranden.
Svømmer du ind i en brandmand i havet, er det godt at kende til førstehjælp, så du får færrest muligt gener: Her er det rigtige at gøre.
Disse dyr er lette at kende på deres orangerøde farver, som adskiller dem fra de ufarlige klare og gennemsigtige vandmænd, du også møder ved stranden.
Vær opmærksom på, at en brandmands fine brændtråde kan flyde i vandet flere meter fra dens krop: Det er ikke nok kun at være opmærksom på selve brandmanden.
Få ikke venner eller familie til at tisse på brandstedet. Det er en skrøne, at det skulle virke.
Anbefalingerne omkring førstehjælp efter at have været i kontakt med en brandmand varierer afhængigt af kilden.
Fælles er dog, at du skal sørge for at fjerne brandtrådene, undlade at skylle med ferskvand og ikke tisse på området.
Du kan skrabe brandtrådene af, men du kan risikere at gøre skaden værre. Har du en pincet til rådighed, er det en mere skånsom metode.
Nogle af anbefalingerne kræver, at du hurtigt kan komme til et hus/sommerhus, hvor der er flere remedier til rådighed. Hvis det ikke er muligt, må du bruge det, du har ved hånden.
Er du blevet brændt af en brandmand, kan du advare de andre strandgæster om, at der er brandmænd i vandet.