Artboard 1
Børns sygdomme

ADHD

ADHD (Attention Deficit and Hyperkinetic Disorder) er den hyppigste psykiatriske diagnose hos børn og unge. ADHD er kendetegnet ved opmærksomhedsforstyrrelse-, hyperaktivitet og impulsivitet.

Symptomer på ADHD

Et barn med ADHD kan bl.a. have svært ved at høre efter, fokusere, lade være med at afbryde, følge instrukser, organisere og tilrettelægge ting – i så udpræget grad, at det giver omfattende problemer i hverdagen.
Symptomerne på ADHD viser sig typisk i 4-6-års alderen, kan aftage med alderen, men forsætter ind i voksenlivet hos ca. 50 %, dog ofte med et lidt ændret symptombillede.

Flere børn med ADHD har neuropsykologiske vanskeligheder - herunder indlæringsvanskeligheder og øget hyppighed af andre sygdomme.

Årsager til ADHD

ADHD er en udviklingsforstyrrelse, og børn med ADHD har forsinket udvikling af hjernen - især på de områder der styrer og planlægger aktiviteter.
Genetiske studier har vist at arvelige forhold spiller en stor rolle, men miljøfaktorer er også vigtige, idet børn der er født for tidligt eller som har lav fødselsvægt har øget risiko for at udvikle ADHD. Børn med Tourette syndrom, epilepsi, og børn der er født meget for tidligt har ligeledes øget risiko for at udvikle ADHD forstyrrelse.

Hvad kan du selv gøre?

  • Vær tålmodig og rolig. Din ro smitter
  • Lev regelmæssigt f.eks. i forhold til måltider og sovetider
  • Hav en stor kalender, hvor I skriver, hvad der skal ske i løbet af ugen. ( børn med ADHD har det svært med forandringer)
  • Hav en positiv tilgang til dit barn, og vær realistisk med, hvad du kan forvente.
  • Brug time-outs/små pauser
  • Giv barnet god tid
  • Sørg for små, afgrænsede opgaver, og brug enkle ord og vær tydelig, når du forklarer hvad opgaven går ud på
  • Undgå valg, ventetid og vrøvl (konflikter)

Hvor udbredt er ADHD?

ADHD diagnosticeres med stigende hyppighed. Man vurderer, at forekomsten af ADHD er ca 5 % hos børn, og ca. 2-3 % af danske børn er i behandling for ADHD. Flere drenge end piger får stillet diagnosen ADHD.
De fleste børn med ADHD har mindst én slægtning med sygdommen, og der er 25 % risiko for at få ADHD, hvis en af forældrene har det.  

Undersøgelse for ADHD

Diagnosen stilles på baggrund af et omfattende undersøgelsesprogram, der foregår tværfagligt og tværsektorielt. Diagnosen baseres på en nøje gennemgang af barnets udviklingshistorie, samt professionel observation af barnets adfærd hjemme, i skole og i institution. Man anvender særlige interviews, standardiserede spørgeskemaer, psykologisk undersøgelse og lægeundersøgelse.

Børn med lette symptomer på ADHD kan udredes i kommunens PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og hos børnelæger med særligt kenskab til ADHD, men ved moderat til svære symptomer bør barnet henvises til børnepsykiater.

Ved undersøgelserne lægges der vægt på om barnet også lider af depression, angst, søvnforstyrrelser, har indlæringsvanskeligheder eller sprogproblemer. Disse tilstande forekommer hos 1/3 af børn med ADHD.

Diagnosen

Symptomerne skal have vist sig i mindst to forskellige sammenhænge og medføre store problemer i hverdagen i minimum 6 måneder, før der kan stilles en diagnose.

Hvordan udvikler ADHD sig?

Hos børn er de hyppigste problemer adfærdsproblemer, indlæringsvanskeligheder og nedsat selvværd.
I nogle tilfælde aftager symptomerne med alderen, men hos andre fortsætter symptomerne op i voksenalderen, hvilket kan give problemer med uddannelse, arbejdsløshed, angst, depression, lavt selvværd, antisocial adfærd m.m.

Behandling af ADHD

Formålet med behandlingen er at skabe de bedste forudsætninger for at barnet eller den unge får en normal udvikling fremover. Formålet med behandlingen er også at forhindre, at barnet udvikler ledsagesygdomme i form af depression, adfærdsforstyrrelse og misbrug.
Behandlingen af ADHD omfatter forældretræning og specialpædagogik. Dette indebærer grundig information til forældre, barn, omsorgspersoner i institutioner og skole. Sommetider kan skolegang med fordel udsættes et år.
I skolen tilråder man meget konkret undervisning i meget strukturerede omgivelser med hyppige opgaveskift, mulighed for fysisk bevægelse, opgaver i småbidder, korte instruktioner, megen ros og belønning m.m.
Mange har behov for ekstra støttetimer eller for at være i en lille enhed. Svære tilfælde henvises til børnepsykiatrisk afdeling eller specialklinik.

Andre navne og stavemåder for ADHD: 

  • Opmærksomhedsforstyrrelse
  • Hyperaktivitetslidelse

Medicinsk behandling af ADHD

I nogle tilfælde kan den pædagogiske behandling suppleres med medicinsk behandling, hvilket kan have en dramatisk positiv virkning på nogle børns adfærd, koncentration og livskvalitet.
Medicinsk behandling gives kun til børn med meget store gener af ADHD. Der kan være bivirkninger i form af appetitløshed, nervøsitet og søvnvanskeligheder, men behandlingen kan bidrage til at øge skolefærdighederne og de sociale kompetencer samt mindske problemerne på hjemmefronten.