Chat with us, powered by LiveChat Feberkramper hos børn er som regel ufarligt
Børns sygdomme

Feberkramper

Feberkramper ses hos børn over 1 måned (hyppigst 6 måneder til 7 år) med temperatur over 38, og hvor der ikke er tegn på epilepsi eller anden alvorlig infektion. Oftest er feberkramper et fredeligt fænomen

Symptomer på feberkramper

Kortvarige feberkramper er ikke farlige - selvom det kan se uhyggeligt ud. 
Kramperne ligner til forveksling et epileptisk anfald, men det er ikke epilepsi. Barnet bliver pludseligt bevidstløst, og krop og arme kan blive helt stive, samtidig med at hovedet bøjer bagover, og der kommer rykvise trækninger i arme og ben.

Symptomerne kan også være mere beskedne med kortvarig fjernhed og sitren samt kulderystelser. 

Årsager til feberkramper

Feberkramper skyldes primært virusinfektioner, der medfører feber.

Hvad kan du selv gøre ved feberkramper?

  • Forebyg anfald ved at klæde barnet af og give rigelig væske, når barnet har høj feber.
  • Læg barnet i sideleje under anfald, så spyt og evt. opkast løber ud af munden
  • Bliv hos barnet – og forsøg at bevare roen.
  • Observer barnet omhyggeligt, bemærk krampernes varighed og art.
  • Kom ikke noget i barnets mund - heller ikke krampepind eller lignende.
  • Hvis dit barn tidligere har haft feberkrampeanfald, kan du give krampestillende medicin efter aftale med lægen, hvis anfaldet varer mere end 4-5 minutter.
  • Hvis krampeanfaldet ikke ophører enten af sig selv i løbet af nogle minutter eller efter, at der er givet medicin skal du ringe 112

Faresignaler

Barnet skal altid tilses af læge i forbindelse med krampeanfald, bl.a. for at udelukke tegn på hjernehindebetændelse eller anden alvorlig sygdom i hjernen.

Hvor udbredt er feberkramper?

Omkring 2-4 % af alle danske børn får i løbet af de første leveår et eller flere feberkrampetilfælde.

Hvordan udvikler feberkramper sig?

Feberkramper er næsten altid godartede og medfører ikke hjerneskade eller død. 
Under krampeanfaldet kan barnet kortvarigt holde op med at trække vejret, og huden kan blive bleg eller blålig.

Som regel ophører anfaldet efter nogle minutter, men undertiden kan feberkrampen være langvarig (30 minutter)  Når krampen ophører bliver barnet lidt slapt, får normal kulør og bevidstheden vender tilbage. Efterfølgende er barnet som regel meget træt.

Man skelner mellem:

  • Simple feberkramper: Enkeltstående kortvarige krampeanfald. Slappe kramper kan forekomme.
  • Komplekse feberkramper: Langvarige anfald over 10 minutter, halvsidige anfald, gentagne anfald inden for 24 timer eller anfald, efterfulgt af forbigående lammelse (Todds parese).

Risiko for gentagne anfald

Omkring 1/3 af alle børn får flere anfald, helt op til 10 eller flere.
 
Børn, som har haft feberkramper ved moderat feber (mellem 38 og 38,5 C) samt børn, som har haft feberkrampeanfald af en varighed på over 15 min, har større risiko for at få feberkrampeanfald igen. Børn med forældre eller søskende der har haft feberkramper har også øget risiko for at få feberkramper igen.

Undersøgelse af feberkramper

Man anbefaler, at børn med feberkramper bliver vurderet af en læge. Ofte vil børn med førstegangsfeberkramper blive indlagt på en børneafdeling. Børn med komplekse krampeanfald bør altid indlægges. Barnet bliver undersøgt for at finde årsagen til den høje feber. Oftest drejer det sig om en banal virusinfektion i øvre luftveje.

Behandling af feberkramper

Barnet skal kun behandles med antibiotika, hvis den høje feber – og dermed feberkramperne - skyldes en infektion med bakterier.
 
Hvis feberkramperne kommer igen, kan man efter aftale med lægen behandle med medicin benzodiazepin præparat, der enten kan gives i mundhulen eller endetarmen.

Andre navne og stavemåder for feberkramper:

  • Krampeanfald
  • Epilepsilignende symptomer
  • Høj feber

Artiklen er opdateret d. 07-02-2023.