Chat with us, powered by LiveChat Inkontinens hos børn – det er aldrig barnets egen skyld
Børns sygdomme

Daginkontinens hos børn

Ufrivillig vandladning hos børn over 5 år kaldes inkontinens og inddeles i dagsinkontinens og natinkontinens.

Det er vigtigt at skelne mellem primær inkontinens (dvs. at barnet har aldrig været tørt) og sekundær inkontinens (dvs. at barnet har været renligt i mindst 6 måneder).

De fleste børn med inkontinens om dagen har forstoppelse. Den fyldte tarm forstyrrer vandladningen og medfører dårlig blæretømning. Det er vigtigt, at barnet behandles for forstoppelsen, inden man starter undersøgelser og behandling for ufrivillig vandladning.

Symptomer på daginkontinens

Daginkontinens er, når et barn over 5 år ufrivilligt tisser i bukserne om dagen. Undertiden har barnet også svært ved at holde tør om natten. Tilstanden ses hos 3-10% af de børn, der starter skole.
  • Barnet tisser ofte (mere end 7 gange om dagen )
  • Barnet har stærk vandladningstrang
  • Barnet småtisser
  • Barnet undertrykker trangen til at tisse - dvs. holder sig og kniber igen
læs også: Sengevædning

Årsag til daginkontinens

  • Umodenhed. Barnet er meget koncentreret i sin leg og glemmer at gå på toilettet.
  • Tilstande hvor blæren eller blærens lukkemuskel er overaktiv, eller hvor blæren er underaktiv (barnet har 3 eller færre vandladninger om dagen). Det kan skyldes at barnet har holdt sig for ofte, og dermed der der gået uorden i samspillet mellem musklerne i blæren.
  • I sjældne tilfælde skyldes daginkontinens kroniske sygdomme som spasticitet, rygmarvsbrok eller medfødte misdannelser i urinveje eller kønsorganer.

Hvordan stilles diagnosen daginkontinens?

Som regel skal barnet være omkring 5 år, inden man starter undersøgelser. Det er vigtigt at udelukke, at barnet er forstoppet eller har blærebetændelse.

Hvordan er barnets vandladningsmønster?  

Er der mange små vandladninger? Er der for få vandladninger? Har barnet svært ved at nå ud på toilettet? Kan barnet holde tæt under grineanfald?

Alle disse spørgsmål er med til at afklare, hvilken inkontinens, der er tale om, og dermed også hvilken behandling, der skal startes.

Undersøgelse for daginkontinens

  • Lægen vil undersøge barnet for at sikre, at der ikke er tegn på sygdom – fx forstoppelse, sammenvoksning af de små skamlæber, forhudsforsnævring, nedsatte reflekser eller lignende.
  • Urinstiks for at udelukke infektion og sukkersyge.
  • Man skal registrere på et skema, hvor meget barnet drikker og tisser i tre dage, hvor man fører en dagbog over barnets vandladningsmønstre og noterer antallet af vandladninger samt hvornår der sker uheld.
  • I nogle tilfælde skal der foretages særlige undersøgelser, hvor barnet tisser på et særligt toilet, så man kan undersøge urinstrålens kraft (flow undersøgelse), og evt. vil man foretage en ultralydsundersøgelse for at tjekke, at urinvejene er normale og for at vurdere om, barnet kan tømme blæren helt, når barnet tisser.

Behandling af daginkontinens

Hvis der er tale om blærebetændelse eller forstoppelse, skal dette behandles først. Man starter som regel først vandladningstræning, når barnet er fyldt 6 år. 

I de tilfælde hvor der er tegn på over-eller underaktiv blære, eller hvor blærens lukkemuskel ikke fungerer helt optimalt, er det vigtigt at genoptræne blæren og vandladningen.

Barnet skal drikke tilstrækkeligt, have faste toilettider – fx hver 3. time, hvor man skal sikre, at barnet sidder godt, har god tid og forsøger at tømme blæren helt. 

I de tilfælde, hvor barnet har svært ved at tømme blæren, kan man med fordel lade barnet tisse to gange med et par minutters mellemrum morgen og aften.

For at ”blæregenoptræningen” skal lykkes, kræver det, at de voksne omkring barnet samarbejder, støtter og opmuntrer.

I sjældne tilfælde er det nødvendigt at behandle børn med overaktiv blære med medicin. Dette er en specialistopgave.

Behandling af sekundær inkontinens

Når et barn, der har været renlig i mere end 6 måneder, begynder at tisse i bukserne om dagen eller om natten, skal man sikre, at barnet ikke har infektion, sukkersyge eller problemer med at koncentrere urinen, men man skal også overveje om barnet er udsat for følelsesmæssig stress.

Hvad kan man selv gøre?

Rigelig væske, gode toiletvaner og undgå forstoppelse.

Prognose: God. 

Andre navne og stavemåder for inkontinens hos børn:

  • Ufrivillig vandladning hos børn

Artiklen er opdateret d. 10-03-2023