Artboard 1
Børns sygdomme

Mæslinger

Mæslinger skyldes morbilli virus - mæslingevirus. Efter indførslen af MFR-vaccinen (Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde) ses mæslinger sjældnere, men da der er enkelte, der ikke lader deres børn vaccinere, findes mæslinger fortsat.

Kun få tilfælde i Danmark

2014 var der 27 tilfælde i Danmark, men i 2016 var der kun 3 tilfælde. Der findes dog mæslinger mange steder i verden, og hvis man er uvaccineret og rejser ud, risikerer man at blive smittet.

Symptomer på mæslinger

Mæslinger viser sig i 2 faser:

  • Indledende fase med hvide pletter på indersiden af kinden
  • Udslætfasen, der typisk starter bag ørerne.

Fase 1

Begynder med 3-5 dage med udtalt forkølelse, voldsom hoste, der kan lyde som en søløve, øjenbetændelse, lysskyhed og stigende feber. Der kan også være store, ømme og hævede lymfeknuder på halsen. I mundhulen kan man se små hvide pletter på indersiden af kinden (kopliske pletter), pletterne kommer typisk 48 timer før udslættet bryder ud.

Udslæt med røde ovale pletter på ryg

Røde og rundovale pletter på ryg efter smitte med mæslinger

Fase 2

Viser sig efter et kortvarigt temperaturfald, hvorefter udslættet bryder ud og feberen stiger igen - ofte til over 40 grader. Udslættet viser sig som røde, rundovale pletter, der begynder på hoved og hals for så at brede sig til hele kroppen, mens de flyder mere og mere sammen. Den røde farve aftager for så at blive til brunpigmenterede pletter, der forsvinder igen efter cirka 1 uge.

Årsager til mæslinger

Mæslinger smitter via udåndingsluften, fx pga. host og nys.

Mæslinger er en meget smitsom virussygdom, men hvis man først har haft det én gang, kan man ikke få mæslinger igen. En vaccine mod mæslinger (MFR-vaccinen) giver også livsvarig beskyttelse.

Hvordan udvikler mæslinger sig?

Inkubationstiden er 1-2 uger. Man kan selv smitte andre fra 8 dage efter, at man er blevet smittet og indtil udslættet er svundet, eller mindst 5 dage efter udslættet er brudt frem.

Generelt får sygdommen et mere alvorligt forløb, jo ældre barnet er. 

Typiske komplikationer, der ofte skyldes bakterier, er:

  • mellemørebetændelse
  • bihulebetændelse
  • bronkitis
  • lungebetændelse
  • Hjernebetændelse (sjældne tilfælde).

Hvad kan du selv gøre ved mæslinger?

Effektiv forebyggelse mod mæslinger kræver, at børn bliver vaccineret med MFR-vaccinen, som i Danmark gives når barnet er 15 måneder og 4 år.

Spædbørn, hvis mødre har haft mæslinger eller er vaccineret, er beskyttet de første 4-6 levemåneder som følge af antistoffer fra moren.

Børn, der har haft mæslinger, må først komme i institution igen, når de er raske og helt feberfri.

Hvor udbredt er mæslinger?

Indførelsen af MFR-vaccinen har betydet et drastisk fald i antallet af mæslingetilfælde herhjemme. Der forekommer dog stadig mæslingetilfælde herhjemme, langt fortrinsvis hos uvaccinerede børn.

Globalt set er mæslinger en meget alvorlig sygdom, der dræber mange børn, og man skal huske, at der findes mæslingeepidemier mange steder rundt omkring i verdenen. Uvaccinerede børn og unge, der rejser rundt i verdenen risikerer at blive smittet.

Undersøgelse for mæslinger

Det er muligt at stille diagnosen ud fra det typiske sygdomsforløb med de 2 faser (se afsnittet ”Symptomer på mæslinger”), dvs. de kopliske pletter og udslættet. Diagnosen kan bekræftes ved undersøgelse af spyt, urin og blodprøver.

Andre navne og stavemåder for mæslinger:

  • Morbilli virus

Behandling af mæslinger

Hvis man har mistanke om mæslinger, bør lægen tilse barnet. Det er vigtigt at holde øje med eventuelle komplikationer, som oftest skyldes bakterier og derfor skal behandles med antibiotika. Der findes ingen effektiv behandling mod mæslinger, så behandlingen vil primært rette sig mod barnets symptomer.

Man anbefaler vaccinationen til personer, der har været udsat for smitte indenfor de sidste 72 timer.

Det er også muligt at give antistof (immunglobulin) i op til 6 døgn efter smitteudsættelse, som forebyggelse eller svækkelse af sygdomsforløbet. Antistofbehandlingen kan gives lige fra fødslen.