Børns sygdomme
Mellemørebetændelse
Mellemørebetændelse er en almindelig sygdom, som især optræder hos små børn. Infektion i de øvre luftveje øger risikoen for at få mellemørebetændelse.
- Mellemørekatar ("røde trommehinder") ses meget ofte ved forkølelse eller influenza. Den skyldes, at virus får slimhinderne i bl.a. næsen til at hæve op, så der ikke kan komme luft gennem det eustakiske rør fra den bageste del af næsen (næsesvælget) til mellemøret. Der opstår undertryk og irritation i mellemøret, som medfører nedsat hørelse og væskedannelse i mellemøret. Det forsvinder som regel, når forkølelsen er ovre, men kan også undervejs udvikle sig til akut mellemørebetændelse.
- Væske i mellemøret kan opstå som følge af forkølelse, polypper i næsesvælget eller i efterforløbet af en akut mellemørebetændelse. Væsken dannes af mellemørets egen slimhinde pga. irritation og kan ikke umiddelbart slippe væk, hvilket medfører en langvarig hørenedsættelse.
- Akut mellemørebetændelse skyldes betændelse i mellemørets slimhinde med bakterier. Sygdommen optræder især hos småbørn.
Symptomer på mellemørebetændelse
Ved mellemørekatar er der:
- Let hørenedsættelse
- Trykken for øret
- Evt. lettere smerter.
Ved akut mellemørebetændelse er der:
- Mere udtalte smerter i øret
- Hørenedsættelse
- Hyppigt feber.
Små børn vil ofte ikke selv kunne udpege smerterne til at komme fra øret, men har i stedet blot symptomer som:
- Feber
- Gråd
- Uro
- Dårlig søvn
- Mavesmerter
- Opkastning eller diarré.
Hvis der går hul på trommehinden, kommer der øreflåd med pus og evt. en smule blod.
Væske i mellemøret viser sig først og fremmest som:
- Langvarig hørenedsættelse
- Klapfornemmelse.
Større børn siger "hva’" og skruer op for tv’et. Hos små børn kan udtalen og sprogudviklingen halte bagefter, hvis tilstanden varer tilstrækkeligt længe.
Årsager til mellemørebetændelse
Alle faktorer, der giver øget hyppighed af infektion i de øvre luftveje, vil forøge risikoen for at få mellemørebetændelse fx:- Når mange børn passes sammen under trange pladsforhold, fx i daginstitutioner.
- Ved rygning i hjemmet.
- Ved polypper i næsesvælget - og ved ganespalte, der forringer funktionen af det eustakiske rør og derved øger tendensen til mellemørebetændelse.
Mange forældre frygter, at mælkeallergi kan være årsag til mellemørebetændelse hos deres barn, men en sådan sammenhæng er aldrig bekræftet i videnskabelige undersøgelser.
Faresignaler
Børn med øresmerter og feber bør altid undersøges af en læge.
I meget sjældne tilfælde kan betændelsen fra mellemøret brede sig til knoglen bag øret. Hvis det sker, vil øret presses fremad og stritte som på en tøjbamse. Samtidig vil smerter og feber ofte tiltage. En sådan "akut mastoidit" eller knoglebetændelse kræver omgående behandling på en øre-næse-halsafdeling.
Hvad kan man selv gøre mod mellemørebetændelse?
Gode råd ift. at undgå mellemørebetændelse er:
- Amning styrker spædbørns immunforsvar i de første levemåneder og kan nedsætte tilbøjeligheden til tidlige mellemørebetændelser
- Fornuftig påklædning, især varmt fodtøj, er af betydning om vinteren
- En god, varm hue har nok ingen betydning for, om et barn får mellemørebetændelse, men barnet undgår smerter i kulden fra et sart øre
- Rygning i hjemmet bør helt undgås
- Hvis et barn, trods relevant lægelig behandling, har problemer med hyppigt tilbagevendende mellemørebetændelser, kan man overveje at skifte pasningsordning fra vuggestue til dagpleje i en mindre gruppe
- Vaccination mod pneumokokker, som nu indgår i den almindelige børnevaccination, yder en vis beskyttelse mod akut mellemørebetændelse, da pneumokokker er den bakterie, man hyppigst finder ved akut mellemørebetændelse.
Hvor udbredt er mellemørebetændelse?
Næsten alle har én eller flere gange haft mellemørekatar, når de var forkølede.Mange børn har haft akut mellemørebetændelse mindst én gang, før de fylder 2 år.
Hvordan udvikler mellemørebetændelse sig?
Mellemørekatar svinder hurtigt i takt med at forkølelsen overstås.
Akut mellemørebetændelse
Ved akut mellemørebetændelse aftager feber og øresmerter som regel efter et par dage. Hvis der går hul på trommehinden, kan det flyde fra øret i 1-2 uger, hvorefter hullet lukker sig. Hvis udflåddet varer ved, tiltager eller forsvinder og vender tilbage, skal øre-næse-halslægen kontaktes.
Væske i mellemøret
Efter akut mellemørebetændelse, vil der ofte være væske bag trommehinden (men ingen bakterier) i flere uger. Efter 1-2 måneder normaliseres mellemøret og hørelsen, varige mén er sjældne.
Gentagne infektioner
Nogle småbørn plages af hyppigt tilbagevendende akutte mellemørebetændelser, og kræver særlig opfølgning og behandling.Væske i mellemøret forsvinder i mange tilfælde af sig selv, men skal kontrolleres med undersøgelse af øret og trykmåling efter 3 måneder.
Undersøgelse for mellemørebetændelse
Undersøgelse for mellemørebetændelse omfatter:- Undersøgelse af trommehinden med et såkaldt otoskop (ørekikkert)
- Evt. måling af mellemørets lufttryk, såkaldt tympanometri.
- Ved langvarigt øreflåd, kan lægen foretage en podning fra sekretet, for at kontrollere om den valgte antibiotikabehandling er rigtig.
- Mistanke om vedvarende hørenedsættelse undersøges af en øre-næse-halslæge, evt. på en øre-næse-halsafdeling eller en audiologisk afdeling.
Behandling af mellemørebetændelse
Behandlingen vil altid afhænge af symptomerne.- Mod smerter bruges paracetamol.
- Smerter kan også lindres ved at sove med hovedet højt.
- Punktur af trommehinden er kun nødvendig, hvis der er komplikationer, eller hvis der er behov for at tage prøver af sekretet fra mellemøret.
Øret bør altid kontrolleres af lægen 1-2 måneder efter en akut mellemørebetændelse.
Akut mellemørebetændelse
Akut mellemørebetændelse behandles af lægen med penicillin, hvis symptomerne varer længere end et par dage eller hvis der er høj feber.
For at nedsætte hyppigheden af mellemørebetændelse anbefales det, at småbørn med 4 eller flere tilfælde af akut mellemørebetændelse inden for 6 måneder får lagt dræn i trommehinden. Alternativt kan barnet behandles med penicillin ved hver forkølelse.
Dræn øret
Væske i mellemøret, som er konstant til stede i mere end 3-4 måneder, kan behandles med dræn i trommehinden.De små plastik- eller metaldræn placeres i en lille revne, som ørelægen skærer i trommehinden, under kortvarig fuld bedøvelse:
- Hvis der er polypper i næsesvælget, hyppige forkølelser eller tilstoppet næse, vil man ofte samtidig fjerne polypperne, såkaldt adenotomi.
- Drænene falder selv ud efter 3-12 måneder. Ørerne bør kontrolleres ca. hver 3. måned hos ørelægen.
- Hvis der igen kommer vedvarende væskeansamling i mellemøret, når begge dræn er faldet ud og trommehinderne er helet op, kan drænbehandlingen gentages.
Drænene lægges først og fremmest for at skaffe luft til mellemøret, så hørelsen hurtigt kan bedres.
Nyere undersøgelser tyder på, at børn, selv efter mange måneders hørenedsættelse, hurtigt indhenter et eventuelt sprogligt efterslæb.
Nyere undersøgelser tyder på, at børn, selv efter mange måneders hørenedsættelse, hurtigt indhenter et eventuelt sprogligt efterslæb.
Andre navne og stavemåder for mellemørebetændelse:
- Otitis media
