Artboard 1
Børns sygdomme

Natinkontinens hos børn

Ufrivillig vandladning hos børn over 5 år kaldes inkontinens og inddeles i dagsinkontinens og natinkontinens.

Ufrivillig natlig vandladning forekommer hyppigt i barnealderen, og findes hos ca. 10% af 7-årige. Man ser en spontan helbredelse på ca. 15% årligt uden behandling, og tilstanden ses dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger. I ca. 2/3 af tilfældene er der tale om en arvelig tilstand.
Ufrivillig natlig vandladning ses oftest hos i øvrigt fuldstændigt raske børn.

Symptomer på ufrivillig natlig vandladning

Mange børn har ikke andre symptomer end de natlige uheld. Enuresis-børn, der har en blære med lille rummeevne, har dog ofte også mange (over 7) små vand-ladninger om dagen, og de skal ofte skynde sig, når de mærker, at de skal tisse.

Hvis børn pludselig får tendens til sengevædning efter at have kunnet ligge tørre en længere periode, skal man være opmærksom på en evt. nyopstået underliggende årsag, fx sukkersyge.

Årsager til ufrivillig natlig vandladning

Natinkontinens skyldes at barnet ikke vågner ved fyldt blære i kombination med:

  • Abnorm høj natlig urinproduktion, fordi barnet ikke danner tilstrækkeligt antidiuretisk hormon (vasopressin) om natten
  • For lille blære kapacitet – dvs. den natlige urinmængde er normal, men blæren kan ikke rumme det
  • En kombination af for høj natlig urinproduktion og for lille blærekapacitet.
Man skal altid overveje om  barnets natinkontinens skyldes fysisk sygdom, og derfor skal tilstande som forstoppelse, urinvejsinfektion,  sukkersyge og nedsat nyrefunktion udelukkes.

Hvordan stilles diagnosen ufrivillig natlig vandladning?

  • Urinen undersøges for hvide blodlegemer, nitrit og sukker for at udelukke infektion eller sukkersyge
  • Væske-vandladningsskema: I tre dage registrerer man alt barnet drikker og måler al urin (evt. vejer man bleer). På den måde kan man vurdere den største mængde urin som blæren kan rumme både nat og dag.
Dette danner grundlag for at målrette den bedste behandling til barnet.

Behandling af ufrivillig natlig vandladning

Som regel starter man først behandling, når barnet er 6 år.
Principperne for behandling er meget enkle men kræver motivation, god pædagogik og tålmodighed.
Første trin er at skabe forståelse hos både barn og forældre for, at barnet ikke selv har kontrol over tilstanden. Dvs. hvis man har brugt straf i behandlingen vil det kun forværre tilstanden.

Derimod er det en god ide:

  • At have fast vandladning før sengetid, hvor barnet tømmer blæren helt
  • At man begrænser væskeindtag ved middagsmaden og intet drikker den sidste time før sengetid
  • Hos børn med nedsat blære kapacitet kan man anvende ringeapparat. Her sidder en sensor i barnets underbukser, når sensoren bliver våd, ringer apparatet, og barnet skal med forældrenes hjælp gå på toilettet og tømme blæren. Der kan gå uger inden barnet selv vågner ved alarmen. Behandlingen kan vare op til 10 uger, og undertiden er der tilbagefald efter endt behandling, og så må man genoptage behandlingen
  • Ved høj natlig urinproduktion kan man forsøge medicinsk behandling med det antidiuretiske behandling (vasopressin), der virker ved at koncentrere urinen om natten. Behandlingen gives inden sengetid i tre måneder, hvorefter man forsøger at holde pause for at se, om barnet kan undvære medicinen.

Andre navne og stavemåder for ufrivillig natlig vandladning:

  • Enuresis
  • Sengevædning
  • Natinkontinens

Behandling af sekundær inkontinens

Når et barn, der har været renligt i mere end 6 måneder begynder at tisse i bukserne om dagen eller om natten, skal man sikre at barnet ikke har infektion, sukkersyge eller problemer med at koncentrere urinen, men man skal også overveje om barnet er udsat for følelsesmæssig stress.

Hvordan udvikler

http://www.xn--brnelgeklinikkenaalborg-d9b95b.dk/vejledninger/PDF/Ringeapparat-2013-03.pdf