Hjerte- og kredsløbssygdomme
Årebetændelse
Årebetændelse er en betændelsestilstand i venerne. Sygdommen er alvorlig, da den kan medføre blodpropper. Her omtales kun årebetændelse i benene.
Årebetændelse kaldes også i daglig tale for en blodprop, men når man taler om ”blodprop i benet”, er det vigtigt at skelne mellem:
- Blodprop i arteriesystemet (gangræn)
- Blodprop i venesystemet (årebetændelse - DVT).
Der er stor forskel på de 2 sygdomme. Fx er risikoen for amputation af benet langt større ved blodprop i arteriesystemet end ved blodprop i venesystemet. Denne artikel omhandler blodprop i venesystemet.
Symptomer på årebetændelse
De typiske symptomer på årebetændelse:
- Hævelse
- Smerter
- Rødme af den angrebne region
- Der kan optræde feber (betændelsesreaktionen) op mod 39 ℃
- Ved tryk på selve den angrebne vene, vil der være stor smerte
- Er det en af de overfladiske vener, der er ramt, kan man føle den hårde vene under fingrene
- Venen lige før det angrebne område vil typisk være udvidet og området hævet (ødem).
Et af de hyppigt angrebne områder er læggene, der bliver ømme ved direkte tryk. Når man træder på foden på den angrebne side, fremkaldes smerte i læggen (Hohmanns tegn).
Man kan godt have årebetændelse med få eller næsten ingen symptomer, hvilket gør det svært at få stillet diagnosen. Jo mindre proppen er, jo mindre er symptomerne.
Årsag og forløb af årebetændelse
Årebetændelse er en venesygdom, som skyldes:
- Mekanisk irritation. Ses fx på sygehuse, når man får lagt "en nål" (et lille plastikrør) i armen. Pga. irritation af venen kan der opstå årebetændelse. Denne er almindelig og betragtes som værende ufarlig.
- Kemisk irritation mod venevæggen kan fx være de væsker, der indsprøjtes i en sådan "nål".
- Sænkning af blodets hastighed i selve venen (hyppigste årsag).
Blodets hastighed
Hvis blodets hastighed i venen hæmmes, kan det føre til størkning af blodet - og starte blodpropdannelsen.
Ved årebetændelsen dannes der en prop i venen, der helt eller delvist lukker af for veneafløbet. Det vil sige, at blodet slet ikke eller kun med besvær kan komme forbi det ramte område.
Dette, at blodets hastighed sænkes, og at det alene er årsag til blodpropdannelsen, er den hyppigste årsag til årebetændelse i benene.
Hvordan udvikler årebetændelse sig?
Almindeligvis vil de fleste af de blodpropper, der dannes, nedbrydes og ikke efterlade nogen gener, dette gælder særligt de små. Årebetændelse i overfladiske vener nedbrydes hurtigt i løbet af 1-4 uger og har kun få eller som regel ingen følgesygdom.
Blodprop i lungerne
Af og til vil blodproppen rive sig løs, blive ført med blodstrømmen mod lungerne og sætte sig der. Er proppen lille, vil man opleve et stik i lungerne og åndenød i en kort periode. En meget stor prop er derimod livstruende, idet tilløbet til lungerne blokeres. Store propper dannes typisk i dagene efter en operation. Det at blodproppen kan rive sig løs, ses kun i de dybe vener, ikke i de overfladiske
Risiko for skinnebenssår
Dannes proppen omkring en klap i venen, kan betændelsesreaktionen og nedbrydningen ødelægge veneklappen og på den måde være medvirkende til åreknuder og det øger risikoen for senere dannelse af skinnebenssår.
Faresignaler
Ethvert tegn på dyb årebetændelse bør føre til kontakt til egen læge. En hurtig diagnose er vigtig. Får du udover de mest almindelige symptomer også smerter i lungerne, bør du kontakte en læge hurtigt.
Får du åndedrætsbesvær, bør du ringe 112.
Hvad kan man selv gøre mod årebetændelse?
Forebyggelse er et vigtigt element i årebetændelse. Det er vigtigt at vide, hvornår risikoen for dannelse af årebetændelse er stor.
Forøget risiko ses ved:
- Stillestående arbejde, forebygges ved venepumpeøvelser, eventuelt støttestrømper
- Graviditet, forebygges ved at lægge benene højt og bruge venepumpeøvelser, eventuelt støttestrømper
- Lang tids sengeleje, forebygges ved venepumpeøvelser og støttestrømper og eventuelt blodfortyndende medicin
- Åreknuder, forebygges ved støttestrømper
- Ved lange flyveture eller lang tids bilkørsel, bør man udføre venepumpeøvelser. Stands fx bilen gå 3 ture rundt om den hver time
- Ved lange flyveture, fx over Atlanten - brug evt. støttestrømper eller støttebind.
- Kirurgi, der er kombineret med sengeleje. Det er derfor vigtigt at få patienterne hurtigt ud af sengen efter operative indgreb. Der gives hyppigt blodfortyndende medicin i den forbindelse.
Venepumpeøvelser
Ved at spænde lægmusklerne, slappe af, spænde osv. tømmes underbenet for veneblod. Denne sammentrækning og afslapning af musklerne i læggen, kaldes for venepumpeøvelser. De kan udføres stående, siddende og liggende. 10 gode sammentrækninger i timen er effektive.
Når musklerne trækker sig sammen, trykkes de dybe vener flade. Blodet løber mod hjertet. Når musklerne slapper af, får blodet fra det overfladiske system mulighed for at søge mod det dybe.
Støttestrømper
Støttestrømperne eller støttebindet hjælper med at forhindre ophobning af blod i venesystemet. De er vigtige i både behandlingen og forebyggelsen af årebetændelse hos risikopersoner. Har du åreknuder, kan støttestrømper mindske risikoen for dannelse af dyb årebetændelse, men også mindske generne ved åreknuderne.
Hvor udbredt er årebetændelse?
Sygdommen ses hyppigst hos:
- Kvinder, specielt kvinder der tager p-piller
- Overvægtige personer
- Personer med åreknuder
- Ældre
- Personer i kraftig behandling med vanddrivende medicin
- Langvarigt sengeliggende og nyopererede
- Personer med Faktor V Leiden mutation. (Thrombofili)
- Personer med tidligere tilfælde af årebetændelse
Behandling af årebetændelse
Behandlingen består i at forebygge, standse sygdommens udvikling og forhindre ny årebetændelse i at komme.
Patienter, der opereres og ikke kan komme hurtigt ud af sengen, behandles med forebyggende medicin, indsprøjtning (fx Innohep) eller tablet (fx Xarelto).
Behandlingen skal, når diagnosen er stillet, og når de dybe vener er ramt (det er dem, der er de farlige), opstartes hurtigt.
Overfladisk årebetændelse kan behandles med påsmøring af en binyrebarkholdig creme eller salve med heparinoid.
Medicinsk behandling
Behandlingen består i en indsprøjtning med blodfortyndende medicin, fx heparin som virker efter ½ time.
Samtidig kommer man i en medicinsk behandling med warfarin og fenprokoumon. Det er stoffer, der standser K-vitaminets virkning, som er at få blodet til at størkne. Det tager dog flere dage, og derfor gives indsprøjtning med fx heparin først. Almindeligvis skal medicinen tages i 3 måneder.
Andre navne og stavemåder for årebetændelse:
- Tromboflebitis
- Flebitis
- Flebotrombose
Supplerende behandling
Samtidig bliver man udstyret med støttestrømper for at øge strømningshastigheden i venerne, man mobiliseres (op og gå!) for at få "blodomløbet i gang".
Man bliver instrueret i venepumpeøvelser for at forhindre ophobning af blod i benene og på den måde mindske risikoen for ny årebetændelse.
Man bliver instrueret i venepumpeøvelser for at forhindre ophobning af blod i benene og på den måde mindske risikoen for ny årebetændelse.
Det er derfor vigtigt, at man hurtigt kommer ud af sengen, fx efter en operation.
