Artboard 1
Hjerte og kredsløb

Åreknuder i benene

Åreknuder i benene er en sygdom i venesystemet. De kan opstå, hvis trykket i venerne øges, eller hvis veneklapperne bliver ødelagt, fx pga. dyb årebetændelse.

Hvad er åreknuder?

Venerne bruger kroppen til at transportere blodet fra vævet til hjertet. Arterierne transporterer blodet den anden vej, fra hjertet til vævet. Arterierne har tykkere vægge, der er mere elastiske og har tykkere muskulatur - de er vant til det høje tryk (blodtrykket). Det er også derfor, at man ikke får åreknuder i arterierne. Åreknuder er således en sygdom, der opstår i venerne.
Man kan godt have åreknuder andre steder, fx i spiserøret, men her beskrives kun åreknuder i benene.

Venesystemet

Mennesket går oprejst, og tyngdekraften presser blodet ned i benene. For at forhindre for højt tryk i venerne, findes der klapper i venesystemet. Klappernes funktion er at inddele blodet i mindre søjler og dermed mindske belastningen i selve venen.

Det tryk, som blodet indvirker på nederste del af blodkarret, er afhængig af vægten af det blod, der står over. Er der ingen klapper vil blodet veje mere - og trykket (vægten/tyngdekraften) vil være større. Ved at inddele blodsøjlen med klapper, bliver vægten af blodsøjlen mindre og trykket falder, hvis man måler nederst i blodkarret.

Når tyngdekraften presser blodet ned i benene, vil klapperne dele blodsøjlen op i flere mindre blodsøjler. Desuden forhindrer klapperne blodet i at løbe tilbage, hvorfra det kom.

Mellem de 2 systemer er der kommunikation med vener, der "taler" sammen. Der er også klapper i de kommunikerende vener, således at blodet løber fra de overfladiske vener til de dybe.

Under normale omstændigheder vil musklerne i underbenet, når de trækker sig sammen, presse de dybe vener sammen. Blodet i de dybe vener vil da presses op mod hjertet, da klapperne ikke tillader, at blodet løber nedad mod de overfladiske vener.

Når musklerne slapper af, vil der være plads i de dybe vener. Blodet fra det overfladiske system kan nu presses ind i det dybe system. Dette gøres i samme muskelsammentrækning - ved tryk mod huden. Hvis klapperne bliver ødelagte eller, hvis der er øget tryk i det dybe venesystem, kan blodet ikke komme ind i det dybe system. Kommunikationsvenerne vil så bule ud, og dette ses især på indersiden af underbenet fra ca. 5 cm over den inderste knyst til helt op til 20 cm over knæet (på indersiden). 

Symptomer og udvikling af åreknuder i benene

Symptomerne på åreknuder er lette i begyndelsen:

  • Let svien
  • Lette smerter, svarende til de steder hvor de kommunikerende vener buler ud
  • Der kan forekomme lægkramper, særligt om natten
  • En vis træthedsfornemmelse i læggens muskler, tyngdefornemmelse
  • Kosmetisk er det generende, og er den hyppigste årsag til kontakt til læge med henblik på behandling.

Der er tale om en langsomt fremadskridende sygdom, men får åreknuderne lov til at udvikle sig vil der komme:

  • Hævelser på underbenet (ødem)
  • Eksem.

Efter længere tids sygdom kommer der:

  • Skællende eksem
  • Øget pigmentdannelse - huden bliver hårdere og brunlig
  • Det øgede tryk i huden, der kommer som følge af hævelsen, giver dårlig ernæring til huden. Derfor heler sår dårligere, og der kommer en tendens til, at de ikke vil hele. Man kan da få skinnebenssår
  • Eksemet betyder, at huden begynder at klø
  • Kradsning øger risikoen for sår, der ikke vil hele
  • Blødning fra åreknuderne ses og kan give anledning til et stort blodtab.
Åreknuder på oversiden af låret
Åreknuder i benene
Pigmentdannelse på læg efter længere tids sygdom
Pigmentdannelse efter længere tids sygdom
Læs mere om: Skinnebenssår
I lysken kan man se, at venen buler ud, og i huden typisk på underbenet ses udvidede slyngede fremtrædende vener. Ved tryk på området er der et hul i muskelhinden - og ømhed. Det er her eksem og farveændring opstår.

Årsager til åreknuder i benene

Årsagen til åreknuder er øget tryk i venesystemet. Samtidig er der en tendens til, at væggene i venerne er svagere. Ved det rette høje tryk i venesystemet, og ved tilpas svage venevægge vil åreknuder opstå.

Åreknuder kan opstå hvis:

  1. Venetrykket øges
  2. Veneklapperne ødelægges.

Venetrykket øges

Det øgede dybe venetryk ses ved flere tilstande:

  • Graviditet og fødsler (baby trykker på venesystemet og hæmmer afløbet)
  • Overvægt
  • Tykt fedtlag på benene
  • Dyb årebetændelse (blodet har svært ved at løbe forbi eller årebetændelsen har ødelagt klappen i venen)
  • Anden årsag til øget tryk i venerne i bækkenet (svulstsygdomme m.m., der trykker på venerne).
Når trykket i det dybe venesystem er øget, hæmmes afløbet fra det overfladiske venesystem, især fra indløbet helt opadtil. Det øgede tryk i det overfladiske venesystem, får venerne til at udvide sig - både i tvær- og længdegående retning. Det betyder, at venen nu får et snoet forløb - og med udposninger. Klapperne i de kommunikerende vener fungerer dårligt på grund af trykændringerne.

Ødelagte klapper

Ødelagte klapper gør, at blodet får sværere ved at løbe tilbage mod hjertet. Det øger trykket i venesystemet og fremskynder den skadelige proces, der er i gang. Blodet løber langsommere, og der er øget risiko for at udvikle dyb årebetændelse. Årebetændelsen ødelægger klapperne.
Et andet navn for årebetændelse er blodprop i benet, som ikke må forveksles med blodprop i arteriesystemet. Der er i virkeligheden tale om to forskellige sygdomme.
Læs også: Årebetændelse

Hvad kan man selv gøre ved åreknuder i benene?

Du kan selv gøre flere ting for at forebygge åreknuder:

  • Er du overvægtig, bør du tabe dig.
  • Sørg for at få motion. Ved graviditet, hyppig hvile - især de sidste 3 måneder.
  • Ved lette symptomer, benyt støttestrømper.
  • Smid benene op og vip med anklerne, når der er mulighed for det, så hævelse pumpes væk.
  • Ved stillestående arbejde skal du sørge for at bevæge dig, fx ved at stå på tæer, så ophobningen af blod i benene mindskes.
  • Ved stillesiddende arbejde og lange flyrejser skal du rejse dig op og med jævne mellemrum bevæge dig rundt. Brug evt. støttestrømper.
Flere af punkterne modvirker dyb årebetændelse, og på den måde forbygges dannelse af åreknuder.

Hvor udbredt er åreknuder?

Åreknuder er en hyppig lidelse. Hovedparten, der rammes, er kvinder i 30-50 års alderen. Det er dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Åreknuder opstår hyppigst på indersiden af benet.

Behandling af åreknuder i benene

Åreknuder er en langsomt fremadskridende sygdom, og den skal derfor behandles tilpasset det trin sygdommen er på.

De 2 mest almindelige typer behandling er:

  1. Kompressionsbehandling
  2. Operation.

Kompressionsbehandling

Behandling med støttestrømper eller støttebind giver et bedre flow af blod væk fra benet, fjerner tryksymptomerne og bedrer blodgennemstrømningen af huden. De får skinnebenssår til at hele op, fjerner symptomerne ved åreknuderne - og vigtigst af alt - forebygger effektivt dyb årebetændelse. 

Støttestrømper og støttebind kan:

  • gøre huden "stivere"
  • lægge et tryk på venerne, så der ikke kan ophobes blod i benet
  • "presse" hævelsen væk
Bruger du de korrekte støttestrømper, vil det stoppe udviklingen af sygdommen og fjerne de symptomer, åreknuderne giver. Ulempen er, at strømperne skal benyttes hver dag og kan være meget varme at gå med.

Strømperne opdeles i 4 grader:

  1. Bruges kun i lette tilfælde. De er behagelige at have på, også om sommeren.
  2. Lægger et større tryk, er varme at have på, og kan være ulidelige om sommeren.
  3. Er en tykkere og mere elastisk strømpe. Den kan fås med tilskud ved kontakt til egen læge. Denne strømpe støtter mere og yder bedst tryk på venerne.
  4. Er også kendt som egentlige gummistrømper. De fås også med tilskud, ved kontakt til egen læge. Denne type strømpe bruges ved sygdom i lymfekarrene - de er normalt ikke velegnede til behandling af åreknuder.
Støttebind er effektive og billigere end støttestrømper, men sværere og varmere at benytte. De skal som regel lægges på af en anden person og har tendens til at blive løse i løbet af dagen.

Operation af åreknuder

Med en operation (under lokalbedøvelse eller fuld narkose) kan man lukke de forbindelser, der er mellem det overfladiske og dybe venesystem, som ikke fungerer tilfredsstillende. Det er især indløbet i lysken ved den store lårvene, som bliver lukket.
Efter operationen skal man gå med støttestrømpe i måneder, indtil tendensen til hævelse er ophørt. 

Risikoen ved operationen er:

  1. Skade af hudnerver særligt en lille hudnerve på ydersiden af foden eller indersiden af underbenet
  2. Blodansamlinger
  3. Infektionsrisiko.

Andre navne og stavemåder for åreknuder:

  • Varicer
  • Udvidede blodårer

Efter en årebetændelse kan man se, at blodet ikke kan løbe gennem de dybe vener. Hvis man så lukker for det overfladiske system, kan man opleve, at der ikke er afløb af blod fra benet. Det betyder, at benet kan dø, og amputation kan komme på tale. Dette sikrer kirurgen sig inden operationen ved hjælp af en test ved navn Perthes prøve.