Artboard 1
Hjerte og kredsløb

Ekstra hjerteslag (Ekstrasystoler)

Ekstra hjerteslag er slag, der kommer "for tidligt", hvilket oftest er helt normalt. Det kaldes ekstrasystoler og opstår, fordi en eller flere muskelceller starter en 'ureglementeret' elektrisk impuls.

Symptomer på ekstra hjerteslag (ekstrasystoler)

Nogle mennesker mærker slet ikke, når de har ekstra hjerteslag. Andre mærker dem tydeligt, især hvis de ekstra hjerteslag kommer, mens de hviler sig.

Symptomerne på ekstra hjerteslag kan føles som:

  • et ekstra hjerteslag
  • at et hjerteslag kommer for sent
  • at hjertet springer et slag over
  • at hjertet kortvarigt går i stå
  • hjertebanken
  • "uro ved hjertet", ubehag og trykken for brystet
  • egentlige smerter (sjældent)
Ofte er det kun i en kortere periode, man er generet af ekstrasystolerne, som herefter forsvinder igen.

Årsager til ekstra hjerteslag (ekstrasystoler)

Ekstrasystole opstår, når de elektriske impulser, som styrer hjerteslagene, ikke kommer i den korrekte regelmæssige sekvens. Dermed kommer den faste rytme ud af kurs. En spontan ekstra impuls kan bevirke, at der kommer en ekstrasystole før det forventede næste slag, hvilket medfører at der bliver en særlig lang pause mellem ekstraslaget og det følgende "rigtige" hjerteslag.

Det er helt normalt at have ekstra hjerteslag, men i nogle tilfælde kan det være tegn på sygdom fx:

  • åreforkalkning
  • hjertesvigt
  • tidligere blodprop i hjertet
  • forhøjet stofskifte.

Elektriske impulser

Normalt udsender hjertet impulser i en helt fast rytme fra den såkaldte "sinusknude" i højre forkammer. Herfra breder impulsen sig ud i forkamrene, som trækker sig sammen og pumper blodet over i hjertekamrene.
Den elektriske impuls standses kortvarigt i et lille "relæ", kaldet AV-knuden, som ligger på overgangen mellem forkamrene og hjertekamrene. Fra AV-knuden sendes impulsen videre ud i hjertekamrene, som derefter trækker sig sammen og pumper blodet videre ud i kredsløbet.

Spontan ekstra impuls

Sinusknuden fungerer som et klokkeværk, der sender impulser med en konstant hastighed. Af og til opstår en spontan ekstra impuls et sted i hjertekamrene. Denne impuls får hjertekamrene til at trække sig sammen, men sammentrækningen kommer for tidligt i forhold til den faste rytme.
Den ekstra impuls slukker nu for den næste 'regelrette' impuls fra sinusknuden, hvilket betyder, at der bliver en særlig lang pause mellem ekstraslaget og det næste "rigtige" hjerteslag.

EKG med illustration af ekstrasystole og udeblevet hjerteslag


Læs mere om: åreforkalkning
Læs mere om: hjertesvigt
Læs mere om: blodprop i hjertet

Faresignaler

Man bør søge læge, hvis man samtidigt med ekstraslagene føler sig utilpas, det sortner for øjnene, eller man skal besvime. Da kan ekstraslagene være farlige, og man bør søge læge.

Hvor udbredt er ekstra hjerteslag?

Alle mennesker har ekstraslag, de fleste kun enkelte, men nogle mennesker har mange hundrede på et døgn. Op til 1 % af døgnets ca. 100.000 hjerteslag kan være ekstrasystoler uden at det har nogen sygdomsmæssig betydning.

Undersøgelse for ekstra hjerteslag

Som regel kan lægen ud fra symptomerne fastslå, at de ekstra hjerteslag er uden betydning. Man tager oftest et elektrokardiogram (EKG) og hvis der er tvivl udføres der en ultralydsscanning (ekkokardiografi) for at udelukke hjertesygdom. Man kan også lave et arbejds-EKG med cykelbelastning, for at se om der kommer færre eller flere ekstraslag under fysisk belastning. Her kan en stigning i antallet af ekstrasystoler under belastning tyde på hjertesygdom, fx kranspulsåreforkalkning.
Hvis de ekstra hjerteslag er meget generende, kan man også undersøge hyppigheden med en EKG-optager, som man får med hjem og går rundt med i et par døgn.

Andre navne og stavemåder for ekstra hjerteslag:

  • Ekstrasystoler
  • Ventrikulære ekstrasystoler

Behandling af ekstra hjerteslag (ekstrasystoler)

Ekstra hjerteslag kræver som regel slet ikke behandling, fordi det er et normalt fysiologisk fænomen. Hvis ekstraslagene er meget generende, kan man – evt. i en kortere periode - blive behandlet med medicin, fx betablokker eller anden medicin mod rytmeforstyrrelser.
Hvis ekstrasystolerne findes samtidigt med en hjertesygdom, er situationen anderledes. Behandlingen afhænger da af typen af hjertesygdom. Ved svære tilfælde kan man forsøge med 'overbrændingsbehandling' (ablation).