Artboard 1
Hjerte og kredsløb

Forhøjet blodtryk (Hypertension)

Forhøjet blodtryk betyder, at blodtrykket konstant er højere end 140/90 mmHg, som er grænsen for normalt blodtryk. For højt blodtryk kan give følgesygdomme.

Hvordan måler man blodtrykket?

Blodtryk måles i millimeter kviksølv (mmHg) og har en høj værdi under hjertets sammentrækningsfase (systole) og en lavere værdi under hjertets afslapningsfase (diastole).

Forhøjelse af det systoliske blodtryk (den høje værdi) er ligeså skadeligt som forhøjelse af det diastoliske blodtryk (den lave værdi).

Symptomer på forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk giver normalt ingen symptomer, men der kan dog forekomme:

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Svimmelhed
  • Langvarig eller meget svær blodtryksforhøjelse kan medføre symptomer på hjertesvigt (åndenød, hævede ben) og beskadigelse af nyrer, øjne og hjerne.

Årsager til forhøjet blodtryk

Årsagen til forhøjet blodtryk er ukendt i ca. 95 % af tilfældene, hvor man taler om "primær" blodtryksforhøjelse. I de sjældne tilfælde, hvor der findes en årsag, er der tale om "sekundær" blodtryksforhøjelse, hvilket specielt ses hos yngre.

Primær blodtryksforhøjelse skyldes:

  • Arvelige forhold
  • En række andre delvist ukendte ydre og indre faktorer, der bl.a. påvirker kroppens regulering af salt og vand, samt pulsårernes funktioner.

Sekundær blodtryksforhøjelse skyldes fx:

  • Nyresygdomme, fx nyrebetændelse eller forsnævring af nyrearterierne
  • Binyrelidelser, fx hormonproducerende svulster
  • Graviditet
  • Lægemiddelbivirkninger, fx binyrebarkhormon eller P-piller
  • Indtagelse af fx kokain og amfetamin
  • Indtagelse af meget store mængder lakrids

Faresignaler

Du bør få målt dit blodtryk, hvis du har risikofaktorer for hjertekarsygdom eller gennem længere har lidt af:

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Svimmelhed
  • Åndenød og hævede ben

Hvad kan du selv gøre ved forhøjet blodtryk?

Du kan selv gøre meget for at undgå forhøjet blodtryk eller nedbringe det, hvis det er for højt: 

  • Kend dit blodtryk, specielt hvis du er i risikozonen for hjertekarsygdom
  • Undgå rygning
  • Tab dig, hvis du er overvægtig
  • Dyrk motion regelmæssigt
  • Spis hjerterigtigt, dvs. mindre mættet dyrisk fedt, mere fisk, mere fiber og grønt
  • Eventuel sukkersyge skal være under kontrol
  • Få målt dit kolesteroltal ved en blodprøve
  • Undgå overforbrug af spiritus, salt og lakrids
  • Skær ned på alkoholforbruget, hvis det er på over 2 (mænd) eller 1 (kvinder) genstande om dagen
  • Følg lægens råd om forebyggelse og behandling.

Hvor udbredt er forhøjet blodtryk?

Lettere forhøjet blodtryk findes hos ca. 20 % af befolkningen i de vestlige lande, og ca. 10-15 % har et forhøjet blodtryk, der kræver behandling. Flere ældre end yngre har forhøjet blodtryk. Hos op mod halvdelen af alle personer med forhøjet blodtryk er sygdommen endnu ikke blevet påvist.

Hvordan udvikler forhøjet blodtryk sig?

Forhøjet blodtryk forøger hjertets arbejde og medfører risiko for åreforkalkning og beskadigelse af specielt hjerte, hjerne og nyrer. Jo højere blodtryk desto højere risiko for:
  • slagtilfælde
  • blodprop i hjertet
  • hjertesvigt
  • nyreskade

Risikoen for, at forhøjet blodtryk får alvorlige følger, stiger med antallet af andre risikofaktorer for hjertekarsygdom, fx:

  • alder
  • mandligt køn
  • rygning
  • forhøjede kolesteroltal
  • fortykkelse af hjertemusklen
  • sukkersyge
  • tidligere hjertekarsygdom
  • overvægt
  • mangel på motion
  • nyrebeskadigelse, fx med lækage af æggehvidestof i urinen
  • beskadigelse af øjets nethinde.

Undersøgelse for forhøjet blodtryk

Blodtrykket skal måles gentagne gange over nogen tid med:

  • Arm-manchet og kviksølvmanometer
  • Elektronisk blodtryksmåling (fx til hjemmebrug)
  • Ved 24-timers blodtryksmåling med en lille bærbar elektronisk enhed (fx ved mistanke om forhøjet blodtryk pga. ”lægeskræk”).
Du kan købe en blodtryksmåler og selv måle dit blodtryk hjemme, eller du kan få udført en blodtryksmåling på apoteket eller hos lægen.

Andre undersøgelser for forhøjet blodtryk

Lægen vil ofte se, om der er tegn på skader af andre organer, eller om der kan foreligge "sekundær" blodtryksforhøjelse. 

Det kan dreje sig om følgende undersøgelser:

  • Elektrokardiogram (ekg)
  • Røntgenbillede af hjerte og lunger
  • Øjenundersøgelse (karakteristiske forandringer af kar)
  • Blodprøver (nyretal, kolesteroltal)
  • Urinprøve (mhp. lækage af æggehvidestof)
  • Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi; mhp. om hjertemusklen er blevet fortykket af den forøgede belastning, såkaldt venstre ventrikel hypertrofi)
  • Specialundersøgelser af nyrefunktionen (fx en såkaldt renografi).

Behandling af forhøjet blodtryk

Målet for behandlingen er at få blodtrykket ned under 140/90 mmHg eller evt. endnu længere ned, fx hvis patienten har sukkersyge. Blodtrykssænkende behandling mindsker risikoen for fatale slagtilfælde og blodprop i hjertet.
Der vil altid være behov for medicinsk behandling ved vedvarende forhøjet diastolisk blodtryk (den lave værdi) over 100 mmHg eller systolisk blodtryk (den høje værdi) over 170 mmHg.

Behandling af primær blodtryksforhøjelse

Der findes en række blodtrykssænkende præparater, og generelt kan man ikke hos den enkelte forudsige, hvilket præparat der er mest effektivt. Man må derfor ofte prøve sig frem, bl.a. under hensyn til evt. bivirkninger. Mindst halvdelen af alle med "primær" blodtryksforhøjelse har behov for, at lægen kombinerer flere forskellige blodtrykssænkende præparater.

Behandling af sekundær blodtryksforhøjelse

Her retter behandlingen sig imod den udløsende årsag. Hvis blodtrykforhøjelsen skyldes forsnævring af en nyrepulsåre, kan det være, at man skal have foretaget en ballonudvidelse af nyrepulsåren. Det gøres ved lokalbedøvelse via en lyskepulsåre.

Medicinsk behandling af forhøjet blodtryk

Andre navne og stavemåder for forhøjet blodtryk:

  • Hypertension
  • Højt blodtryk
  • Hypertensio arterialis
  • Vanddrivende midler: Sænker blodtrykket ved at forøge udskillelsen af salt og vand gennem nyrerne, hvorved belastningen af hjerte og pulsårer falder. Nogle vanddrivende lægemidler medfører tab af kaliumsalt i urinen, hvilket modvirkes med samtidigt kaliumtilskud.
  • Beta-blokkere: Sænker blodtrykket ved at mindske hjertets pumpearbejde og sænke pulsen, bl.a. via hæmning af stresshormonernes virkning på kredsløbet.
  • ACE-hæmmere: Sænker blodtrykket ved at hæmme dannelsen af et kredsløbsaktivt hormon (angiotensin II), som ellers bl.a. kan beskadige pulsårevæggen og fremme udvikling af åreforkalkningssygdom.
  • Angiotensin II receptor-blokkere: Sænker blodtrykket ved bl.a. at hæmme angiotensin II's sammentrækkende virkning på pulsårerne
  • Calciumkanal-blokkere: Sænker blodtrykket ved en afslappede virkning på pulsårer og hjertemuskel.
  • Alfa-blokkere: Sænker blodtrykket ved at hæmme stresshormonernes sammentrækkende virkning på pulsårerne. Rene alfa-blokkere anvendes sjældent til længerevarende blodtrykssænkende behandling, men visse beta-blokkere har også alfa-blokker-virkning