Hvad er diabetes?
Diabetes viser sig ved for højt indhold af glukose (sukker) i blodet. Hos personer, der ikke har diabetes, ligger niveauet konstant inden for 4-8 mmol/l.
Hormoner og stofskifte
Diabetes type 1
Diabetes 1 er en såkaldt autoimmun sygdom. Sygdommen betyder, at kroppen ikke længere producerer tilstrækkelig insulin af sig selv, og man skal derfor have livsvigtige insulinindsprøjtninger.
FAKTA OM BLODSUKKER:
"Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol glukose per liter (mmol/l)"
Insulin regulerer glukose
Forskellige hormoner medvirker til regulering af glukose i blodet, hvoraf insulin er det vigtigste. Insulin produceres i bugspytkirtlens beta-celler og øger optagelsen af glukose i fx lever og muskler.
Inde i cellerne udnyttes glukose som energi. Når man indtager føde, stiger blodsukkeret, og samtidig stiger indholdet af insulin i blodet. På den måde undgår man voldsomme stigninger i blodsukkeret og sikrer, at det stabiliserer sig i løbet af 1-2 timer.
Forskellige typer diabetes:
- Diabetes 1 er insulinkrævende. Blev tidligere kaldt ungdomsdiabetes.
- Diabetes 2 er oftest ikke-insulinkrævende. Blev tidligere kaldt alderdomsdiabetes.
- Graviditetsdiabetes (gestationel diabetes) kan opstå under graviditet, men forsvinder efter fødslen.
- Sekundær diabetes kan opstå som følge af betændelse eller kræft i bugspytkirtlen, Cushings sygdom, akromegali og behandling med binyrebarkhormon.
læs også:
Diabetes og graviditet
Symptomer på diabetes 1
De karakteristiske symptomer på højt blodsukker ved både diabetes 1 og diabetes 2 er:
- Problemer med øjnene: fokuseringsproblemer
- Øget vandladning
- Øget tørst
- Øget væskeindtagelse
- Træthed
- Vægttab.
Forskelle på diabetes 1 og diabetes 2
Diabetes 1 er kendetegnet ved:
- Slanke eller normalvægtige personer
- Udvikler sig over dage til uger
- Svære symptomer
- Opstår især hos børn og unge (men kan ses i alle aldre)
- Tilbøjelighed til syreforgiftning
- Ofte andre autoimmune sygdomme.
Hos børn opstår diabetes 1 ofte meget akut. Man må være på vagt, når ens barn fx ikke længere kan holde på vandet. Hos børn kan sygdommen også begynde med mavesmerter.
Diabetes 2 er kendetegnet ved:
- Overvægt
- Udvikler sig over uger og måneder
- Lette symptomer
- Opstår især efter 40-års alderen
- Ringe tilbøjelighed til syreforgiftning
- Typisk ingen andre autoimmune sygdomme.
Årsager til diabetes 1
Årsagen til diabetes 1 er insulinmangel, som af ukendte årsager opstår pga. en autoimmun betændelsestilstand, der ødelægger beta-cellerne i bugspytkirtlen.
Det betyder, at kulhydrater fra kosten (som i tarmen bl.a. nedbrydes til glukose) ikke kan optages i vævene i fx lever og muskler.
Glukosen forbliver i blodet og forårsager højt blodsukker (hyperglykæmi). Hvis det stiger over cirka 10 mmol/l, vil der udskilles sukker i urinen (glukosuri).
Hvad kan man selv gøre ved diabetes 1?
Diabetes 1 kan ikke forebygges, men der forskes for fuld kraft inden for dette område.
Hvis man har fået diabetes 1, kan man selv gøre meget for at bedre sin livskvalitet og nedsætte risikoen for diabetiske følgesygdomme:
- Vær opmærksom og reager på højt og lavt blodsukker.
- Mål blodsukkeret regelmæssigt.
- Lær selv at tage insulinindsprøjtninger.
- Hav altid druesukker eller lignende på dig i tilfælde af insulinføling.
- Gå regelmæssigt til diabeteskontrol.
- Gå regelmæssigt til kontrol af øjne, fødder, nervefunktion og nyrer.
- Kontakt din læge, hvis du bliver syg af anden årsag.
- Undgå rygning - det øger risikoen for åreforkalkning hos personer med diabetes.
Læs også:
Åreforkalkning
Hvordan udvikler diabetes 1 sig?
Diabetes 1 kan endnu ikke helbredes, men ved korrekt behandling kan man få et normalt liv med ringe risiko for udvikling af diabetiske følgesygdomme.
Undersøgelse for diabetes
Hvis man har de nævnte symptomer på diabetes, og glukose i blodets plasma er mere eller lig 11,1 mmol/l på et tilfældigt tidspunkt af dagen (uafhængigt af sidste måltid) har man sandsynligvis diabetes. Testen skal for en sikkerheds skyld gentages. Det samme gælder hvis faste glukose ved flere målinger er over 7 mmol/l.
Diagnosen
En måling af langtidsblodprøven (hæmoglobin A1c) bekræfter diagnosen (> 48 mmol/mol). Den er også et mål for, hvor højt gennemsnitsglukose har været inden for de sidste 8-12 uger.
Hvis diabetes 1 har udviklet sig hurtigt, kan denne prøve imidlertid godt være normal i starten af sygdommen.
Kontrol af diabetes 1
Kontrollen af personer med diabetes 1 er livslang og foregår i diabetesambulatorier på sygehusene (øjenundersøgelse samt blod- og urinprøver) og digitalt.
Formålet med kontrol er bl.a. en vedvarende optimering af glukosereguleringen og at opdage eventuelle følgesygdomme så tidligt som muligt.
Behandling af diabetes 1
Kosten og især valg af de rette langsomme kulhydrater er en vigtig del af behandlingen af diabetes 1. Som udgangspunkt skal man ellers spise sundt og varieret.
Af hensyn til glukosereguleringen bør kulhydraterne fordeles på 3 hovedmåltider og evt. mellemmåltider. Flere og flere lærer at ’tælle’ gram kulhydrater i måltiderne mhp justering af den hurtigt virkende insulin.
Anbefalet diæt:
- Frugt og grønt - hvoraf mindst halvdelen er grøntsager (diabetespatienten skal begrænse mængden af frugt)
- Kartofler, ris, pasta og groft brød hver dag med minimum 75 gram fuldkorn (diabetespatienten skal begrænse de hurtige kulhydrater)
- Fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
- Magre mælkeprodukter
- Magert kød og kødpålæg
- Spar på fedtet
- Undgå sukker - især fra sodavand, hvidt brød, slik og kager
- Spis varieret og bevar normal vægt
- Sluk tørsten med vand.
Behandling med insulin
Personer med diabetes 1 skal have indsprøjtning med insulin under huden for at opnå tilfredsstillende diabeteskontrol. Hvor hurtigt virkningen sætter ind, og hvor længe virkningen varer, afhænger af typen af insulin.
For at efterligne den normale frisætning af insulin fra beta-cellerne bedst muligt skal man som regel tage hurtigt virkende insulin forud for de 3 hovedmåltider og langsomt virkende insulin 1-2 gange daglig.
Insulin kan tages med:
- Insulinpenne til indsprøjtning (anvendes af de fleste)
- Insulinpumpe, som afgiver insulinen i maveskindet (anvendes primært af børn og unge).
Hyppige daglige glukosemålinger er ofte nødvendige for en god diabeteskontrol, og teknologien på området er i rivende udvikling. ’Sensorer’ der konstant måler glukose i underhuden, individuelle regneregler for tilpasning af insulindosis efter målinger og gram indtaget kulhydrat vinder heldigvis mere og mere indpas i den moderne behandling af type 1 diabetes. En kombineret glukosemåler og insulinpumpe vil komme i fremtiden, men den bliver næppe helt automatisk, da man skal tage hensyn til kulhydratindtagelsen.
Andre navne og stavemåder for type 1 diabetes:
- Insulinkrævende diabetes
- Diabetes mellitus type 1
- Sukkersyge type 1
Læs mere hos
Diabetesforeningen
Artiklen er opdateret d 10-01-2023
